*

Politik

DF vil skærpe straffelov efter optøjer på Slagelse Sygehus

Optøjer på Slagelse Sygehus får justitsministeren til at kalde på en skærpelse. Dansk Folkeparti er enig.

Det kalder på en skærpelse af straffeloven, at en gruppe på 25-30 personer onsdag aften udviste truende adfærd over for personalet på Slagelse Sygehus samt smadrede en rude på en politibil.

Det siger Dansk Folkeparti, efter at politifolk trak stavene og slog på flere af de tilstedeværende, hvilket fik dem til at forsvinde.

- Det skal der gribes ind overfor. Jeg forstår, at regeringen vil fremsætte forslag om at skærpe straffen. Det er jeg godt tilfreds med, men jeg vil se forslaget, inden jeg roser det alt for meget, siger retsordfører Peter Kofod Poulsen (DF).

To personer er blevet sigtet efter episoden. De to er sigtet for grov forstyrrelse af den offentlige orden, mens den tredje er sigtet for vold eller trusler mod en offentlig ansat.

Enkelte fra gruppen vendte i øvrigt senere tilbage til sygehuset for at få behandlet deres skader.

Politiet brugte knipler mod truende flok på sygehus

Peter Kofod Poulsen reagerer på justitsminister Søren Pinds (V) udmelding på Twitter, hvor ministeren kræver skærpede straffe oven på episoden i Slagelse.

- Vi kommer til at skærpe straffen for den form for trusler og pøbeladfærd. Jeg vil simpelthen ikke finde mig i det, skrev justitsministeren sent onsdag aften.

Mellem 60 og 70 unge trængte i august 2012 ind på Odense Universitetshospital i et forsøg på at få fat i en mand, efter at han forinden var blevet såret af skud og knivstik i nærheden af Vollsmose Torv.

Bevæbnet med køller og sten blev skadestuen stormet, og der blev begået hærværk mod en ambulance.

Efterfølgende blev tre mænd idømt mellem 10 og 17 måneders fængsel. Den slags straffe skal altså nu skærpes, lyder udmeldingen.

- Det skal ikke være en symbolsk stramning. Det skal være noget, der batter i den tunge ende, siger Peter Kofod Poulsen.

Nogle vil mene, at det er for drastisk at lovgive i kølvandet på en enkeltsag, som kun lige har fundet sted?

- Vi oplevede det i løbet af aftenen, vi oplevede det i Odense. Jeg synes ikke, man kan sige længere, at det er en enkelt sag. Det er uanstændig og uacceptabel opførsel, og jeg har ikke lyst til at se, at det sker en tredje gang, siger Peter Kofod Poulsen.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Lad glansbillederne krakelere … bare lidt.

Signe Munk
Giv det perfekte menneske en fuck-finger. I stedet for at bygge glansbillederne op, så skal vi lade dem krakelere. Bare lidt.

Blog: DR Detektor misinformerer om sharialov

Jaleh Tavakoli
Som et forsvar for shariaråd siger detektors vært, at de kun er rådgivende organer som rådgiver i religiøse spørgsmål, og at det intet har med afgivelsen af domme at gøre. Det er direkte misinformation.
Annonce
En afstikker værd: Det italienske fata morgana-slot midt i Kanalen
Premiere-aktuelle Victoria & Abdul kaster lys over dronningens senere år, og mange af scenerne er filmet på og omkring slottet, hvor det meste står som på Victorias dødsdag. Vi var på besøg. 
Se flere
Biler
Larmer dækkene på din bil? Her er guiden til en op til 30 pct. mere lydsvag bil
En række rustbehandlingscentre er nu klar med behandling, der sænker lydniveauet i bilen. Det kan give resultater, men afhængigt af bil, underlag og øret, der hører. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her