*

Politik

Samuelsen: Skræl 40 folketingsmedlemmer fra og giv resten en million

Giv folketingsmedlemmer en kæmpe lønforhøjelse, men skær antallet ned til højst 139, lyder et opsigtsvækkende forslag fra Liberal Alliance.

Står det til Liberal Alliances formand, Anders Samuelsen, skal der luges kraftigt ud i sæderne bag ham. Arkivfoto: Jens Dresling

Mens debatten om politikerlønninger buldrer derudaf har Liberal Alliances formand, Anders Samuelsen, lanceret sit helt eget bud på en løsning.

Folketingsmedlemmernes løn skal sættes op til mindst en million kr. om året, lyder det fra den liberale partileder. Til gengæld skal der ryddes grundigt ud i stolerækkerne i folketingssalen. Antallet af MF'er skal nemlig skæres ned fra 179 til højst 139, mener Samuelsen, som forudser, at forslaget vil gavne demokratiet – hvis det lader sig gennemføre i virkeligheden, vel at mærke:

Lønnen er for lav og konkurrencen er for lille. Længere er den ikke. Så er det sagt.
Anders Samuelsen, Liberal Alliance
»Stik folketingspolitikere mindst en million i løn om året og skær antallet af medlemmer ned til højst 139. Det ville øge konkurrencen om "jobbet" – og det har folkestyret i den grad brug for,« skriver han i en Facebook-opdatering.

Socialdemokraterne trækker stikket på lønforhøjelse til politikere

Folketingspolitikere får i dag en grundløn på lige knap 625.000 kroner om året plus et skattefrit omkostningstillæg på knap 61.000 kr. om året, hvis de bor i Danmark. Altså cirka 685.000 kr. om året for almindelige folketingsmedlemmer.

Til sammenligning tjener ministre mellem 1,17 millioner kroner og 1,46 millioner kroner om året.

Hele onsdagen har der været stor politisk debat om anbefalingerne fra vederlagskommissionen, som er lige på trapperne. Kommissionen vil ifølge Jyllands-Postens kilder i og uden for kommissionen blandt andet foreslå en lønstigning til folketingsmedlemmer og ministre på omkring 15 procent.

Venstremand kalder kolleger tøsedrenge efter lønlækage

Men ifølge Anders Samuelsen skal der meget mere til:

»Man får hvad man betaler for, så er du utilfreds med kvaliteten af politikerne pt. ved du nu hvorfor: Lønnen er for lav og konkurrencen er for lille. Længere er den ikke. Så er det sagt,« skriver han.

Forslaget blev lanceret på Facebook tidligere i dag:

1 million i løn. Stik folketingspolitikere mindst en million i løn om året og skær antallet af medlemmer ned til højst...Opslået af Anders Samuelsen6. januar 2016

Ifølge Grundloven må der »højst« være 179 medlemmer af Folketinget, men der står ikke noget om hvor få, der må være.

Det har ikke været muligt for Jyllands-Posten at komme i kontakt med Anders Samuelsen for at få en uddybende kommentar til forslaget, da han er på ferie i udlandet.

Deltag i debatten: Hvad mener du om Anders Samuelsens alternative forslag?

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blogs

Blog: Brexit, Trump og hvad så?

Morten Uhrskov Jensen
Fremtiden er lige rundt om hjørnet. Vil du være med på vognen?

Blog: Lad os få noget mere kritisk sans i medierne

Josephine Fock
Kan det virkelig passe, at der skal et Detektor-program til, før medierne vil forholde sig kritisk til regeringens spin? Sagen om PSO-ordningen kunne desværre tyde på det.

Blog: Vil Thulesen Dahl være statsminister redde Danmark?

Rune Toftegaard Selsing
Der er en grund til, at Thulesen Dahl ikke forlanger reelle stramninger af udlændingepolitikken.
Annonce
Slotsferie på sønderjysk: Gram Slot - fra nedslidt ruin til økologisk kraftcenter
Et utal af arrangementer lokker hvert år over 120.000 besøgende forbi Gram Slot i Sønderjylland. Det er muligt at overnatte på slottet, og så kan man også blot stoppe op på forbivejen og klappe dyrene i minizooen. 
Se flere
Bolig
Energirenover og få bedre livskvalitet i hjemmet
Flere og flere danskere energirenoverer deres hjem. Den største motivationsfaktor er at spare penge på opvarmning, men den rigtige gevinst ligger i øget livskvalitet, mener eksperter. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her