*

Politik

Cordsen: Nu er det Dansk Folkepartis tur til at opleve, hvad mange andre partier har været igennem

Sagen om Morten Messerschmidt og brugen af EU-midler fortsætter med at udvikle sig. Den slags sager er svære at lægge døde, forklarer politisk analytiker.

Morten Messerschmidt ombord på skonnerten Halmø i sommeren 2013. Turen var delvist finansieret af EU-midler. Foto: Jens Dresling

17 dage er det nu siden, at medlem af Europa-Parlamentet Rikke Karlsson på sin Facebook-profil bekendtgjorde, at hun havde meldt sig ud af Dansk Folkeparti i protest mod partifællen Morten Messerschmidts lukkethed om brug af EU-midler.

Og siden da har sagen udviklet sig dag for dag. Både Europa-Nævnet og Europa-Parlamentet har nu indledt undersøgelser, Messerschmidts partisammenslutning har måttet tilbagebetale knap en million kroner og DF-baglandet rører på sig.

»Det, Dansk Folkeparti oplever nu, er det, som vi ofte ser ved denne slags komplicerede, tekniske økonomiske bilags-sager: At de er rigtig svære at lægge døde. Og vi ser, at der hele tiden dukker nye oplysninger frem, som gør at sagen ruller videre og får nyt liv,« siger Christine Cordsen, Jyllands-Postens politiske analytiker.

Et stort flertal af danskerne mener, at Morten Messerschmidt bør lægge alle regnskaber og bilag frem, også selv om han ikke formelt er forpligtet til det. Men det nægter hovedpersonen at gøre, med mindre alle andre partier gør det samme.

»Denne sag er yderligere farlig for Dansk Folkeparti, fordi de jo mange gange har stået på den modsatte side af bilagssager med rene hænder og krævet at andre skulle lægge alt frem,« forklarer Christine Cordsen. For at finde et eksempel på dette skal man blot få måneder tilbage, hvor partiformand Kristian Thulesen Dahl opfordrede den daværende forsvarsminister Carl Holst (V) til at åbne op i sagen om en embedsmands hjælp i forbindelse med valgkampen:

»Carl Holst skal finde ud af, hvordan man kan håndtere sådan en sag. Det må være i hans interesse, at folk har et reelt indtryk af, at alt, hvad der er vigtigt, er fremme. Det kan han bidrage til, ved at tingene er tilgængelige. Hvis man har indtryk af, at tingene skal graves frem i afsløring på afsløring, så bliver det noget sejtrækkeri,« sagde DF-formanden i september.

Men når både Thulesen Dahl og Messerschmidt afviser, at der i denne sag er behov for at fremlægge bilag og regnskaber for offentligheden, skyldes det, at de tvivler på, at det vil få sagen til at dø.

»Dansk Folkepartis top føler sig anbragt i en situation, som folk tit gør, når de havner i sådan en sag, hvor der er tvivl om brug af penge. De tror simpelthen ikke på, at det vil hjælpe bare at lægge en hel masse bilag frem. Hvis de troede, at det ville lukke sagen, ville de formodentlig gøre det. Men deres fornemmelse er, at det bare ville afføde alle mulige nye spørgsmål og nye krav om bilag, og at det vil medføre, at sagen fortsætter i ugevis endnu,« siger Christine Cordsen.

Sagens substans er for mange vælgere stadig uklar, påpeger hun.

»Det er i virkeligheden et meget klassisk forløb i sådan nogle bilagssager: At man kommer ind i en spiral, hvor man ikke rigtigt kan få lukket den. Og hvor sagerne samtidig også er så tekniske, at det konkrete indhold og detaljerne glider hen over hovedet på mange mennesker. Tilbage står bare et billede af, at der var noget fråds, lukkethed og uretmæssig brug af penge.«

Om få uger skal danskerne stemme om retsforbeholdet – en afstemning, hvor Morten Messerschmidt var udtænkt en hovedrolle i Dansk Folkepartis kamp for et ’nej’, understreger Christine Cordsen.

»Der er timingsmæssige grunde til, at der er rigtig mange, som har en interesse i at holde den her sag i live frem til folkeafstemningen. Og et kendetegn ved sådanne sager er også, at der ofte for partiet i orkanens øje opstår en form for paranoia. I DF-toppen er der nu også en fornemmelse af, at der rundt omkring dem er politiske modstandere og andre kræfter, som forsøger at puste mere liv i sagen.«

Morten Messerschmidt har de seneste dage givet udtryk for, at han føler sig udsat for en regulær mediehetz. Også dén forklaring er klassisk krisehåndtering, når politikere er under beskydning i penge-sager, forklarer Christine Cordsen.

»Det er en klassisker at forsøge at trække det kort. Og det virker muligvis hos mange DF-vælgere, der ser Messerschmidt som en stor helt, og vil være tilbøjelige til at mene, at det er ham, der er den gode og alle mulige andre, der er onde. Men i den brede offentlighed kan det også meget hurtigt komme til at virke som noget tuderi, og i hvert fald ikke noget, der kan lægge sagen død,« siger hun og fortsætter:

»Ydermere har det kompliceret situationen, at der i disse uger er dukket mere personlige historier op om Messerschmidt og hans skilsmisse med Dot Wessman. Der er blevet skrevet portræthistorier, som går meget tæt på ham og hans personlige ageren. Og på den måde minder denne sag i mekanismerne om eksempelvis Lars Løkkes bilagssager, hvor der efterhånden blev sat spørgsmålstegn ved hans personlighed som sådan.«

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Befolkningsudskiftning

Morten Uhrskov Jensen
Hvor stor en rolle spiller det, om Dansk Folkeparti har indflydelse eller ej?

Blog: Europa efter Europa

Mikael Jalving
Merkels problem er også vores problem. Migranterne kan ikke fortsætte med at komme herop, uden at vores samfund forvandles til uigenkendelighed.

Blog: Et pudseløjerligt valg

Morten Uhrskov Jensen
Der er plads til en ret stor religiøs sekt hertillands.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her