*

Politik

Overblik: Venstre og regeringen kæmper om at være bedst på sundhed

Sundhedsområdet er et af valgkampens varmeste emner. Her kan du fået et overblik over, hvad de to største parti vil.

Danmark skal have et sundhedsvæsen i absolut verdensklasse. Mener både regeringen og Venstre. Arkivfoto: Ole Lind

Når Socialdemokraterne og De Radikale i dag kaster sig ud i en fælles sundhedsoffensiv, er det blot det seneste af en stribe udspil, oplæg og forslag om at forbedre det danske sundhedsvæsen.

Fra både rød og blå lejr. 

Flere målinger har vist, at netop sundhedsområdet er det valgtema, som flest vælgere prioriterer højst – eksempelvis viste sidste uges Megafon-måling for TV 2, at sundhed og hospitaler har topprioritet hos knap hver tredje vælger.

Thorning vil ikke give garanti for medicinudgifter

Ikke overraskende er området derfor blevet et af valgkampens varmeste emner. Og selvom parterne er enige om nogle ting (for eksempel at kræftbehandlingen skal forbedres, og at der skal være én ansvarlig læge igennem hele patientens sygdomsforløb) er det nemt at tabe overblikket, når de politiske million-forslag flyver én om ørerne. Her er en – nogenlunde overskuelig – gennemgang.

Regeringen: Kræftramte og kronikere får flere penge

Regeringens forslag:

Dagen før valgudskrivelsen præsenterede regeringen sit veltimede udspil "Danmark på sikker vej," hvor forbedringer på sundhedsområdet er blandt hovedpunkterne. Ud af de 39 mia. kroner, som regeringen vil bruge på velfærdsområdet frem mod 2020, skal de 15 mia. gå til sundhedsområdet.

Allerede næste år skal gives ekstra 1,9 mia. kr. til sundhedsvæsnet. Og ifølge Berlingske, som i dag har fået en flig af udspillet på forhånd, vil regeringen – hvis den genvinder magten – afsætte i alt seks mia. kr. over de næste fire år, penge som først og fremmest skal bruges på dyr kræftmedicin, flere sengepladser på de medicinske og geriatriske afdelinger og en styrket akutmodtagelse.

Regeringen har gjort det til en mærkesag, at kræftbehandlingen i Danmark skal kunne måle sig med de bedste lande i verden:

"Der skal være langt flere kræftpatienter, der overlever deres sygdom. Regeringen har med sundhedsstrategien allerede gennemført markante løft på kræftområdet, der skal bidrage til at indfri regeringens målsætning om, at tre ud af fire kræftpatienter i 2025 skal være i live fem år efter diagnosen er stillet," skriver SR i deres sundhedudspil.

Vi ønsker at den fri og lige adgang i sundhedsvæsnet fortsat skal være en hjørnesten i det danske velfærdssamfund.
Helle Thorning-Schmidt (S)
Ifølge regeringens beregninger svarer målsætningen til, at ca. 6.000 flere patienter om året ville overleve i minimum fem år, efter kræften er opdaget. For at det skal kunne lykkes, vil regeringen blandt andet indføre et årligt sundhedstjek til udsatte grupper. Det skal sikre, at sygdommene opdages hurtigere, så behandlingen kan gå i gang.

Regeringen vil for eksempel give de praktiserende læger større ansvar for behandlingen, som fremover skal finde sted mere lokalt. Desuden vil regeringen etablere flere og mere moderne lægehuse ude i kommunerne.

”Vi ønsker at den fri og lige adgang i sundhedsvæsnet fortsat skal være en hjørnesten i det danske velfærdssamfund. Og hvis vi vil gøre det, skal vi også have viljen til at investere,” forklarede Helle Thorning-Schmidt, da hun tilbage i august sidste år præsenterede den flerårige sundhedsstrategi 2015-2018 "Jo før jo bedre."

Læs mere her:

Venstres formand, næstformand og politiske ordfører ved fremlæggelsen af partiets sundheds- og finanslovsudspil i september sidste år. Foto: Mik Eskestad

Venstres forslag:

Også hos Venstre er bedre sundhed et område med topprioritet. Danske kræftpatienter skal kort og godt have bedre behandling. Pengene skal blandt andet findes ved at skære 2,6 mia. kr. i Danmarks udviklingsbistand og ved at tilbagerulle den nuværende regerings udlændingepolitik.

I Venstres finanslovsudspil "Et sundt Danmark" fra september sidste år præsenterede partiet ambitionen om at bruge én mia. kr. ekstra til sundhedsvæsnet årligt, hvilket var præcis dobbelt så meget, som regeringen på det tidspunkt havde foreslået.

”Vi matcher fuldstændig den flerårige satsning, som regeringen har lagt op til. Vi gør det bare med en anden profil," sagde Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, da han præsenterede udspillet.

Vi matcher fuldstændig den flerårige satsning, som regeringen har lagt op til. Vi gør det bare med en anden profil.
Lars Løkke Rasmussen (V)
Blandt andet skal de ”helt urimelige” regionale forskelle i behandlingen af kræftpatienter udlignes, og der skal afsættes penge til opdage kræft tidligere.

De resterende 620 millioner kroner skal gå til at styrke patienternes rettigheder, herunder retten til hurtigere udredning og behandling. Alle patienter skal have mulighed for at vælge en hurtig behandling på et privat sygehus, hvis ventetiden på de offentlige sygehuse overstiger 30 dage.

Desuden vil Venstre give patienterne mere sammenhæng i behandlingen ved at indføre en såkaldt patientansvarlig læge.

Pengene skal så vidt muligt følge patienten, og der skal være "fri, lige og gratis adgang til sundhedsydelser og en sundhedsfaglig kvalitet på internationalt niveau," mener partiet.

Desuden vil Venstre analysere fremtidens behov og finde svar på, hvorfor der er "uforklarlige og uforsvarlige" regionale forskelle i patienternes mulighed for god behandling.

Ydermere vil Venstre igangsætte en Kræftplan IV, der blandt andet skal sikre, at sundhedsvæsenet er gearet til de kommende års udfordringer.

Læs mere her:

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her