*

Politik

Hovedstadens gevinst på refusioner smuldrer

Tabere og vindere: Ændringen af refusionssystemet ville med regeringens oplæg have sendt et trecifret millionbeløb til hovedstadsområdet. Efter et politisk forlig mandag ender det nu med et minus.

Den nye refusionsmodel skal give kommunerne en økonomisk tilskyndelse til at få de ledige hurtigere i beskæftigelse. Bl.a. reduceres det statslige tilskud til langtidsledige. Arkivfoto: Jens Dresling/Polfoto

Regeringen blev i fjor kritiseret for at lave en omvendt Robin Hood med sit udspil til en omlægning af refusionssystemet.

Men med en aftale mandag mellem regeringen, Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti er fortegnet ændret.

Hovedstadens kommuner stod i udspillet til en samlet gevinst på 300 mio. kr., som skulle betales af resten af landets kommuner. Nu er det ændret til et samlet minus på 129 mio. kr. i 2016 og 128 mio. kr. i 2017.

Med den nye, enklere refusionsmodel reduceres det statslige tilskud til især langtidsledige, og det betyder isoleret set, at der bliver flyttet penge fra de kommuner, der i forvejen har en høj ledighed, til især kommunerne i hovedstadsområdet.

Men forligspartierne har samtidig vedtaget en række tilpasninger, som skal kompensere for dette i 2016 og 2017, inden en mere permanent ændring af udligningssystemet kan være klar i 2018.

Gentofte taber

Det indebærer, at den generelle udligning imellem kommunerne forhøjes, og det samme gør tilskuddet til kommuner med store strukturelle underskud som følge af bl.a. mange førtidspensionister. Endelig lægges der et loft ind, så den enkelte kommune højst kan tabe eller vinde 10 mio. kr. i 2016 og 20 mio. kr. i 2017.

Kommunal økonomi

Ny refusionsmodel

  • Når kommunerne udbetaler f.eks. kontanthjælp, dagpenge og sygedagpenge, får de et statstligt tilskud – refusion.
  • Aftalen om en ny refusionsmodel hænger sammen med den vedtagne reform af beskæftigelsessystemet og indebærer, at kommunerne får færre penge i refusion og flere penge via bloktilskuddet. Målet er at give kommunerne en økonomisk tilskyndelse til at få de ledige hurtigere i beskæftigelse.
  • Refusionen ensrettes for alle ydelser – dog undtaget ydelser, som kommunerne kun i begrænset omfang kan påvirke, f.eks. efterløn – og den falder hurtigere end i dag. De første fire uger refunderes 80 pct. af kommunens udgift, fra 5.-26. uge 40 pct. og fra 27.-52. uge 30 pct.
  • Efter ét år er der kun en statslig refusion på 20 pct. af kommunens udgift til f.eks. kontanthjælp.

Dermed kommer f.eks. Gentofte til at tabe 14 mio. kr. i 2017, mens København får reduceret sin gevinst pga. loftet.

»Hvis vi ikke lavede denne kompensation, så ville København have vundet over 100 mio. kr. Det viser, at der er store udfordringer i vores udligningsystem,« siger Réne Christensen, DF’s finansordfører.

Ifølge Venstres kommunalordfører, Jacob Jensen, har det været en særskilt pointe for partiet at få lagt loft over, at nogle større kommuner som f.eks. København og Aalborg stod til at vinde store summer på de nye regler.

»At København skulle være kæmpevinder med udsigt til omkring ekstra 100 mio. kr. giver ikke mening med den meget gode økonomi, hovedstadskommunen har. Derfor har vi lagt loft ind, fordi det vil være for svært at forklare de store gevinster overfor de kommuner, som står til at tabe, og som i forvejen har store økonomiske udfordringer som f.eks. Langeland,« siger han.

Penge til vanskeligt stillede

Han glæder sig samtidig over, at de penge, som ikke kommer til udbetaling på grund af loftet på 10 og 20 mio. kr. i henholdsvis 2016 og 2017, ikke går i statskassen, men i stedet lægges over i puljen til vanskeligt stillede kommuner.

Venstre havde oprindeligt gerne set, at hele udligningssystemet fik et eftersyn, og at de mange provinsborgmestres ønske om at afskaffe den særlige hovedstadsudligning blev afprøvet i finansieringsudvalget.

»Men det var ministeren ikke indstillet på, fordi denne aftale handler om refusioner – og ikke om udligningssystemet,« siger Jacob Jensen.

Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) har været bannerfører for provinsborgmestrenes opgør med hovedstadsudligningen, og han er ikke fuldt tilfreds med aftalen, som, påpeger han, kun løser ubalancen i de første to år.

»Derefter vil man igen sende kæmpestore beløb fra en række primært jyske kommuner til hovedstaden,« siger Jacob Bundsgaard, der kalder loftet på henholdsvis 10 og 20 mio. kr. for et krumspring.

»F.eks. mister Aarhus 20 mio. kr., og det gør Skanderborg også, men det slår nok noget hårdere i Skanderborg. Det er ikke et godt princip fremadrettet,« mener Jacob Bundsgaard, der i aftalen ser en lille åbning for en ændring af hovedstadsudligningen efter 2018.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: David Trads er ikke en farlig mand

Lars Boje Mathiesen
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu.

Blog: Europa på vej mod ny Reformation

Mikael Jalving
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne.

Blog: Migrantkrise? Nu skal yderligere 500.000 migranter mod Europa

Anders Vistisen
Trods massive migrant- og flygtningestrømme til Europa de senere år ønsker et flertal i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet lovlig adgang til Europa for adskillige hundredtusinder af migranter.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her