*

 

Politik

Thorning: Flygtninge skal arbejde for deres kontanthjælp

Statsministeren bebuder nye og strammere integrations-tiltag i sin nytårstale.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt med spædbarnet Holger, som hun nøvnte i sin nytårstale. Foto: Lars Krabbe

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) lægger i sin nytårstale op til at stramme vilkårene for flygtninge og indvandrere.

Det gælder de flygtninge og indvandrere, der er på kontanthjælp, og statsministeren mener, at de i højere grad fremover skal arbejde mere for deres ydelse.

Nytårstalen

Under den tyske besættelse holdt Thorvald Stauning den første nytårstale i 1940, hvori han opfordrede til at holde fast i det danske fællesskab.

Fra 1946 blev det en fast opgave for statsministeren at holde nytårstaler.

Frem til 1959 blev statsministerens tale kun transmitteret i radioen.

I 1961 kunne danskerne høre ordene både i radio og på tv.

De første år stod DR for transmissionen. TV 2 overtog opgaven i 1994.

I 2013 brød Helle Thorning-Schmidt med traditionen om at holde nytårstalen fra Marienborg Slot og flyttede den til Christiansborg.

”De skal arbejde mere for ydelsen, og det skal helst være på en arbejdsplads. For målet er at få et rigtigt job,” siger Thorning i sin tale og spørger:

"For hvordan er det gået de flygtninge, der allerede er i Danmark? Er integrationen lykkedes? Nej. Kendsgerningen er, at alt for mange er havnet på kontanthjælp," siger statsministeren.

Hun understreger, at hvis man kommer til Danmark, så skal man selvfølgelig arbejde.

Her er statsministerens nytårstale

"De nye flygtninge skal arbejde, uanset hvor lang tid de skal være i Danmark. Og hvorfor stoppe her? Hvad med de flygtninge og indvandrere, der har været her i 5 eller 10 år – måske længere? Men som stadig ikke forsørger sig selv. Måske har de manglet viljen. Måske blev der ikke stillet de rigtige krav. Måske har de ikke fået chancen. Den skal de have nu," siger statsministeren.

"Så mange som muligt skal i gang på en arbejdsplads. Og andre kan tage fat på nogle af de opgaver, som vi også skal have klaret. Der er strande, hvor der skal ryddes op. Der er daginstitutioner, hvor sandkassen eller gyngen skal repareres."

De ændrede vilkår for indvandrere og flygtninge skal i første omgang gælde i to år, bebuder Helle Thorning-Schmidt.

Dermed bliver Helle Thorning-Schmidt en smule mere konkret, i forhold til hvordan regeringen ønsker at forbedre integrationen. Hun følger samtidig op på efterårets store politiske slagsmål om det stigende antal asylansøgere til Danmark i år.

Fakta: Statsministerens nytårstale bruges offensivt

I talen gentager Thorning desuden også sin erklæring fra sidste år om, at der er brug for et nyt dagpengesystem, og at hun håber, at valget vil give et flertal for et sådant nyt system i Folketinget.

"Der skal være tryghed. Derfor skal vi også have et nyt dagpengesystem," siger statsministeren og understreger, at for mange danskere har opbrugt deres dagpengeret.

"Sidste gang reglerne blev ændret, tænkte man sig ikke godt nok om. Jeg vil gøre det rigtigt. Jeg ønsker et dagpengesystem, hvor færre mister dagpengene. Det giver tryghed til flere. Og derfor håber jeg, at Folketinget efter valget bliver sammensat på en måde, så vi kan få et nyt og bedre dagpengesystem," siger Helle Thorning-Schmidt og understreger, at "fælles løsninger er de bedste".

Engell: Thornings nytårstale udskyder valget

Årets nytårstale kan blive den sidste for Helle Thorning-Schmidt som statsminister for denne gang, da der senest skal udskrives folketingsvalg den 15. september. Dermed brugte Thorning også sin tale til at skyde med skarpt mod oppositionen.

Blandt andet understreger hun, at regeringen har brugt store ressourcer på at forbedre sundhedssystemet, hvilket man ifølge hende ikke vil kunne finde penge til med Venstres nulvækst-strategi. Og så understreger statsministeren, at hun er økonomisk ansvarlig.

"Det går fremad. Vi er på vej ud af krisen. Og det er godt. Vi er på rette kurs. Det er nu, vi skal holde fast. Der er ikke plads til eksperimenter," siger Thorning.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blogs

Blog: Vi må tænke nyt for at sikre vores ytringsfrihed

Josephine Fock
De offentlige ansattes ytringsfrihed er blevet forværret, og vi mener, det er nødvendigt at ændre i lovgivningen

Blog: Katastrofe allerede før skolegang

Morten Uhrskov Jensen
Ikke-vestlige børn har i gennemsnit lavere indfølingsevne og ringere faglighed, viser ny meget stor undersøgelse.
Annonce
Viden
Ny planet Et »ønskescenarie for forskerne«
Forskere har fundet en klippeplanet, der i størrelse ligner Jorden. Inden for astronomiens verden er man begejstrede – planeten har nemlig mange betingelser for, at der kan findes liv. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her