*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

mandag 20. oktober 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten politik
Politik 18.10.2013 kl. 13:38
Enhedslistens Per Clausen mener, at en enkelt medarbejder på en dag eller to kan lave arbejdet, der skal til, for at spindoktorernes løn kan blive offentlig. Arkivfoto: Jacob Ehrbahn/Polfoto

DF og EL: Corydon skal fremlægge spindoktor-lønninger

Det burde kun tage få dage at lave liste over spindoktorers løn, mener EL og DF, som har ventet flere måneder.

Det er næsten fem måneder siden, at finansminister Bjarne Corydon (S) lovede at offentliggøre lønforholdene for regeringens 27 særlige rådgivere - også kaldet spindoktorer.

Siden er der intet sket, og det forstår man intet af hos Enhedslisten og Dansk Folkeparti, som vil have finansministeren på banen med en forklaring.

- Det er fuldstændig ubegribeligt, at det kan tage så lang tid. Det handler jo om forholdsvis få mennesker, så det burde vel kunne klares på en dag eller to, hvis man satte en medarbejder til at lave det arbejde, siger Enhedslistens Per Clausen.

Vil have fuldstændigt indblik

Han har også svært ved at forstå, hvorfor Moderniseringsstyrelsen, som hører under Finansministeriet, ikke kan svare på, hvornår listen bliver offentliggjort.

- Det er kun rimeligt, at man kan få et fuldstændigt indblik i, hvordan forholdene er for de her spindoktorer. Jeg kan ikke se, hvorfor det ikke er sket for længst, og jeg kan heller ikke se, hvorfor det ikke skulle kunne ske med det samme, siger Per Clausen.

LÆS OGSÅ Det lovede Corydon om spindoktorer

En smal sag

Også Dansk Folkepartis næstformand, Peter Skaarup, undrer sig over, at regeringen og finansministeren ikke har fulgt op på sine egne løfter, som kom efter en række anbefalinger fra et ekspertudvalg.

- Det er under al kritik, og det undrer mig, at sådan en smal sag ikke er ordnet for lang tid siden.

- Set i bakspejlet kan regeringen måske have fortrudt, at den gav det løfte, der trods alt kom ud af rapporten fra spindoktor-udvalget. Det er jo nogle oplysninger, som vil vække offentlig debat, at der er så mange spindoktorer, og at det koster så mange penge, siger han.

Noget rod

Ministerierne har heller ikke fulgt op på et andet løfte fra Bjarne Corydon om at skabe mere åbenhed om spindoktorerne ved at offentliggøre navnet på nyansatte, særlige rådgivere sammen med en kort beskrivelse af kvalifikationer og arbejdsopgaver.

Også det skaber undren hos Peter Skaarup.

- Det er noget rod. Enten mener man det, man udtaler i medierne, eller så gør man ikke. Hvis man mener det, må man også følge op med konkret handling, siger han.

Den maksimale lønramme for ministrenes 27 spindoktorer er på mellem 735.000 og 1.040.000 kroner om året plus pension og eventuelle engangsvederlag.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig Politiks Nyhedsoverblik
forsiden lige nu

Boykot koster svineproducenter dyrt

Ruslands boykot af fødevarer fra EU koster i år de danske svineproducenter 4 mia. kr.
USA

"Danmark breder velkomstmåtten ud for islamister"

Det er overskriften på artikel i Washington Post. Avisen har besøgt Aarhus for at beskrive det danske system med at reintegrere hellige krigere fra Syrien.

Lukket motorvej genåbner tirsdag morgen

Der er lukket for bilister i nordgående retning mellem Brønderslev og Vrå.

EU vil rejse læge-hær mod ebola

Lidegaard håber, at garanti til ebola-smittede læger vil få flere til at gå i kvindelig, norsk læges fodspor.

Oprør over Breaking Bad-dukker

Toys R Us sælger Breaking Bad action-dukker. "Sygt," lyder det fra bekymret forælder.

Rusland: Svenskerne jager en hollandsk ubåd

En russisk embedsmand siger, at svenskerne har forvekslet en hollandsk ubåd med russisk aktivitet.
Annonce
Annonce
Indland
Blogs
Annonce