*

Politik 14.02.2013 kl. 17:36

Ekspert: SF-melding besværliggør regeringsarbejdet

Selvom man underkendes internt, kan man ikke altid flage med egne holdninger, mener ekspert.

Jesper Petersen, politisk ordfører i SF. Foto: Jens Dresling

Når SF's politiske ordfører, Jesper Petersen, melder ud, at partiet er for en finansskat, lægger han et kæmpe pres på økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) og finansminister Bjarne Corydon (S), mener politisk kommentator Lotte Hansen.

- Nu skal de jo svare på, hvorfor de ikke går ind for den, når SF gør. Hvis man indgår i et samarbejde, er det på godt og ondt. Man kan ikke bare sige, at hver gang der sker noget upopulært, er det de andres skyld.

- Selvom man underkendes internt, kan man ikke stå og flage med egne holdninger. Hvis alle soldater løber til hver sin side side, står lederen alene. Så smuldrer regeringsdueligheden, siger hun til Ritzau.

Pligt at bakke op

Hun mener ikke, at Jesper Petersens udmelding på Facebook om, at SF vil arbejde langsigtet for, at Danmark tilslutter sig skatten, er at bakke regeringen op:

- Selvom man internt vidste, at det var sådan, det var, er det hans pligt at gå ud og markere, at han bakker op om regeringsgrundlaget. Det gør man ikke ved at starte en debat om det modsatte.

Selvom det ikke er unaturligt, at der er modstridende holdninger i en regering, understreger hun, at det er en svær balancegang.

- Egentlig kan det sagtens være klædeligt for en regering, at der er forskellige holdninger til ting. Men når det er større principielle ting, og folk åbenlyst melder ud, at de ikke er enige, så handler det om regeringsduelighed.

En letkøbt holdning

- Hvis man fornemmer, at de, der sidder og skal lede, gør det i trods, så virker det hele jo lidt hult, siger Lotte Hansen.

Lotte Hansen kalder det en let købt holdning for Jesper Petersen, fordi den populære holdning blandt hans vælgere er, at banker skal have en ekstra skat.

- Jeg tror, han mener det, han siger. Men de har nok siddet i SF og kigget på deres vælgertilslutning og talt om, hvordan de kan vise vælgerne, at de trækker regeringen i en retning. Strategien er at vise, at det ikke er ligegyldigt, at de er der, siger hun.

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig Politiks Nyhedsoverblik
forsiden lige nu

Plejefamilier frarådes at tage nye børn

Plejeforældre betrages ikke som ligeværdige samarbejdspartnere, lyder kritikken fra Plejefamiliernes Landsforening.

Lego skubber barbiedukker længere tilbage i skabet

Legetøjsproducenten Mattel vil nu se indad og handle hastigt efter et meget skuffende år.

Amerikansk præsidentemne blander sig i mystisk dødsfald

Et angreb på argentinsk suverænitet, mener ledende, argentinsk regeringsmedlem.

Londons borgmester: Jihadister er heftige onanister

Ifølge Boris Johnson giver psykologiske profiler et mere profant billede af såkaldte hellige krigere.

Kvindernes finale er et sjældent møde mellem de bedste

De to højestseedede mødes i slutkampen for første gang siden 2004.

Målshow af Lasse Svan

Fløjen scorede 13 mål på 13 forsøg, da Danmark sikrede sig en plads i OL-kvalen.
Annonce
Christine Cordsen
Annonce
Annonce
Blogs
Annonce