*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

mandag 20. oktober 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten politik
Politik 11.02.2013 kl. 20:18
Forsøget vil gøre det muligt for forældrene at få udvidet åbningstiderne i institutionerne ved selv at stå for pasningen i ydertidspunkterne. Arkivfoto: Finn Frandsen

Forældre skal passe børn i daginstitutioner

Fredericia Kommune får grønt lys til at lade forældre passe børn i daginstitutioner.

Frivillige forældre, som tager imod børnene, når de bliver afleveret i børnehaven om morgenen.

Det kan snart blive en realitet i Fredericia Kommune, der har fået grønt lys fra regeringen til at gennemføre et nyt forsøg i de kommunale daginstitutioner.

Bupl: Rigtig dårlig ide

Forsøget vil gøre det muligt for forældrene at få udvidet åbningstiderne i institutionerne ved selv at stå for pasningen i ydertidspunkterne. Men projektet møder skarp kritik fra pædagogernes fagforening, Bupl.

- Det er en rigtig dårlig idé. Det er meget problematisk af flere årsager, siger formanden for Bupl, Henning Pedersen, og uddyber:

- Det er problematisk, at det ikke mere er et pædagogisk tilbud. Det er jo det, forældrene forventer, når de sender deres børn i daginstitution.

"Løntrykkeri"

- Og det er problematisk, at man bruger frivillige til at erstatte arbejdskraft. Det er jo i virkeligheden en form for løntrykkeri, hvis man lader forældre arbejde gratis, siger Henning Pedersen.

Han mener, at der i virkeligheden er tale om en spareøvelse fra kommunens side, hvor man giver et ringere tilbud til de forældre, der har et pasningsbehov udenfor den normale åbningstid.

- Hvis behovet og efterspørgslen er tilstrækkelig stort, så burde kommunen jo udvide åbningstiden på regulær vis med ansættelse af de pædagoger, der er nødvendige, siger Henning Pedersen.

Intern uenighed

Også internt i Fredericia Kommune er der politiske uenigheder om det fornuftige i at lade forældrene indgå som en del af børnepasningen.

SF's byrådsmedlem Jane Findahl understreger, at daginstitutionerne ikke bare må blive "et sted, hvor man passer hinandens børn". Samtidig sætter hun spørgsmålstegn ved ansvarsfordelingen i de perioder, hvor forældrene rykker ind i institutionen

- Måske er det fordi, at jeg er overbekymret, men hvad nu hvis der er et barn, der kommer til skade i den periode? Hvis er ansvaret? Forældrenes eller kommunens?, spørger Findahl.

Den forældrearrangerede pasning kan formentlig sættes i gang efter 1. juli i år.

Forsøget er en del af den såkaldte frikommuneordning, hvor Fredericia Kommune og otte andre kommuner kan søge om dispensation fra statslige regler i et forsøg på at udnytte de kommunale ressourcer bedre.

Ordet er dit:

Er det en god ide at lade forældre passe børn i daginstitutioner? Deltag i debatten herunder:

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Politik lige nu
Tophistorie

Uffe Ellemann: Pas på med overreaktion mod Tyrkiet

Tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen opfordrer til at slå koldt vand i blodet i Lars Hedegaard-sagen.
Tilmeld dig Politiks Nyhedsoverblik
forsiden lige nu

Uffe Ellemann: Pas på med overreaktion mod Tyrkiet

Tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen opfordrer til at slå koldt vand i blodet i Lars Hedegaard-sagen.

SF: Staten skal tage stilling til Høfde 42-oprydning nu

"Vi har alle sammen et medansvar for, at tingene ser ud, som de gør," siger miljøordfører Lisbeth Bech Poulsen

Hvorfor betaler nogen penge for noget som er gratis?

Det er gratis at melde sig ud af folkekirken. Alligevel tjener flere onlinefirmaer penge på at melde folk ud.

Europas farligste myg i dansk parcelhuskvarter

Kunstigt vandhul er ynglested for nilfeber-myggen, som snart vil være i hele Danmark, siger ekspert.

Wozniacki ringede selv til sponsorer

Vejen til mange millioner på bankkontoen begyndte med telefonopkald.

Svensk ekspert: Ubåd kan være russiske specialstyrker

Hvis den formodede ubåd i Stockholms skærgård er russisk, er det sandsynligvis spetsnaz, lyder vurderingen.
Annonce
Annonce
Indland
Blogs
Annonce