Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

Privacy Policy Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her
torsdag 24. april 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten politik
Politik 06.02.13 kl. 17:16
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S). Foto: Jens Dresling/Polfoto

Danmark spiller højt spil om EU-rabat

OPDATERET 06.02.13 KL. 17:47

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har sagt nej tak til tilbud om rabat i millionklassen.

Bruxelles

I weekenden fik statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) et tilbud om at få en dansk EU-rabet i millionklassen. Men statsministeren var ikke i tvivl om, at hun skulle sige nej tak.

"Vores mandat er klart. Og det hedder en mia. kr i rabat," siger en kilde tæt på regeringen til Jyllands-Posten.

Det betyder, at den danske statsminister møder op med is i maven torsdag, når slutspillet om EU's næste flerårige budget går i gang. Danmark har forlangt at få en mia. kr i rabat om året på indbetalingerne til EU, og det beløb holder regeringen fast i.

Fleksibel dansk holdning

Ifølge nye meldinger fra Helle Thorning-Scmidt, åbnes der dog for en vis fleksibilitet i, hvordan den ene mia. beregnes:

»Det afgørende for regeringen er, at der bliver tale om en reduktion med én mia. kroner i det danske EU-bidrag årligt på indtægtssiden. Det betyder ikke så meget, hvilken specifik korrektionsform der vælges,« lød det fra Helle Thorning-Schmidt i forbindelse med et møde i Folketingets Europaudvalg onsdag.

Det betyder i praksis, at en alternativ måde at finde den danske mia. på vil være at skære i andre landes rabatter. Ud over Storbritannien har Tyskland, Østrig, Sverige og Holland rabat på indbetalingerne til EU.

Den hollandske udenrigsminister, Frans Timmermans, har mandag over for Jyllands-Posten erklæret, at Holland støtter det danske rabat-krav. Europaminister Nicolai Wammen (S) har kvitteret med at sige, at Danmark også støtter den hollandske rabat.

Ingen rabat i udspillet

Ifølge det udspil til nyt budget, som EU's præsident Herman Van Rompuy fremlagde på det forliste topmøde i november, var der hverken rabat til Danmark eller Østrig, som i stedet fik en pose penge i landdistriksstøtte.

Fra dansk side vil man imidlertid ikke acceptere, at den ønskede mia. figurerer på andre konti. Rabatten skal kunne aflæses direkte i den danske statskasse, og derfor skal den gives på de danske indbetalinger til EU.

Veto

Flere EU-kilder fremhæver over for Jyllands-Posten, at der i det forslag, som EU's stats- og regeringschefer får forelagt torsdag, når topmødet går i gang, fortsat er mulighed for at indeholde en dansk rabat. Enten ved, at den direkte skrives ind eller ved, at de andre landes rabatter reduceres. Danmark har truet med at nedlægge veto over for det samlede budget, hvis den ønskede rabat ikke opnås. Ifølge Jyllands-Postens kilder vil EU-præsidenten ikke fremlægge et forslag, som han ikke forventer kan blive vedtaget.

Sådan fungerer EU-rabatten

Danmark kræver en rabat på EU-medlemskabet, når EU's langtidsbudget skal forhandles til februar.

  • Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) truer med at nedlægge veto mod EU's langtidsbudget, hvis det ikke indeholder en rabat på Danmarks kontingent til EU på en milliard kroner årligt.
  • Langtidsbudgettet skal sætte EU's økonomiske ramme for 2014-2020 og skal vedtages af alle 27 EU-lande. Forhandlingerne om langtidsbudgettet brød sammen på et topmøde i november sidste år. De genoptages på et topmøde 7.-9. februar.
  • En række medlemslande har over tiden forhandlet sig frem til forskellige rabatter på deres indbetalinger til EU's budget.
  • Den første - og måske mest kendte - rabatordning er den, som det lykkedes for Storbritanniens daværende premierminister, Margaret Thatcher, at opnå i 1984. Rabatten fastslog, at briterne skulle have 66 procent af nettobidraget refunderet.
  • Fire af EU's største bidragydere - Tyskland, Holland, Sverige og Østrig - har siden fået en såkaldt "rabat på rabatten", så landene får reduceret det bidrag, de ellers skulle betale til den britiske rabatordning.
  • For Danmark betyder det, at det er dyrere at være medlem af EU, end for de lande, der får rabatter. Ifølge beregninger fra EU-oplysningen koster EU-medlemskabet 3448 kroner per dansker, mens briterne slipper med 1880 kroner per næse.

grafik eu_rabat.jpg

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Politik lige nu
Tophistorie

EL-folk er med i fløjte-aktion mod Thornings 1. maj-tale

Flere medlemmer og kandidater fra Enhedslisten vil deltage i aktion om at overdøve Thornings 1. maj-tale.
Tilmeld dig Politiks Nyhedsoverblik
forsiden lige nu

Psykisk syge: Tag penge fra andre syge

Psykisk syge og deres pårørende kræver 2 mia. kr. ekstra til psykiatrien.

Apple overrasker eksperterne positivt

Apples nye regnskabstal overstiger forventningerne takket været et tilfredsstillende iPhone-salgstal.

Prins Charles' svoger er pludseligt død efter fald

Hertuginde Camillas bror er som 62-årig død i New York. Han faldt, da han var ved at tænde en cigaret.

Hollandske F-16 fly afviste russiske kampfly på grænsen til hollandsk luftrum

To fuldt bevæbnede F-16 flyblev sendt i luften, da uidentificerede russiske kampfly nærmede sig Holland.

Real Madrid vandt trods Bayerns belejring

Karim Benzemas scoring afgjorde den første semifinale i Madrid, hvor Bayern havde svært ved at skabe chancer.

Nu er manden uden hukommelse død

Amerikaner med mystisk hukommelsestab kunne pludselig kun tale svensk. Nu er han fundet død.
Annonce
Annonce
Indland
Christine Cordsen
Blogs
Annonce
"Lort i klampen er noget af det værste"
Flere kvinder nyder glæden ved den åbne landevej og cykling. Vi har mødt Seje Sild Cykler, som endda må afvise mænd, der gerne vil være med. 
Se flere
Hvorfor skal det altid være her?
Strandvejens Grundejerforening er utilfreds med, at så mange arrangementer skal finde sted omkring Tangkrogen og Mindeparken. Beboerne vil have embedslægen til at vurdere, om racerløb overhovedet bør køres i et boligkvarter. 
Se flere