Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

Privacy Policy Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her
torsdag 17. april 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten politik
Politik 06.02.13 kl. 13:17
Villum Christensen (LA) Foto: Jens Dresling

Om igen: Handicappede må gerne få SU

Liberal Alliance trækker spareplaner i land.

Skal handicappede have op mod 8180 kr. ekstra om måneden i SU?

I morges var svaret fra Liberal Alliances forskningsordfører et meget klart nej.

»Beløbet er i overkanten. Hvorfor skal man have mere end dobbelt så meget i SU, fordi man er handicappet og ikke kan tage et studiejob,« sagde Villum Christensen til metroXpress.

»Jeg kunne let forestille mig, at ethvert muligt handicap bliver afprøvet for at se, om man kan få en bid af kagen,« lød det altså i morges, mens alle andre partier takkede pænt nej til det kontroversielle forslag.

Ingen planer

Men onsdag middag er svaret fra Villum Christensen nu pludselig et meget tydeligt ja.

Til Berlingskes Nyhedsbureau siger ordføreren nu, at der alligevel ikke er nogle planer om at skære i handicappedes særlige SU-tillæg.

»Vi har ingen planer om at skære i tillæg til handicappede,« siger Villum Christensen hele tre gange til nyhedsbureauet og understreger, at Liberal Alliance alene vil fjerne SU for fjumreår, fjerne de såkaldte cafépenge og fjerne indtægtsgrænsen.

Villum Christensen vil ikke kommentere om han er på »tilbagetog«.

»Jeg vil gerne slå fast, at vi ikke har andre planer om at skære i SUen, end dem jeg lige har nævnt,« svarer Villum Christensen.

Skyder sig selv i foden

Næstformand i Sammenslutningen af Unge Med Handicap, Mads Brix Baulund, har tidligere på dagen sagt, at de 8180 ekstra kr. i SU er nødvendige, da handicappede blandt andet ikke har samme muligheder som andre studerende for at have et fritidsjob.

»Som handicappet har man mange ekstra udgifter til en speciel bolig, medicin og hjælpemidler, som staten ikke dækker. Derfor er beløbet fuldt relevant. Man skyder sig selv i foden ved at reducere det, for så ryger flere handicappede bare på overførselsindkomst i stedet for at tage en uddannelse,« sagde Mads Brix Baulund til metroXpress.

Regeringen har lagt op til at spare to mia. kr. på en kommende SU-reform, men det er endnu uklart, præcist hvordan beløbet skal findes.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Politik lige nu
Tophistorie

S: Fattigdommen er steget

Regeringen er klar med et udspil mod fattigdom inden sommerferien - på et år er 700 flere blevet fattige
Tilmeld dig Politiks Nyhedsoverblik
forsiden lige nu

Putin: Fogh aflyttede mig

Ruslands præsident beskyldte den daværende statsminister for aflytning direkte på tv.

It-nedbrud lammede hospitaler

Læger og sygeplejersker kunne i flere timer ikke få adgang til et vigtigt journal-system.

S: Fattigdommen er steget

Regeringen er klar med et udspil mod fattigdom inden sommerferien - på et år er 700 flere blevet fattige

Nokia advarer mod oplader

Der kan være en sikkerhedsrisiko i 30.000 opladere fra den finske elektronikgigant.

Supervejr giver gratis påskestrøm

Skærtorsdag er strømmen gratis vest for Storebælt.

Professor: Du er ikke stresset og deprimeret

Danskerne bruger for stærke ord, når de beskriver deres humør, og det er farligt.
Annonce
Annonce
Indland
Christine Cordsen
Blogs
Annonce