*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

torsdag 23. oktober 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten politik
Politik 31.01.2013 kl. 12:52
Astrid Krag, Ministeren for sundhed og forebyggelse Foto: Jyllands-Posten

Astrid Krag vil ikke fængsle psykisk syge

Det er "stærkt problematisk" at fængsle psykisk syge kriminelle, siger SFs sundhedsminister, Astrid Krag.

Det undrer sundhedsminister Astrid Krag (SF), at regionerne tilsyneladende ikke ved, hvor mange psykisk syge kriminelle, som er psykotiske, der flyttes til fængsler, fordi der mangler plads på psykiatriske hospitaler.

Det siger hun efter skarp kritik fra Advokatsamfundet og Retslægerådet af, at typisk skizofrene kriminelle anbringes i fængsler og nogle gange løslades, fordi der savnes psykiatriske sengepladser.

- Det er regionernes ansvar at sikre, at der er tilstrækkelig med pladser i psykiatrien til, at psykotiske indsatte kan overflyttes fra fængslerne og få behandling.

- Og derfor undrer det mig, at Danske Regioner tilsyneladende ikke har et overblik over omfanget af problemet, siger sundhedsministeren.

Stærkt problematisk

Hun finder det "stærkt problematisk", hvis psykotiske kriminelle sidder i fængsler. De bør behandles på en retspsykiatrisk afdeling, mener Astrid Krag.

Der er stor risiko for, at de syge får det dårligere og begår ny grov kriminalitet mod deres omgivelser, advarer formand for Advokatsamfundets Strafferetsudvalg, Sysette Vinding Kruse, i Morgenavisen Jyllands-Posten.

- Den anden konsekvens er, at der er en risiko for, at de går amok. Der er også eksempler på, at en dommer løslader personer, fordi der ikke er udsigt til en plads, og så bliver de løsladt ubehandlede og kan være til fare for sig selv og andre, siger hun.

Siden 1980 er der nedlagt 5000 psykiatriske sengepladser. Der er mere ambulant behandling, men det er ikke det, der er brug for, når det drejer sig om skizofrene kriminelle, mener Retslægerådets næstformand, retspsykiater Peter Kramp, ifølge avisen.

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig Politiks Nyhedsoverblik
forsiden lige nu

Supersygehus har bøvl med økonomien

For anden gang på en måned er der problemer med supersygehus.

Udviklingsbistand skal finansiere asylboom

Regeringen omlægger udviklingsbistanden for at dække udgifter til øget antal asylansøgere i Danmark.

42-årig anholdt for drab på Amager

42-årig mand, der er anholdt for drab på en anden mand i weekenden, nægter sig skyldig i drab.

Ronaldo: Mit mål på Anfield er specielt

Portugiseren glæder sig over endelig at få scoret på Liverpools hjemmebane.

EL: Tyrkiets forklaring er en røverhistorie

Den tyrkiske regering forsøger at løbe fra ansvaret, hedder det fra Enhedslisten.

Danish Crown genopliver børsplaner

Verdens største eksportør af svinekød har atter fundet overvejelserne om en børsnotering frem fra skuffen.
Annonce
Annonce
Indland
Blogs
Annonce