*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

mandag 22. december 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten politik
Politik 31.01.2013 kl. 12:03
Kulturminister Marianne Jelved - her med en forsølvet håndtaske på Det Radikale Venstres landsmøde i 2007. Foto: Jonathan Bjerg Møller/Polfoto

Jelved til bogbranchen: I får masser af støtte

Forfatterne får hvert år 250 mio. kr. i statsstøtte. Men de er ikke tilfredse.

Kulturminister Marianne Jelved (R) lover nu bogbranchen et møde for at diskutere branchens fremtid.

Det sker efter nogle uger med intens diskussion, hvor branchen blandt andet har krævet faste priser på bøgerne tilbage.

På et møde i marts vil ministeren således »klarlægge udfordringerne på området,« oplyser hun på Facebook.

Får en kvart mia.

Men selvom Jelved erklærer sin ubetingede kærlighed til bøger, så gør ministeren samtidig branchen opmærksom på, at de ikke skal klynke.

»Når jeg følger debatten, undrer jeg mig over, at der efterlyses lovgivning til fordel for dansk litteratur. Jeg vil bare minde om, at vi allerede har en litteraturlov, der slår fast, at vi skal fremme dansk litteratur og adgang til litteratur samt udbredelse af dansk litteratur i udlandet,« skriver Jelved.

Ifølge kulturministeren bliver dansk litteratur på forskellige måder støttet med en kvart mia. kr. om året.

»Så der er allerede en politik, og der er allerede støtteformer, men der er også udfordringer, som vi må blotlægge og forsøge at finde svar på,« skriver Jelved.

Venstre: Vil ikke skrue tiden tilbage

Branchen har tidligere på året oplyst, at de frie bogpriser er ved at slå bogsalget ihjel.

»Det er nødvendigt at korrige markedet. Hvis den udvikling, vi er inde i, fortsætter, vil det gå ud over kvaliteten og bredden og mangfoldigheden i litteraturen, og det kan dansk kultur ikke være tjent med,« sagde Johannes Riis, litterær direktør hos Gyldendal, til P1 Morgen i sidste uge.

Venstre har dog heller ikke meget lyst til at fjerne det frie bogmarked.

»Vi skal holde os langt væk fra at skrue tiden tilbage. Der er en lang række fordele ved de frie bogpriser: vi har fået bøgerne ud i supermarkederne, hvor folk er, og vi når langt bredere ud, end vi nogensinde har gjort før. Jeg tror, når vi når ud af den økonomiske krise, at folk igen vil sige, at liberaliseringen faktisk er rigtig god. Den giver bedre konkurrence, og det har vi alle sammen godt af,« har Venstres kulturordfører Michael Aastrup Jensen tidligere sagt til P1.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig Politiks Nyhedsoverblik
forsiden lige nu

Skyggekandidater spøger i Socialdemokratiet

Flere socialdemokratiske valgkredse rotter sig sammen og kaster kræfterne efter en kendis i naboegnen.

Radikale blæser til opgør med velfærden

Morten Østergaard: Vi skal vænne os til at give den en ekstra tand i stedet for at forvente 'noget for noget'

Bilist pløjede ind i menneskemængde i Frankrig

En bilist råbte "Allahu akbar", da han kørte ind i menneskemængde i den franske by Dijon og kvæstede 11.

Hvorfor skælder McDonald's og co. ikke Qatar ud?

Hvorfor kritiserer VM-sponsorer Fifa, men ikke Qatar, der bryder menneskerettigheder? Svaret er ikke simpelt, lyder det.

Obama: Putin sidder med en massiv økonomisk nedgang

USA's præsident mener, at hans russiske kollega ikke har grebet om den aktuelle krisesituation i Ukraine.

Egypten indleder retssag mod 26 mænd efter hammam-besøg

Egypten retsforfølger 26 mænd for uanstændig opførsel efter anklager om homoseksuel adfærd på en badeanstalt.
Annonce
Annonce
Christine Cordsen
Blogs
Annonce
Annonce