*

Politik 10.12.2012 kl. 09:25

Minister afviser kritik af folkeskolemål

Uddannelsesministeren: Kravene til de lærerstuderende skærpes, og deres grundfaglighed styrkes.

Morten Østergaard (R). Foto: Finn Frandsen/Polfoto

Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) mener ikke, at der er en modsætning mellem regeringens mål om at øge fagligheden i dansk og matematik i folkeskolen, og at man gør det muligt for professionshøjskolerne at halvere undervisningstiden i de to fag.

Kravene til de lærerstuderende skærpes nemlig med den kommende nye læreruddannelse, fastslår ministeren.

- Det betyder, at man skal kunne mere for at blive dansk- og matematiklærer på den nye læreruddannelse end på den gamle, siger Morten Østergaard til Ritzau.

Med sin folkeskolereform vil regeringen have flere dansk- og matematiktimer på skoleskemaet.

KL langer ud

Men som konsekvens af den nye læreruddannelse kan de studerende fra næste skoleår blive netop dansk- eller matematiklærere med kun 40 ECTS-point, hvilket svarer til to tredjedele af et års undervisning. Det er halvt så lang tid som i dag.

Det har fået blandt andre Kommunernes Landsforening til at lange ud efter regeringen.

Morten Østergaard fastslår dog, at de 40 ECTS-point er et minimumkrav, og at det er op til professionshøjskolerne selv at få undervisningen tilrettelagt, så der kommer mere kul på i timerne.

- Der skal simpelthen være et større udbytte af undervisningen, siger han.

Og selv om dansk og matematik som linjefag kan gennemføres på kortere tid, så går der ikke noget tabt i undervisningen, forsikrer han.

Ikke tilfældet i dag

- Med den nye uddannelse bliver der langt bedre mulighed for at lave tværgående moduler, der retter sig mod undervisning i flere fag. For eksempel litteraturhistorie, der kan bruges af både dansk- og historielærere, siger han.

Ifølge Østergaard bliver resultatet, at alle lærerne frem over vil have undervisningskompetence i tre fag.

- Det er slet ikke tilfældet i dag. Ifølge Danmarks Lærerforening undervises halvdelen af eleverne i 2. klasse af lærere uden reel undervisningskompetence i matematik, siger han.

Dansklærer på under et år

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig Politiks Nyhedsoverblik
forsiden lige nu

Islamisk Stat truer med at dræbe udenlandske gidsler

Terrormilitsen truer i video med at dræbe japansk og jordansk gidsel inden for et døgn.

Manager: Magnussen kigger på to løbsserier

Den vragede Formel 1-kører har to løbsserier i kikkerten i 2015.

Thorning driller Pia Kjærsgaard i værdidebat

Helle Thorning-Schmidt nævner en stribe aktuelle historier om Dansk Folkeparti under heftig værdidebat i Folketinget.

Det vigtigste i danskernes boligvalg er...

Ny undersøgelse afslører, hvilke parametre danskerne køber bolig efter.

Snigmord og bombeattentater ryster Argentina

Politisk storkrise handler om likvideringer, olie og hemmelige aftaler med Iran.

Nye fotovogne viser ingen nåde

Færdselspolitiet håber en fejlprocent på "nul", når 75 nye fotovogne med moderne udstyr er på gaden fra 1. februar.
Annonce
Christine Cordsen
Annonce
Annonce
Blogs
Annonce