Annonce
Annonce
lørdag 18. maj 2013
Jyllands-Posten Jyllands-Posten politik
Annonce
Politik 28.11.12 kl. 23:45
Samlet går regeringen efter at øge skoletiden, så det svarer til tre års ekstra skolegang i forhold til nu. LIND OLE

Længere skoledag for alle børn

Regeringen vil gøre flere skoletimer obligatorisk. Pengene skal skaffes ved at tvinge lærerne til at undervise mere.

Alle skolebørn fra 0. til 9. klasse skal have en længere skoledag. Samlet går regeringen efter at øge skoletiden, så det svarer til tre års ekstra skolegang i forhold til nu.

Det fremgår af et udkast til regeringens udspil til folkeskolereform, som Jyllands-Posten er i besiddelse af.

Regeringen lægger op til, at de mindste skolebørn skal gå i skole i seks timer dagligt svarende til 30 timer om ugen. Fra 4. til 6. klasse skal skoledagen være på syv timer og samlet 35 timer om ugen, mens de ældste klasser får en skoledag på 7,4 timer dagligt og 37 timer ugentligt.

Modernisering

Den længere skoledag skal være obligatorisk, og regeringen vil indføre de 30, 35 og 37 timer som et nyt minimumstimetal.

Pengene til de ekstra skoletimer vil regeringen skaffe gennem en »modernisering af lærernes arbejdstidsregler«. Under de kommende overenskomster vil lærerne derfor blive mødt med et meget bastant krav om, at deres arbejdstider ændres, så de skal bruge en større del af arbejdsdagen på skolen.

Kommunerne, som forhandler overenskomsten med lærerne, er klar til at gå meget langt for at få kravene igennem, fastslår KL’s chefforhandler, Høje-Taastrup-borgmester Michael Ziegler (K).

»Målet er at nå hele vejen. Det er ikke bare den rituelle stammedans op til en overenskomstforhandling. Vi mener det her,« siger han.

Opbakning sikret

Ifølge Jyllands-Postens oplysninger har regeringstoppen også sikret sig Venstres opbakning til i sidste ende at gennemføre en ny læreroverenskomst ved lov, hvis forløbet ender med en konflikt i foråret.

Lærernes formand, Anders Bondo Christensen, afviser dog regnestykket i regeringens udspil.

»Regeringen har ikke på et eneste tidspunkt ønsket at drøfte det her med os, selv om vi har sendt brev til statsministeren med et ønske om dialog. Hvis det står til troende, at lærerne stort set skal finansiere reformen, forstår jeg slet ikke regeringen,« siger han om regeringens udspil, som ventes i næste uge.

Læs mere om forslaget i Morgenavisen Jyllands-Posten torsdag.

Få digital adgang til artiklen. Find det abonnement, der passer dig bedst: Klik her

__

Hvad siger du til forslaget om at gøre skoledagen længere for eleverne og samtidig modernisere lærernes arbejdstidsregler?

Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Tilmeld dig Politiks Nyhedsoverblik
forsiden lige nu

Bilsalget i Europa i lavt gear

Salget af nye biler er steget for første gang i 18 måneder - niveauet er dog stadig lavt. Læs artikel

Rusland afslører amerikansk CIA-chef

Afsløringen tyder på, at kræfter i den russiske regering ønsker at forværre den igangværende spion-skandale. Læs artikel

Morten Olsen: Brug tv-billeder

Landstræner Morten Olsen vil have minimeret fejlkendelserne og er tilhænger af tv-hjælp til dommerne. Læs artikel

Første prinse-konfirmand i 30 år

Prins Joachims ældste søn, Prins Nikolai, blev lørdag konfirmeret i Fredensborg Slotskirke. Læs artikel

Lone Scherfig klar til optagelser i England

"Italiensk for begyndere"-instruktøren arbejder også på en ny dansk film. Læs artikel

Nye nordkoreanske missilaffyringer

Endnu engang rettes den internationale opmærksomhed mod Nordkorea. Læs artikel
Annonce
Christine Cordsen
Indland Premium
Ordet er dit
Blogs
JP TV
Annonce
Fotoredaktionen anbefaler
Søg i vejviseren
Annonce