Annonce
Annonce
torsdag 23. maj 2013
Jyllands-Posten Jyllands-Posten politik
Annonce
Politik 26.11.12 kl. 19:44

Regeringen: Sharia-vielser skal forbydes

OPDATERET 26.11.12 KL. 22:17

Muslimske tvangsægteskaber skal forbydes, og de ansvarlige imamerne skal kunne udvises.

Regeringen vil tirsdag ved middagstid fremlægge en række forslag til stramninger af straffeloven i forbindelse med muslimske tvangsægteskaber, eller såkaldte sharia-vielser.

- Vi sidestiller denne form for religiøse vielser med tvangsægteskaber, siger justitsminister Morten Bødskov (S) til TV2 Nyhederne.

Imamerne skal udvises

I forvejen kan man straffes med fængsel i op til fire år for at tvinge nogen til at indgå ægteskab.

De religiøse tvangsægteskaber - uden borgerlig gyldighed - er imidlertid ikke omfattet af loven, men det vil regeringen nu lave om på.

Regeringen vil også stille de imamer, der står bag tvangsvielserne, til ansvar. Derfor foreslår man, at de muslimske præster skal kunne udvises af Danmark.

Minister: Samme rettigheder

Social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) siger til TV2 Nyhederne, at regeringens intention er at sikre alle menneskers ret til frihed.

- Alle skal have de samme rettigheder, når man bor i Danmark. Så er det altså ligegyldigt, om man har muslimske forældre. Man skal have de samme frihedsrettigheder, siger hun.

Over for Berlingske uddyber ministeren, at man "aldrig nogensinde skal blive tvunget ind i et ægteskab imod sin egen vilje":

- Derfor har vi nu lavet en strategi, der skal klæde fagfolk på, så de kan hjælpe de unge, og vi giver mulighed for, at vi kan udvise imamerne, hvis de vier folk imod deres vilje.

- Vi ændrer straffeloven, så man også kan straffes, hvis man har tvunget nogen til at indgå et religiøst ægteskab, selvom det ikke har gyldig lovlighed, siger Karen Hækkerup til Berlingske.

Narret til at skrive under

TV2 Nyhederne har mødt en marokkanskfødt kvinde, som har oplevet et tvangsægteskab. Kvinden fortæller, at hun blev lokket til Marokko som 15-årig, hvor hun blev narret til at skrive under på et giftermål med sin 10 år ældre fætter.

- Jeg skriver under, fordi jeg ikke tør andet. Jeg fik at vide, at alt var klart, og at jeg ikke bare kan sige nej, siger hun.

Kvinden var gift med sin fætter i et år, før hun fik ham overtalt til en skilsmisse ved at betale ham 4000 kroner om måneden i 18 måneder.

Ifølge TV2 Nyhederne hilser Dansk Islamisk Center regeringens forslag velkommen.

Ritzau
Tilmeld dig Politiks Nyhedsoverblik
Politik lige nu
Tophistorie

Ny aftale: Kravene lempes til dansk statsborgerskab

Regeringen og Enhedslisten er enige om at ændre reglerne for at udlændinge kan opnå dansk statsborgerskab. Læs artikel
forsiden lige nu

48.000 huse ejes af "spøgelser"

Stadig flere huse står tomme hen. I nogle kommuner står det rigtig skidt til. Læs artikel

Store prisforskelle i landets byggemarkeder

Priserne på landets byggemarkeder varierer med helt op til 700 kroner. Læs artikel

Bybusser skal fejre homofestival

Et splittet kulturudvalg har besluttet at sætte regnbueflag på busserne i København. Læs artikel

Giroen så godt som afgjort på enkeltstarten

Vincenzo Nibali vandt torsdagens kamp mod uret og øgede forspringet til Cadel Evans i klassementet. Læs artikel

Når Jens dyrker sport, skal mor se med fra løbebåndet

Forældre bør kunne få sved på panden, mens de venter på deres børn. Læs artikel

"Kinnock-sagen ændrede fast praksis"

Camilla Vest var næppe blevet frikendt uden Stephen Kinnocks skattesag, vurderer eksperter. Læs artikel
Annonce
Christine Cordsen
Indland Premium
Ordet er dit
Aflever kulturskat og få stor skattelettelse
England er langt længere fremme i skoene, når det handler om at værne om kulturarven.  Læs artikel
Blogs
JP TV
Annonce
Fotoredaktionen anbefaler
Søg i vejviseren
Annonce