Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

Annonce
Annonce
tirsdag 18. juni 2013
Jyllands-Posten Jyllands-Posten politik
Annonce
Politik 26.11.12 kl. 15:58

Minister afviser broforslag fra DF

OPDATERET 26.11.12 KL. 16:14

Forslag fra DF ligner ikke løsningen på de strandede forhandlinger om en ny Storstrømsbro.

Transportminister Henrik Dam Kristensen (S) er ikke begejstret, selvom Dansk Folkeparti mener at have fundet løsningen på den politiske strid om finansieringen af en ny Storstrømsbro.

Dansk Folkeparti vil lade det statslige selskab Sund & Bælt, der også administrerer Øresundsbroen og Storebæltsbroen, stå for finansieringen, men det får ingen opbakning fra transportministeren.

- Jeg tager imod indspillet her, men jeg synes sådan set, at det stadigvæk er meget, meget, meget, meget, meget, meget, meget problematisk, siger Henrik Dam Kristensen.

Vandene skilles

Den nye Storstrømsbro har i den grad fået vandene til at skilles i dansk trafikpolitik.

Regeringen vil finde de 3,9 milliarder, som en ny bro koster, i Infrastrukturfonden, der afsættes til forskellige trafikprojekter.

Men de borgerlige partier vil hellere finde pengene ved at udskyde tilbagebetalingen af den kommende Femernforbindelse og i stedet bruge Infrastrukturfondens midler til at bygge nye veje.

Udskudte forhandlinger

Uenighederne fik for små to uger siden transportministeren til at udskyde forhandlingerne på ubestemt tid. Derfor vil Dansk Folkeparti puste nyt liv i processen med det nye udspil.

- Man kan ikke ligefrem sige, at regeringen har været konstruktiv i dette forløb, men nu rækker vi altså hånden frem til ministeren, siger trafikordfører Kim Christiansen (DF).

Men forslaget får altså ikke regeringen til at bide på krogen og genoptage forhandlingerne.

- Vi er tilbage ved, om det skal betales her og nu med nogle penge, som er af en sådan karat, at vi også kan bruge dem hos købmanden.

- Det er stadigvæk ikke reelle penge i hånden, siger Henrik Dam Kristensen om DF's forslag.

Tidspres

Transportministeren vil ikke ind på, hvornår han vil genoptage forhandlingerne, men der er to deadlines, som lægger et vist tidspres.

For det første skal beslutningen træffes, så Storstrømsbroen er færdigbygget, inden den nye tunnel under Femern Bælt står klar i 2021. Og det andet element er regeringens ønske om at få EU til at betale en del af regningen.

- Den deadline er helt klar, og den hedder 1. februar. Så er det sket med i den her omgang at kunne søge projektstøtte, og det kan være helt op til 150 millioner kroner, vi kan få i medfinansiering af EU.

- Så vi skal forhåbentlig finde en løsning, inden det nye år bliver særlig gammelt, siger Henrik Dam Kristensen.

Ritzau
Annonce
Tilmeld dig Politiks Nyhedsoverblik
Politik lige nu
Tophistorie

Rød redningsplan låser ledige fast i arbejdsløshed

Fagforeninger kalder regeringens planer om besparelser på selvvalgt uddannelse "grotesk" og en "katastrofe". Læs artikel
forsiden lige nu

Indvandrerforældre blander sig i unges kærlighed

Mere end hver fjerde kvinde ved eller tror, at forældrene blander sig. Læs artikel
USA

Denne mand kan skabe uro i morgen

Chefen for den amerikanske centralbank er snart klar til at bremse obligationsopkøbene, lyder forudsigelse. Læs artikel

Spøgelsesbilist kørte 150 km/t over Storebælt

Manden vendte om ved betalingsanlægget og kørte i nødsporet på motorvejen. Læs artikel

Dankortet sættes til salg for milliarder

Nets, som driver dankortet og NemID, skal sælges, erfarer medie. Læs artikel

Hjertesunde fisk er en skrøne

Ny forskning peger på, at fisk ikke beskytter mod blodpropper i hjertet. Tværtimod. Læs artikel

Kosmonaut: Sådan døde Gagarin

Russisk kosmonaut løfter nu sløret for, hvordan den første mand i rummet omkom. Læs artikel
Annonce
Christine Cordsen
Indland Premium
Ordet er dit
Blogs
JP TV
Annonce
Fotoredaktionen anbefaler
Søg i vejviseren
Annonce