Annonce
Annonce
tirsdag 21. maj 2013
Jyllands-Posten Jyllands-Posten politik
Annonce
Politik 24.11.12 kl. 23:45
Lars Løkke Rasmussen på talerstolen under Venstres landsmøde i Herning d. 17. november. Foto: Anders Brohus/Polfoto

V-borgmestre: Løkkes plan fjerner velfærd

Stik imod partitoppens forklaringer forudser en række Venstre-borgmestre, at partiets nye nulvækstpolitik vil betyde nedskæringer og mindre velfærd.

Nulvækst i de offentlige budgetter vil ikke forringe forholdene i folkeskolen, børnehaver eller plejehjem, mener Venstre-toppen, men det bliver nu modsagt af en stribe af partiets borgmestre.

»Selvfølgelig vil nulvækst for kommunerne betyde nedskæringer,« siger Johannes Hecht-Nielsen (V), borgmester i Helsingør, og nævner ældreområdet, bibliotekerne og fritidstilbud til børn som potentielle emner i et sparekatalog.

Ifølge Nordfyns borgmester, Morten Andersen (V), kan nulvækst ikke undgå at skabe velfærdsforringelser.

»Det vil garanteret kunne ses på flere områder. Det kunne være længere sagsbehandlingstider som følge af, at vi skal være færre medarbejdere. Det kunne også være i normeringerne i daginstitutionerne,« siger han.

Kursskifte på landsmøde

Partiformand Lars Løkke Rasmussen (V) foretog på partiets landsmøde i sidste weekend et markant politisk kursskifte. Her gik han fra at støtte en vækst i de offentlige budgetter på 0,8 pct. til som udgangspunkt at gå ind for nulvækst – eller et udgiftsstop, som han kaldte det.

Generelt støtter V-borgmestrene Løkkes nye linje, men han skal ifølge baglandet erkende de konkrete konsekvenser.

»Vi har allerede været inde med kniven, og på et tidspunkt når vi dertil, hvor vi skal være enige om, hvad serviceniveauet skal trækkes ned til,« siger Varde-borgmester Gylling Haahr (V).

Sammenhængen mellem de varslede nedskæringer og udgiftsstoppet er, at hvis udgifterne stiger på et område, skal der spares på et andet.

Borgmester: Smertefrit

Andre kommunale V-chefer mener, at nulvækst sagtens kan gennemføres smertefrit.

»Vi skal gøre som nu, hvor min direktion hvert år har til opgave at finde effektiviseringer for 1 pct., uden at borgerne mærker det,« siger Egon Fræhr (V), borgmester i Vejen Kommune.

Venstres finansordfører, Peter Christensen, er enig.

»Jeg tror ikke på, at nulvækst betyder serviceforringelser.«

Læs hele historien i Morgenavisen Jyllands-Posten søndag.

Få digital adgang til artiklen. Find det abonnement, der passer dig bedst: Klik her

Hvad tror du?

Kan det lade sig gøre at have nulvækst i kommunerne, uden at servicen bliver dårligere?

Deltag i debatten:

Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Tilmeld dig Politiks Nyhedsoverblik
forsiden lige nu

Handleplan skal bremse diagnose-boom

I dag præsenterer socialministeren en storstilet plan for kommunernes ADHD-indsats. Læs artikel

Aserbajdsjan kuglegraver grand prix-point

Præsidenten vil undersøge, hvorfor Rusland ikke fik point. Læs artikel

Ekspert undrer sig over finansiering

Men der er en torn i finansieringen, siger en arbejdsmarkedsforsker. Læs artikel

Danfoss har milliarder til opkøb

Danfoss er kommet styrket gennem krisen og vil købe op. Læs artikel

Autister skal finde fejl i softwaren

Softwaresselskab har indgået aftale om at ansætte autister. Læs artikel

Erhvervsmanden Haldor Topsøe er død

Grundlæggeren af Haldor Topsøe A/S, Haldor Frederik Axel Topsøe, er død. Læs artikel
Annonce
Christine Cordsen
Indland Premium
Blogs
JP TV
Annonce
Fotoredaktionen anbefaler
Søg i vejviseren
Annonce