Socialrådgivere har sendt sms til Corydon
Kære Bjarne. Vil du ringe hurtigst muligt, lyder opfordringen til finansministeren.
Forud for de kommende forhandlinger for hele det offentlige område har formanden for Danske Socialrådgivere, Majbrit Berlau, sendt en sms til finansminister Bjarne Corydon (S).
Midt under SAS' lønforhandlinger sendte Corydon årets vel nok mest omtalte sms, hvori han bad det danske kabinepersonale om at sige ja til SAS-ledelsens krav.
Sådan en sms vil Dansk Socialrådgiverforening ikke have, når de til jul begynder deres forhandlinger.
Og når Corydon er på sms med formanden for kabinepersonalets fagforening, så kan formanden for Danske Socialrådgivere vel også være på sms med Corydon, lyder rationalet.
Vil selv forhandle
"Vi har i stil med andre fagforeninger et ønske om at sikre, at i de overenskomstforhandlinger, vi er på vej ind i på det offentlige område, er det parterne selv, der forhandler, og det budskab havde vi lyst til at sende af sted til Bjarne Corydon," siger Majbrit Berlau til Jyllands-Posten.
"Vi forstår godt hans forsøg på at agere. Det udspringer formentlig af en bekymring eller ambition om at få Danmark ud på den anden side. Den bekymring deler vi, men vores tilgang er, at den danske model, som har båret os igennem de sidste 100 år, er en del af svaret på, hvordan vi kommer sikkert ud af finanskrisen."
Den korte besked
Sms'en lyder som følgende:
"Kære Bjarne. Vil du ringe til mig hurtigst muligt. Det er helt afgørende for den danske models overlevelse, at den danske regering følger spillets regler. Ellers er risikoen for modellens sammenbrud helt overhængende. Det vil være tragisk – ikke mindst i lyset af, hvad vi fra fagbevægelsens side i mere end hundrede år har gjort for at værne om den danske model som solidt fundament for velfærdssamfundet."
Har ikke ringet endnu
Majbrit Berlau fortæller, at finansministeren endnu ikke har ringet, men hvis han gør, er budskabet kort fortalt: Fri os fra dine sms'er.
For som Majbrit Berlau siger:
"Det er vigtigt, at politikerne forstår, at de ikke skal blande sig utidigt."
Forhandlingerne på det offentlige område foregår mellem KL, regionerne og staten og ventes at gå i gang til jul.

Engell: Løkke sjusker med kommission

"Sverige-optøjer ændrer ikke noget"
Vincenzo Nibali satte alle på plads
Vincenzo Nibali fra Astana vandt 20. etape og ligner en sikker Giro-vinder Læs artikel
Kennedy: Den nordiske race virker overlegen
Ny bog med dagbogsudsnit antyder, at John F. Kennedy var fascineret af Hitler. Læs artikel
Jagten på verdens første hjemmeside
Med rejsekort bliver du snydt for hjemrejse
Rejsekortet giver dig kortere tid at rejse i sammenlignet med billetter eller klippekort. Læs artikel












