Politik 21.11.12 kl. 13:12

Danmark er angiveligt på vej til at købe ni af de amerikansk producerede Seahawk-helikoptere. Foto Na Son Nguyen/AP

Danmark køber ni Seahawkhelikoptere

OPDATERET 21.11.12 KL. 17:37

Forsvaret køber ni helikoptere til brug i Arktis og til piratbekæmpelse. Pris: Fire milliarder.

Danmark køber ni amerikanskproducerede Seahawk som ny dansk militærhelikopter, og det er den amerikanske flåde, US Navy, der leverer de nye helikoptere, oplyser forsvaret.

- Politikerne har valgt Seahawk, fordi det er den helikopter, der bedst lever op til de krav, vi har stillet, siger generalmajor Flemming Lenfter fra planlægningsstaben i Forsvarskommandoen i en pressemeddelelse.

Det spiller også ind, at helikopteren allerede er i produktion og operativ i den amerikanske flåde. Det giver nemlig mulighed for at samarbejde med Nato-kolleger i forhold til logistik, træning og fremtidige opdateringer af helikopteren.

Piratbekæmpelse

Partierne bag forsvarsforliget - regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative - er enige om at anskaffe ni Sikorsky Seahawks til en samlet værdi af omkring fire milliarder kroner.

De nye helikoptere skal erstatte forsvarets syv aldrende Lynx-helikoptere og først og fremmest bruges i Arktis og til piratbekæmpelse.

Forsvaret forventer at modtage de første helikoptere i 2016.

Længere rækkevidde

Chef for Flyvertaktisk Kommando Henrik Røboe Dam er ikke i tvivl om, at de nye helikoptere er klart bedre end de gamle:

- De er en anelse større, har en længere rækkevidde og en større løftekapacitet. Og så er de indrettet med en række tidssvarende sensorer, som gør dem langt mere kapabel til at løse opgaver i Arktis og internationale operationer.

I 1980 købte forsvaret otte Lynx Mark 90B-helikoptere. I mellemtiden er to gået tabt, og der er indkøbt en ekstra, så forsvaret i dag råder over syv Lynx-helikoptere.

- De er godt brugte, og tiden er inde til at skifte dem ud, siger Henrik Røboe Dam.

Mange problemer

Italiensk-britiske AgustaWestland, der har produceret redningshelikopteren EH-101 Merlin, var med i det sidste opløb.

Men deres kandidat, AW-159 Wildcat, blev valgt fra som den sidste. EH-101'eren har haft mange problemer, siden den første af slagsen blev leveret til Danmark i 2006.

Ritzau

Det indeholder forsvarsforliget

Forud for forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig lagde regeringen op til at spare 2,7 milliarder kroner på forsvaret ved blandt andet at suspendere værnepligten og lukke kasernerne i Varde og Høvelte. Sådan ender aftalen dog ikke med at se ud.

Her er hovedpunkterne:

Forsvaret får reduceret sit budget med 2,5 milliarder kroner i 2015, 2,6 milliarder i 2016 og 2,7 milliarder kroner årligt fra 2017. Indfasningen af besparelserne bliver altså lidt langsommere, end der var lagt op til.
Løn- og ansættelsesvilkår. De ansatte i forsvaret har i nogle tilfælde fået bedre løn- og ansættelsesvilkår end andre ansatte i staten. Det skal der gøres op med.
Værnepligten består. Mens der i dag er 5000 værnepligtige, vil der fremover være 4200. Forsvarsministeren får bemyndigelse til at indkalde flere værnepligtige, hvis der er behov for det. Kvinder slipper fortsat for pligten, men kan ansættes på værnepligtslignende vilkår.
Kaserner skal lukkes i 2013. Forsvarschef Peter Bartram skal i begyndelsen af 2013 aflevere en ny indstilling om, hvilke kaserner han mener bør lukkes. Politikerne beslutter på baggrund af indstillingen inden marts, hvilke kaserner der skal lukkes.
Den bevarede værnepligt er dog godt nyt for Varde- og Høvelte Kaserner, som var udset til at lukke, hvis værnepligten blev suspenderet. Ifølge Vardes borgmester Gylling Haahr vil Varde Kaserne blive bevaret. Det samme kan også blive tilfældet for Høvelte.
Kampfly. Processen med at vælge, hvilken type kampfly der skal erstatte de aldrende F-16-fly, genoptages. Dermed kan Danmark ende med at bruge op mod 20-30 milliarder kroner på nye kampfly alt efter, hvor mange fly man vil købe.
Arktis. Forsvarets evne til at operere i Arktis styrkes med 120 millioner kroner. Der bliver købt et nyt inspektionsskib i Knud Rasmussen-klassen, og der gennemføres forsøg med at overvåge det arktiske område med satellitter og ubemandede fly.
Cyber. Der skal oprettes en militær cyberkapacitet for at beskytte mod cyberangreb.

Antallet af værnepligtige falder, men der vil stadig være plads til internationale operationer for Nato og FN.

Hæren skal med kort varsel kunne udsende en styrke på op til en bataljonsgruppe, som typisk er på mellem 300 og 800 soldater, i enten kortvarige eller længerevarende missioner, ligesom man har haft det i blandt andet Afghanistan.
Søværnet skal kunne indsætte op til to store enheder med kort varsel eller en stor enhed i længerevarende perioder.
Det skal være muligt at yde op til tre samtidige luftmilitære bidrag med kort varsel bestående af for eksempel transportfly, helikoptere, kampfly samt kapacitet inden for kontrol og varsling.

Kilde: Forsvarsministeriet