Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

Annonce
Annonce
torsdag 20. juni 2013
Jyllands-Posten Jyllands-Posten politik
Annonce
Politik 20.11.12 kl. 12:30
Foto: Jens Dresling/Polfoto

Thorning: Danskerne skal ikke ned i løn

OPDATERET 20.11.12 KL. 13:07

Danskerne skal ikke 15 procent ned i løn som i SAS for at sikre Danmarks konkurrenceevne, siger Thorning.

Danskerne skal fortsat have "relativt høje" lønninger. Til gengæld skal vi sætte tempoet op og producere mere, så de danske virksomheder fortsat kan konkurrere med udlandet.

Det fastslår statsminister Helle Thorning-Schmidt (S). Udmeldingen fra statsministeren kommer dagen efter, at de ansatte i SAS er gået med til en historisk lønnedgang på op til 15 procent af lønomkostningerne.

En aftale, som finansminister Bjarne Corydon (S) har anbefalet de ansatte at sige ja til, selvom den altså går stik i mod regeringens linje om, at de danske lønmodtagere ikke skal ned i løn.

- Det er ikke vores vej, at vi skal gå ned i løn. Det er vores vej, at produktiviteten skal stige, så vi kan styrke konkurrenceevne uden at gå ned i løn, siger Helle Thorning-Schmidt på sit ugentlige pressemøde.

Spørgsmål til Løkke

Ifølge Thorning skal de danske lønmodtagere dog ikke frygte, at SAS-modellen bliver overført til at andre danske arbejdspladser. SAS' overlevelse om selskab var på spil, og derfor er virksomheden en undtagelse, siger statsministeren.

- Man skal være meget forsigtig med at generalisere fra SAS' eksempel til hele det danske arbejdsmarkedet. De danske lønmodtagere har allerede været meget ansvarlige og vist løntilbageholdenhed, og det har bidraget til at styrke konkurrenceevnen.

- Men jeg vil gerne stille spørgsmålet tilbage til Lars Løkke Rasmussen. Hvad har han tænkt sig at gøre? Hvordan vil han konkret få danskerne til at gå ned i løn?, spørger statsministeren.

Løkke: Dobbeltmoral

Venstres formand Lars Løkke Rasmussen langede i weekenden hårdt ud efter regeringen for at støtte lønnedgangen i SAS, men samtidig afvise Claus Hjort Frederiksens forslag om, at de danske lønninger skal ned på tysk niveau, mens skatterne skal ned på svensk niveau:

- Den socialdemokratiske finansminister kalder SAS-ledelsens plan om 15 procents lønreduktion over en nat for 100 procent socialdemokratisk politik.

- Når så Claus Hjort siger, at vi over en årrække burde lægge os i selen for at indhente de 15 procent, vi er bagud i forhold til tyskerne, så kalder de samme socialdemokrater det usympatisk og det største overgreb på danske lønmodtagere. Spar os for dobbeltmoralen, lød det fra Lars Løkke Rasmussen.

Ritzau
Annonce
Tilmeld dig Politiks Nyhedsoverblik
forsiden lige nu

Pædagoger er sikret forberedelsestid - det er lærerne ikke

Pædagogerne har samme arbejdstidsregler, som KL lige har fravristet lærerne. Læs artikel

Danske lønninger er langt nok nede

Lønnen er faldet så meget, at de nu har nået et konkurrencedygtigt niveau, konkluderer flere eksperter. Læs artikel

Lille trepartsaftale efter uventet reform-samarbejde

Regeringen er klar med "lille trepartsaftale", som er stykket sammen med støtte fra fagbevægelse og kommuner. Læs artikel

USA

Bernanke trak ikke i bremsen

USA's centralbank fortsætter sine massive støtteopkøb. Men hvornår stopper det? Læs artikel

Turist har mistet livet i Vesterhavet

En mand mistede onsdag livet, da han var ude at bade med sin hund ved Blokhus. Læs artikel

Så meget stiger din grundskyld

Boligejere i syv kommuner kan ånde lettet op. Resten er knap så heldige. Læs artikel
Annonce
Christine Cordsen
Indland Premium
Blogs
JP TV
Annonce
Fotoredaktionen anbefaler
Søg i vejviseren
Annonce