Annonce
Annonce
onsdag 22. maj 2013
Jyllands-Posten Jyllands-Posten politik
Annonce
Politik 20.11.12 kl. 09:18
Margrethe Vestager (R) Foto: Jens Dresling/Polfoto

Sådan foregik De Radikales cookie-kampagne

Op til folketingsvalget i 2011 besluttede De Radikale at føre en kampagne, der var smartere end andre partiers.

Årsagen er, at det radikale valgbudget var mindre end f.eks. Venstre og Socialdemokratiets. Midlet var i høj grad cookies, som blev lagt på vælgernes computere.

Kampagnen er efterfølgende blevet indstillet til reklameprisen Advertising Effectiveness Award 2012, og i indstillingen beskrives den i detaljer.

Se beskrivelsen her

Den digitale kampagne blev ført ud fra devisen »If you can’t outspend them outsmart them«, som kan man læse på side 8 i materialet.

Cookies
  • En cookie er i edb-terminologi betegnelsen for data, i form af tekst eller binær data, modtaget fra et website på en webserver som gemmes hos klienten, det vil sige browseren, og senere sendes til samme web-site, når sitet igen besøges.
  • Cookies befinder sig hos klienten. Det er som udgangspunkt kun muligt for brugerne at se, ændre eller slette HTTP-cookies. Andre cookie-typer formidlet via evt. installerede web-browser udvidelser (plug-ins), har klienten som udgangspunkt ingen mulighed for at moderere via web-browserens indstillinger.
  • En cookie indeholder data, der indeholder information såsom brugerens indstillinger, indhold af indkøbskurv, interne serverdata, eller andre data brugt af webserveren som f.eks. en unik identifikationskode og personlige oplysninger såsom navn eller brugernavn.
  • Kilde: Wikipedia

Frem for at annoncere på bestemte medier, f.eks. tv2.dk og politiken.dk, ville de radikale gå efter bestemte vælgere.

»Det vil sige, at vi som hovedregel ikke indkøber på baggrund af titelvalg, men snarere går direkte efter den enkelte bruger eller dennes digitale adfærd,«, forklares det på side 9.

Så hvis en interessant bruger kom forbi f.eks. tv2.dk fik han en annonce. Var det imidlertid en uinteressant bruger, der var på besøg, blev der ikke ofret annoncekroner.

En intern branche-ting

»Således gik vi i gang med at lægge cookies på de besøgendes browsere for at kunne identificere den enkelte browser, dennes adfærd/interesser samt dennes digitale "signatur". Herved kunne vi med rettidig omhu opsamle den nødvendige data på Radikales kernemålgruppe,« fremgår det et andet sted på side 9.

Som Jyllands-Posten skriver, så er det adfærden fra vælgernes computere, og ikke vælgerne som personer, der er blevet overvåget. Det skal man have sig for øje, når man læser beskrivelsen.

Direktør Martin Rasmussen fra bureauet bag kampagnen, Mindshare, har i et telefoninterview forklaret:

»Denne her award er sådan en intern branche-ting, og der er vi meget indforståede. Og måske er formuleringen klumset, at vi siger – jeg mener, at der er formuleret, at vi "Samler data op på personniveau". Alle ved godt, at der ikke er nogen personer her. Det er jo en computer.«

De radikale ville gerne finde frem til tvivlere/svingvælgere, som de måske kunne overtale til at stemme radikalt.

»Da vi gik ind i sidste fase, inden valget blev udskrevet, iværksatte vi en aktivitet, som udelukkende havde til opgave at sikre data på de såkaldte tvivlere/svingvælgere,« står der på side 10 i beskrivelsen.

»Vi fik identificeret dette – for os meget vigtige segment – med en relativt simpel løsning, hvor vi bad den enkelte eksponent svare på, i hvor høj grad de var enige i et udsagn.«

Spørgsmål i bannerannonce

Spørgsmålene blev stillet i en bannerannonce, og hvis vælgerens svar svarede til en svingvælgers blev der placeret en cookie på computeren.

»Såfremt at svaret harmonerede med en svingvælgeres præference, blev der direkte fra banneret placeret en cookie på den enkelte bruger til brug under valgkampen. Hermed opnåede vi data på 40.300 brugere, som vi havde defineret som værende svingvælgere, samt hvilken politisk profil, de havde,« kan man læse på side 10, hvor der også er et eksempel på et sådant banner.

Derudover var de radikale i besiddelse af cookies fra besøgende på partiets egen hjemmeside m.v. I alt 295.300 cookies før valgkampen for alvor gik i gang.

På side 11 kan man se en skitse over, hvordan det derpå blev udvalgt, hvem der skulle have hvilke bannerannoncer. Folk der var interesserede i udlændingepolitik fik ét banner, folk der gik op i uddannelse fik et andet.

Delte data med private firmaer

Desuden kan man på den side 11 læse, at partiet og bureauet valgte at »dele« deres cookiedata med to private firmaer, Xaxis Media og Specific Media.

Direktør Martin Rasmussen har i et telefoninterview forklaret, at firmaerne ikke fik adgang til løbende data fra computerne. De to firmaer fik kun en kopi af et øjebliksbillede.

»Det er ikke sådan at de har en historik på den. Det er et snapshot,« lyder det.

Kopierne brugte de to firmaer til at finde såkaldte »kloner«, altså brugere med samme digitale adfærd på nettet. Disse var også interessante for de radikale.

LÆS OGSÅ De Radikale overvågede vælgernes computere

 

Tilmeld dig Politiks Nyhedsoverblik
Politik lige nu
Tophistorie

"Politikerne gambler med de syge"

Patient-vrede over straf til læger, der sender mange patienter på sygehuset. Læs artikel
forsiden lige nu

"Politikerne gambler med de syge"

Patient-vrede over straf til læger, der sender mange patienter på sygehuset. Læs artikel

Regeringens reformer kan bremse væksten

Borgerne kan blive så utrygge, at de ikke tør bruge deres penge. Læs artikel

Avis: Regeringen dropper aktivitetstimer

Forsker og erhvervsliv er ærgerlige over indrømmelsen til de borgerlige. Læs artikel

USA

Brandchef: Der er ikke flere at redde

Eftersøgningen af overlevende efter tornado er næsten fuldført. Nu venter en ny, stor udfordring. Læs artikel

Sidste udkald for danske skatteål

Stå frem og bekend jeres synder, lyder advarslen fra skatteministeren. Læs artikel

Danske Bank opgiver atomvåben

Banken følger nu andre investorer og dropper investeringer i atomvåbenproducenter. Læs artikel
Annonce
Christine Cordsen
Indland Premium
Ordet er dit
"Politikerne gambler med de syge"
Patient-vrede over straf til læger, der sender mange patienter på sygehuset.  Læs artikel
Blogs
JP TV
Annonce
Fotoredaktionen anbefaler
Søg i vejviseren
Annonce