*

Politik

De Radikale overvågede vælgernes computere

Med små stykker data overvågede De Radikale knap 300.000 computere og registrerede politiske holdninger fra tusindvis af brugere.

Foto: Anita Graversen

Op til det seneste valg installerede Det Radikale Venstre uden folks vidende små stykker data, såkaldte cookies, på tusindvis af computere.

Med disse cookies kunne partiet overvåge, hvordan brugere af computere bevægede sig rundt på nettet, og i 40.000 tilfælde registrerede man også, at der var tale om en ”svingvælger” og tildelte en ”politisk profil” på denne.

Interaktive annoncer

Informationerne brugte partiet til elektronisk at udvælge, hvilke annoncer man skulle bruge for at få computerens ejermand til at stemme radikalt.

Nogle fik således budskaber om lavere skat, andre om en mere moderat udlændingepolitik.

Korrektion
  • Jyllands-Posten skrev i første udgave af denne artikel, at cookies er it-programmer. Cookies er ikke it-programmer, men derimod små stykker data, som det nu også fremgår af artiklen.

De politiske holdninger fik partiet fat i med en interaktiv annonce på bl.a. netaviserne, hvor folk angav, om de var enige eller uenige i forskellige synspunkter.

Partiet fortalte dog ikke, at man ved at røre ved annoncen fik installeret en cookie.

Andre cookies blev installeret hos besøgende på partiets hjemmeside. Også uden samtykke.

Knap 300.000 cookies

Partiet installerede i alt 295.300 cookies. Kopier af data fra disse blev givet videre til to private firmaer, som derefter fandt ”kloner”, dvs. brugere med lignende profiler, blandt 2,2 mio. computere, som firmaerne havde cookies på. Klonerne fik også radikale annoncer.

Det er velkendt, at firmaer installerer cookies, der overvåger nettrafik. Men kontorchef Lena Andersen fra Datatilsynet kender umiddelbart ikke lignende sager, hvor en cookie har registreret politiske holdninger.

»Vi har mulighed for at tage sager op af egen drift, og det vil vi overveje at gøre i dette tilfælde,« siger hun.

I strid med EU-direktiv

Uden et samtykke fra brugerne er det i strid med et EU-direktiv at installere cookies, vurderer ph.d. og forsker i databeskyttelse Rikke Frank Jørgensen fra Institut for Menneskerettigheder.

»Og det skærper det kun, at man opsamler information om politisk observans, og at oplysningerne er blevet videregivet,« siger hun.

De Radikale afviser at have brudt direktivet. Ganske vist blev det til dansk lov i foråret 2011, men bekendtgørelsen blev først udsendt efter valget, lyder argumentet.

Mindre valgbudget

Partiet valgte at bruge cookies og målrettet annoncering, fordi det havde mindre valgbudgetter end andre, fortæller sekretariatschef Rasmus Grue Christensen:

»Vi undgår at bruge annoncekroner og forulempe mennesker, der aldrig kunne drømme om at stemme på De Radikale.«

Synes du, at det er i orden, at et politisk parti installerer cookies på din computer for at finde ud af din politiske overbevisning?

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blogs

Blog: Der er ingen tvivl - Irak-krigen var lovlig

Anders Vistisen
For nylig kom en blandt journalister og kulturradikale længe ventet redegørelse over Storbritanniens deltagelse i Irak-krigen. Rapporten bragte ikke mange nyheder, men var en forventelig nedrakning af den tidligere socialdemokratiske regering under ledelse af Tony Blair.

Blog: Der al mulig grund til at frygte, at Frygtens Tid først lige er begyndt

Finn Slumstrup
I denne sommer bliver ordet "frygt" anvendt igen og igen både i medier og mand og kvinde imellem. Og med god grund. Hvad kan vi gøre for at forhindre frygten i at blive en dominerende faktor i vore liv?
Annonce
Viden
Afrikanere får fugle til at finde mad til dem med et helt særligt kald
Honninggøgen er dygtig til at finde biernes bo, og mod en bestemt betaling hjælper den gerne mennesker med at få fingrene i den søde honning, viser ny forskning. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her