Regeringen vil lukke Varde og Høvelte kaserner
Varde og Høvelte Kaserner står til lukning i regeringens forsvarsudspil, erfarer Ritzau. Men intet er afgjort.
Hvis det står til regeringen, så skal Varde og Høvelte Kaserner lukkes for at skaffe en milliardbesparelse på forsvaret.
Det erfarer Ritzau, efter at regeringen i dag har ført forsvarsforhandlinger med Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti.
Milliardbesparelser
Partierne bag forsvarsforliget skal finde besparelser på i alt 2,7 milliarder kroner, og det er regeringens synspunkt, at det ikke kan lade sig gøre uden kasernelukninger.
Der er dog endnu ikke nogen aftale på plads mellem regeringen og de tre oppositionspartier. Især Dansk Folkeparti har tidligere været stærk modstander af at lukke kaserner, og det er der ikke ændret på.
- Vi ser meget nødigt, at der bliver lukket kaserner, og jeg håber stadig, at det kan blive udgangen på forhandlingerne, siger forsvarsordfører Marie Krarup (DF).
Hun vil hverken be- eller afkræfte, at der er særlig fokus på Varde og Høvelte Kaserner i forhandlingerne. Men hun understreger, at der er et stykke vej til enighed mellem parterne.
- Der er nogle småting, vi er enige om, men der er også nogle større ting, der mangler, siger Marie Krarup.
Afskaffelse af værnepligten
Det har tidligere været fremme, at kasernerne i Sønderborg, Varde, Haderslev, Odense og flådestationen Korsør og beredskabstjenesten i Allinge er i spil under forsvarsforhandlingerne som mulige steder at finde de nødvendige besparelser.
Derudover har regeringen også lagt frem, at de ønsker af afskaffe værnepligten.
Forhandlingerne om en ny forsvarsaftale fortsætter tirsdag.
Det indeholder forsvarsforliget
Forud for forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig lagde regeringen op til at spare 2,7 milliarder kroner på forsvaret ved blandt andet at suspendere værnepligten og lukke kasernerne i Varde og Høvelte. Sådan ender aftalen dog ikke med at se ud.
Her er hovedpunkterne:
- Forsvaret får reduceret sit budget med 2,5 milliarder kroner i 2015, 2,6 milliarder i 2016 og 2,7 milliarder kroner årligt fra 2017. Indfasningen af besparelserne bliver altså lidt langsommere, end der var lagt op til.
- Løn- og ansættelsesvilkår. De ansatte i forsvaret har i nogle tilfælde fået bedre løn- og ansættelsesvilkår end andre ansatte i staten. Det skal der gøres op med.
- Værnepligten består. Mens der i dag er 5000 værnepligtige, vil der fremover være 4200. Forsvarsministeren får bemyndigelse til at indkalde flere værnepligtige, hvis der er behov for det. Kvinder slipper fortsat for pligten, men kan ansættes på værnepligtslignende vilkår.
- Kaserner skal lukkes i 2013. Forsvarschef Peter Bartram skal i begyndelsen af 2013 aflevere en ny indstilling om, hvilke kaserner han mener bør lukkes. Politikerne beslutter på baggrund af indstillingen inden marts, hvilke kaserner der skal lukkes.
- Den bevarede værnepligt er dog godt nyt for Varde- og Høvelte Kaserner, som var udset til at lukke, hvis værnepligten blev suspenderet. Ifølge Vardes borgmester Gylling Haahr vil Varde Kaserne blive bevaret. Det samme kan også blive tilfældet for Høvelte.
- Kampfly. Processen med at vælge, hvilken type kampfly der skal erstatte de aldrende F-16-fly, genoptages. Dermed kan Danmark ende med at bruge op mod 20-30 milliarder kroner på nye kampfly alt efter, hvor mange fly man vil købe.
- Arktis. Forsvarets evne til at operere i Arktis styrkes med 120 millioner kroner. Der bliver købt et nyt inspektionsskib i Knud Rasmussen-klassen, og der gennemføres forsøg med at overvåge det arktiske område med satellitter og ubemandede fly.
- Cyber. Der skal oprettes en militær cyberkapacitet for at beskytte mod cyberangreb.
Antallet af værnepligtige falder, men der vil stadig være plads til internationale operationer for Nato og FN.
- Hæren skal med kort varsel kunne udsende en styrke på op til en bataljonsgruppe, som typisk er på mellem 300 og 800 soldater, i enten kortvarige eller længerevarende missioner, ligesom man har haft det i blandt andet Afghanistan.
- Søværnet skal kunne indsætte op til to store enheder med kort varsel eller en stor enhed i længerevarende perioder.
- Det skal være muligt at yde op til tre samtidige luftmilitære bidrag med kort varsel bestående af for eksempel transportfly, helikoptere, kampfly samt kapacitet inden for kontrol og varsling.
Kilde: Forsvarsministeriet

Søges: 5.000 nyttejob

Cobraen knækkede Kessler
Bayern er Europas kejsere
Dortmund kæmpede flot og længe, men i sidste minut af Champions Leagues finale brød Arjen Robben alle forbandelser og sendte guldet til München. Læs artikel
Soldat stukket med kniv i Paris
En uniformeret fransk soldat er lørdag blevet angrebet med en kniv i Paris. Læs artikel
Søges: 5.000 nyttejob
20 personer er anholdt ved karneval i Aalborg
En person har tildelt en betjent en skalle, og flere andre er anholdt for gadeuorden og vold under karneval. Læs artikel












