Annonce
Annonce
onsdag 22. maj 2013
Jyllands-Posten Jyllands-Posten
Skattesagen 15.11.12 kl. 10:04

Frode Holm: Denne sag lå inde hos far

OPDATERET 15.11.12 KL. 10:17

Helle Thorning og hendes mands rådgiver i vidnestolen hos Skattesagskommissionen.

Juristen og skatterådgiveren Frode Holm lagde fra land i et kulørt og bramfrit sprog, som ligger på en noget anden ”frekvens” end de regelrette embedsmænd, som hidtil har været afhørt om omstændighederne ved Helle Thorning-Schmidt og hendes mand Stephen Kinnock.

Han fortalte, at han er medstifter af  firmaet Revitax med 16 medarbejdere. Her rådgiver man bl.a. 160 statsautoriserede revisionskontorer om skatteforhold.

Den oplysning brugte han til at understrege, at man i Revitax er meget opmærksom på den ubetingede tavshedspligt.

Men Thorning/Kinnocks sag var noget helt specielt, sagde han.

”Vi har aldrig haft sådan en sag før,” sagde Frode Holm, der har arbejdet i Revitax med rådgivning siden 1987.

Først da afgørelsen i Skat var truffet og meddelt parret og Frode Holm i september 2010, blev parret ”almindelige klienter” hos Revitax.

Indtil da havde Frode Holm haft lidt mere utraditionelle opgaver, bl.a. i forhold til pressen.

Taldrengen

Frode Holm havde assistance på kontoret:

”Jeg brugte en taldreng, som er overpertentlig. Han hedder Mark Arnecke og blev min praktiske gris,” sagde Holm om kollegaen, der er senior tax manager i Revitax.

Men kun Frode Holm selv havde kontakt med Skat, med mindre ”taldrengen skulle bære en stak bilag over i Skat.”

Skattesagskommissionens udspørger, advokat Lars Kjeldsen: ”Hvem havde adgang til sagens dokumenter?”

Hos far

Frode Holm (FH): ”Sådan en sag ligger inde hos far.”

Han fortalte, at han aldrig har haft en pc, at han tilhører generationen med stentavler, og at hans kontordør aldrig er låst.

LK: ”Så andre kunne gå ind og se papirerne?”

FH: ”De ville få svært ved at finde dem. Jeg kunne heller ikke selv finde selve afgørelsen de førstre tre gange, jeg ledte efter den. Det var bedre, da min kone var sekretær.”

Dybt ulykkelig over homo-rygter

Frode Holm forklarede om et møde hos skattedirektør Erling Andersen, Skat København, den 26. august 2010, at han er frygtelig ked af sine udtalelser.

Han erkendte, at han oplyste om, at Stephen Kinnock var homo- eller biseksuel.

Det sagde han som en mulig årsag til, at Helle Thorning-Schmidt ikke selv ville møde op. Stephen Kinnock selv var forhindret i fremmøde, fordi han var optaget af sit arbejde i udlandet.

”Jeg burde have føjet til, at det ikke var noget, jeg vidste noget konkret om. Jeg sagde det kun som en ud af mange mulige forklaringer på deres fravær.

”Det er jeg meget ulykkelig over på familiens vegne,” gentog han flere gange.

”Men udtalelsen havde jo ikke nogen som helst betydning for sagens afgørelse, fastslog han.

SE OGSÅ TV: Helles skatterådgiver tavs om homo-rygte

Sådan skal skattesagskommissionen arbejde

Justitsminister Morten Bødskov (S) har formelt nedsat den kommission, som skal undersøge påstået magtmisbrug i Helle Thorning-Schmidts (S) skattesag.

Her kan du se, hvordan kommissionen skal arbejde:

  • Kommissionen består af tre medlemmer med landsdommer Lars E. Andersen som formand. Han er fritaget for sit arbejde i Vestre Landsret, mens arbejdet foregår. De to andre medlemmer er skatteadvokat Martin Simonsen, der er udpeget af Advokatsamfundet, og professor, dr.jur. Niels Fenger, Københavns Universitet, der har særlig indsigt i spørgsmål om offentlig ret.
  • Udspørger for kommissionen bliver advokat Lars Kjeldsen, der blandt andet var forsvarer for den svindeldømte Stein Bagger.
  • Kommissionen skal være færdig 11. marts 2014, men den kan bede om yderligere tid, hvis den ikke kan nå at blive færdig til tiden.
  • Kommissionen har fået frie hænder til at indkalde vidner og udvælge de papirer, som kommissionen ønsker inddraget i undersøgelsen.

Kommissionen skal undersøge to særlige forhold:
  • 1) For det første skal den undersøge, om Venstre-ministre, deres spindoktorer eller embedsmænd har forsøgt at påvirke behandlingen og afgørelsen af skattesagen med henblik på at skade Helle Thorning-Schmidt og hendes muligheder for at blive statsminister. Her skal kommissionen særligt se på møder og udveksling af notater og mails mellem Skatteministeriet og Skat København i periode fra juni 2010, hvor spørgsmålet om Stephen Kinnocks skattepligt blev rejst i medier og frem til afgørelsen af skattesagen i september 2010. I den periode var Venstres Troels Lund Poulsen skatteminister.
  • 2) For det andet skal kommissionen afklare, hvem der har videregivet fortrolige oplysninger fra Helle Thorning-Schmidts skattesag til B.T. og forsøgt at videregive dem til Ekstra Bladet. Politiet har hidtil undersøgt denne del af sagen, men stiller sin efterforskning i bero, mens kommissionen arbejder. Det skyldes blandt andet, at Ekstra Bladets chefredaktør og en journalist på avisen kun ønsker at vidne for kommissionen.

Tophistorier
forsiden lige nu

"Politikerne gambler med de syge"

Patient-vrede over straf til læger, der sender mange patienter på sygehuset. Læs artikel

Regeringens reformer kan bremse væksten

Borgerne kan blive så utrygge, at de ikke tør bruge deres penge. Læs artikel

Avis: Regeringen dropper aktivitetstimer

Forsker og erhvervsliv er ærgerlige over indrømmelsen til de borgerlige. Læs artikel

USA

Brandchef: Der er ikke flere at redde

Eftersøgningen af overlevende efter tornado er næsten fuldført. Nu venter en ny, stor udfordring. Læs artikel

Sidste udkald for danske skatteål

Stå frem og bekend jeres synder, lyder advarslen fra skatteministeren. Læs artikel

Danske Bank opgiver atomvåben

Banken følger nu andre investorer og dropper investeringer i atomvåbenproducenter. Læs artikel
Om temaet

Hvordan gik det til, da Skat fandt frem til, at Helle Thorning-Schmidts mand ikke er skattepligtig i Danmark?

Sagen, som startede med en diskussion om statministerparrets skattemoral, er nu genstand for en kommissionsundersøgelse:

To spørgsmål skal besvares af kommissionen:

- Forsøgte den daværende skatteminister, Venstres Troels Lund Poulsen, at påvirke sagens afgørelse?

- Hvem lækkede sagens afgørelse med private detaljer til dagbladet BT?

Skattesagens forløb

2009:

Januar: Stephen Kinnock skifter job fra British Council til tænketanken World Economic Forum i Schweiz.

14. oktober: Helle Thorning-Schmidt oplyser til Justitsministeriets civilkontor, at hendes mand, Stephen Kinnock, er i Danmark "hver weekend fra fredag til mandag året rundt".

18. oktober: Helle Thorning-Schmidt gentager i en mail til Justitsministeriet, at hendes mand har været i Danmark hver weekend - og at det har stået på siden 2004.

 

2010:

23. juni: Dagbladet BT skriver, at Stephen Kinnock ikke betaler skat i Danmark. Helle Thorning-Schmidt afviser flere skatteeksperters kritik med, at han "bor og arbejder" i Schweiz og er i Danmark færre end 180 dage årligt. Skat indleder en undersøgelse.

10. august - 13. september: Skatteministeriets daværende departementschef, Peter Loft, deltager i fem møder med Skat København om sagen. 

  • 10. august kl. 15 til 16: Peter Loft og Erling Andersen, direktør Skat København
  • 13. august kl. 11 til 12: Peter Loft, fagdirektør i Skatteministeriet Ivar Norland, Erling Andersen og leder af sagsbehandlergruppen Lisbeth Rasmussen
  • 1. september kl. 15.30 til 16: Peter Loft, produktionsdirektør i Skatteministeriet Steffen Normann Hansen, Erling Andersen og Lisbeth Rasmussen
  • 3. september kl. 12 til 13.30: Peter Loft, Steffen Normann Hansen, Erling Andersen og Lisbeth Rasmussen
  • 13. september kl. 8.30 til 9.30: Peter Loft, Steffen Normann Hansen, Erling Andersen og Lisbeth Rasmussen

16. september: Skat København udleverer agterskrivelsen (udkast til afgørelse) til Frode Holm, der samme aften beder om en endelig afgørelse.

17. september. Helle Thorning-Schmidt får udleveret afgørelsen på ni sider, der fastslår, at Stephen Kinnock ikke var skattepligtig i årene 2007-09. Hun offentliggør de to linjer, hvor afgørelsen er sammenfattet, men holder den medhørende sagsfremstilling for sig selv.

26. august: Frode Holm fortæller Erling Andersen, at Stephen Kinnock er bifil- eller homoseksuel.

 

2011:

8. september:  På baggrund af de ni siders sagsfremstilling bringer BT en historie om, at Thorning i en årrække "fik uberettiget skattefradrag." Skatteministeriet anmelder lækagen til politiet.

15. september: Ved folketingsvalget erobrer Helle Thorning-Schmidt regeringsmagten.

10. november: Skat København giver Politiken aktindsigt i kalendere, der viser, at Peter Loft deltog i fem møder om sagen.

14. november: Skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) beder Peter Loft og Erling Andersen om skriftligt at redegøre for Skatteministeriets koncerncenters rolle i sagen. 

2. december:  Regeringen vælger at nedsætte en undersøgelseskommision.

4. december: Ekstra Bladet skriver, at Peter Arnfeldt et år forinden tilbød avisen dele af den fortrolige afgørelse.

5. december: Skatteministeriet anmelder denne tilsyneladende - seneste - lækage til politiet.

6. december: Troels Lund Poulsen får bevilget orlov på ubestemt tid fra Folketinget.

 

2012:

12. marts: Troels Lund Poulsen vender tilbage til Folketinget efter sin orlov.

12. marts: Justitsminister Morten Bødskov (S) nedsætter formelt Skattesagskommissionen.  Formand er landsretsdommer Lars E. Andersen. Derudover består kommissionen af advokat Martin Simonsen og dr.jr. Niels Fenger. Udspørger  er  advokat Lars Kjeldsen.

21. marts: Skatteminister Thor Möger Pedersen fritager departementschef Peter Loft fra tjeneste. Siden er Jens Brøchner blevet ansat som departementschef.

25. august:  Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnock dementerer et rygte om, at han skulle være bi- eller homoseksuel. Rygterne dukkede op i 2010 i forbindelse med skattesagen, og ifølge Skat København stammer oplysningerne fra parrets egen revisor, Frode Holm.

Samtidig offentliggør parret den sagsfremstilling, som lå til grund for skatteafgørelsen tilbage i september 2010.

19. oktober:  Berlingske skriver, at Skat i forbindelse med behandlingen af Kinnocks skattesag sløjfede et krav  i skattereglerne om, at personer i Kinnocks situation maksimalt må have opholdt sig to til tre år i udlandet for at slippe for at betale skat i Danmark.

23. oktober: Tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen siger til Skattesagskommissionen, at han aldrig har bedt om at få Skats afgørelse i Thornings skattesag omgjort. Det bliver ellers hævdet i den redegørelse fra direktør Erling Andersen fra Skat København, der fik skattesagen til at rulle. Han  siger også, at han først fik viden om sagens endelige afgørelse på samme tidspunkt som Helle Thorning-Schmidt. Peter Loft fortæller senere til medierne, at han løbende holdt ministeren orienteret om sagen.

25. oktober: BT bringer uddrag fra  dagbogslignende notater fra skattedirektør  Lisbeth Rasmussen, der var leder af sagsbehandlergruppen. I notaterne står, at hun oplevede, at Peter Loft, Troels Lund Poulsen og Peter Arnfeldt blandede sig. Skattesagskommissionen melder lækken  af dagbogsnoterne til politiet.

28. oktober: Helle Thorning-Schmidts revisor, Frode Holm, erkender, at han bragte rygter om Kinnocks seksualitet til torvs på et møde hos Skat i København.  Erling Andersen giver oplysningen videre til Peter Loft og Steffen Normann Hansen. Loft orienterer senere Troels Lund Poulsen og Peter Arnfeldt. 

30. oktober: Fire BT-journalister, inklusiv chefredaktør Olav Skaaning Andersen , afhøres om, hvem der lækkede de fortrolige skatteoplysninger til avisen. Journalisterne nægter at afsløre deres kilder.

8. november: Skattedirektør Lisbeth Rasmussen fortæller kommissionen, at hun førte dagbog, fordi hun var betænkelig ved forløbet. Ifølge Lisbeth Rasmussen fik sagsbehandlerne i Skat København en "fornemmelse af", at "ministeren stiller en masse spørgsmål".   

Annonce
Annonce
Gik du glip af...?
Aktuelle temaer