Skatteforhøjelse indført i skjul

AF DORTE IPSEN BODDUM | MARCHEN NEEL GJERTSEN

De højestlønnede danskere får en skattestigning, fordi marginalskatten hæves. En manøvre, som regeringen ikke har fortalt befolkningen noget om.

Artikel Regeringens finanslovforslag

460.000 højtlønnede danskere skal forberede sig på en ekstra skatteregning næste år. For i al ubemærkethed har regeringen besluttet at hæve det såkaldte skrå skatteloft, som hidtil har sikret, at ingen betaler mere end maksimalt 51,5 pct. i skat.

Men for at øge ligheden lader regeringen nu loftet stige – stik mod de seneste mange års politiske ambition om at sænke skatten på den sidst tjente krone.

Enhedslistens finansordfører, Frank Aaen, er »dybt forundret«, men positivt overrasket over skattestigningen, som han først er blevet orienteret om efter forhandlingerne om skatteaftalen. Den forhøjede skat er ellers en del af Enhedslisten og regeringens skattepakke, der afskaffer afgiften på fedt og sukker ved at hæve personskatterne.

I den modsatte retning

»Det er en lille millionærskat, og det er vi selvfølgelig yderst tilfredse med. Direktørfamilien kommer nok ikke til at mangle noget, men det her er principielt vigtigt,« siger han, men undrer sig over, at regeringen ikke undervejs i forhandlingerne har oplyst Enhedslisten om den ekstra skat til de højestlønnede. Heller ikke skatteyderne har fået at vide, at marginalskatten stiger.

Professor i økonomi Bo Sandemann Rasmussen bekræfter, at regeringens forhøjelse af marginalskatten afviger fra de seneste års skattepolitik i Danmark:

»De seneste mange skattereformer er gået i den modsatte retning. Loftet er ikke gået andre veje end nedad. Derfor er det her specielt.«

Stærkt kritiske

Venstre og De Konservative er stærkt kritiske, fordi skatteregningen trækker i den modsatte retning af sommerens skattereform.

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) erkender, at regeringen hæver marginalskatten. Men hun understreger, at der er tale om en beskeden forhøjelse af det skrå skatteloft til nu 51,7 pct., som baner vejen for skattelettelsen på fedt og sukker.

»Der er tale om en nøje afbalanceret løsning, der også skal ses i lyset af, at vi i sommer lavede en meget vidtrækkende skattereform, der markant sænker skatten på arbejde,« siger hun.

Læs mere om skatteforhøjelsen i Morgenavisen Jyllands-Posten.

Få digital adgang til artiklerne. Find det abonnement, der passer dig bedst. Klik her

Er skattestigningen rimelig? Deltag i debatten!

Finansminister Bjarne Corydon (S) har fremlagt regeringens finanslovforslag for 2013. Her er hovedpunkterne.

Sådan vil dansk økonomi se ud næste år:

* Regeringen forventer, at 158.000 danskere til næste år vil mangle et job. Det er 6000 flere, end regeringen oprindeligt havde forventet.

* Underskuddet på den offentlige saldo bliver halveret fra 73,5 milliarder kroner til cirka 36,5 milliarder kroner næste år. Det svarer til 1,9 procent af BNP. Dermed lever Danmark op til EU's krav om, at underskuddet maksimalt må være 3 procent af BNP.

* Regeringen forventer, at den økonomiske vækst næste år vil blive på 1,7 procent mod 0,9 procent i år. Det vil bringe Danmark op blandt de bedste i Europa, når det gælder vækst.

* Boligpriserne ventes at stige med 2,5 procent og det private forbrug med 2,3 procent. Hvis regeringens forventning holder, kan det være med til at sætte gang i økonomien. Nogle økonomer mener dog, at regeringen er for optimistiske.

Uddannelse og unge:

* Regeringen vil afsætte 6,5 milliarder kroner over to år til renovering og nybyggeri på universiteter. Det skal give knap 7000 nye job.

* Regeringen vil bruge knap tre milliarder kroner på uddannelse og mere SU til de unge, som strømmer ind på uddannelserne.

* En milliard kroner over de kommende tre år til at styrke lærer- og pædagoguddannelserne.

* En særlig ungepakke, som skal skaffe unge uddannelse og job, koster 645 millioner kroner.

* Regeringen afsætter 500 millioner kroner til at give ufaglærte en uddannelse.

* Der bliver afsat 250 millioner kroner til at videreføre det midlertidige løft af taxametre på humaniora og samfundsvidenskab.

* Regeringen vil afsætte 800 millioner kroner til at styrke erhvervsuddannelserne og skabe flere praktikpladser.

Erhvervsliv og boligjobordning:

* Regeringen vil sanere og omprioritere erhvervsstøtteordningerne for godt to milliarder kroner. Tilskud på en halv milliard kroner til energirenovering af boliger skal forsvinde. Det blev ellers indført sidste år sammen med Enhedslisten. Højteknologifonden mister 240 millioner kroner, mens der spares også 25 millioner på hjemmeservice.

* Erhvervsskat hæves for 660 millioner kroner.

Velfærd:

* Væksten i det offentlige forbrug vil kun blive 0,1 procent. Det vil sige reel nulvækst og dermed meget få penge til velfærd.

* Der skal bruges én milliard kroner på at sikre bedre arbejdsmiljø og fastholde syges tilknytning til arbejdsmarkedet. Midlerne findes i Forebyggelsesfonden og skal således ikke finansieres.

* Regeringen har afsat 500 millioner til velfærdsforbedringer, som vil blive besluttet i forhandlingerne om finansloven. Her kan Enhedslisten formentlig sætte store fingeraftryk.

* Der afsættes 500 millioner kroner til bedre normeringer i dagtilbud.

* Der tilfalder psykiatrien 200 millioner kroner ekstra.

Trafik:

* Regeringen afsætter 3,9 milliarder kroner til en ny Storstrømsbro. Pengene kommer fra Infrastrukturfonden.

* Øget fartkontrol med fotofælder skal indbringe 490 millioner kroner fra bilisterne.

* Trafiksikkerheden skal samtidig styrkes med krydsombygninger, venstresvingsbaner, bedre skiltning og dynamisk hastighedsskiltning.

* Der bliver afsat 300 millioner kroner årligt fra 2013 til at sikre danskerne billigere bus og togbilletter uden for myldretiden.

U-landsbistand, domstole og kongehus:

* Der gives 371 millioner kroner ekstra til U-landsbistand. Dermed kommer bistanden op på 0,83 procent af bruttonationalproduktet.

* Landets domstole får tilført 171 millioner kroner ekstra i 2013 til at holde tempoet i sagsbehandlingen oppe.

* Kongehuset får 400.000 kroner mere at leve for til næste år. I alt får dronning Margrethe og resten af den kongelige familie 96,8 millioner kroner næste år.