Politik 13.11.12 kl. 08:08

Enhedslistens finanslovsforhandlere Frank Aaen og Johanne Schmidt-Nielsen. Foto: Liv Høybye

EL var kun en stemme fra at fælde finanslov

OPDATERET 13.11.12 KL. 11:39

Tæt afstemning i Enhedslistens hovedbestyrelse.

Finansloven var kun én stemme fra at falde i Enhedslistens hovedbestyrelse. Med 12 stemmer mod 11 vedtog partiet at forhandle videre med regeringen uden at stille et ultimativt krav om, at alle langtidsledige skal reddes i 2013 fra at miste forsørgelse.

Det skriver dagbladet Information.

Tætte afstemninger

To gange forsøgte kritikerne at binde Enhedslistens forhandlere, finansordfører Frank Aaen og politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen, til at kræve en løsning for alle langtidsledige i hele 2013. Stemmerne stod henholdsvis 12-11 og 11-11, så kravet faldt.

Stemmerne stod 15-9, da hovedbestyrelsen torsdag 8. november vedtog skitsen til finanslovforliget. Forinden var mindretallets kritiske udtalelse nedstemt med 15-7, hvor to undlod, men senere stemte sammen med kritikerne.

Aaen : Ikke noget problem

Frank Aaen vil ikke vurdere, hvad der var sket, hvis kritikerne havde fået flertal.

- Så havde vi jo måttet gå tilbage igen. Men det har jeg ikke noget problem med, siger han.

Jacob Lindblom, som stod bag mindretalsudtalelsen, skriver i sin blog på den venstreorienterede hjemmeside modkraft.dk, at partiet burde have løbet risikoen for, at regeringen indgik en aftale med Venstre.

"Når vi kom med noget i HB (hovedbestyrelsen), som skulle skærpes, så sagde forhandlergruppen, at det troede de ikke, vi kunne, og så blev det stemt ned. Sådan foregik forløbet, og nederlaget blev taget forlods".

"Og det er også derfor, jeg er skuffet. Jeg synes ikke, at der blev forsøgt nok", skriver Jacob Lindblom.

Frank Aaen indrømmer, at Enhedslisten fremover får svært ved at stemme for finansloven, hvis den kritiske linje vinder.

- Ja, så har vi et problem. Men vi vil under alle omstændigheder forhandle ud fra de mandater, vi får. Sådan er Enhedslisten indrettet, siger Frank Aaen.

Ritzau

Finansminister Bjarne Corydon (S) har fremlagt regeringens finanslovforslag for 2013. Her er hovedpunkterne.

Sådan vil dansk økonomi se ud næste år:

* Regeringen forventer, at 158.000 danskere til næste år vil mangle et job. Det er 6000 flere, end regeringen oprindeligt havde forventet.

* Underskuddet på den offentlige saldo bliver halveret fra 73,5 milliarder kroner til cirka 36,5 milliarder kroner næste år. Det svarer til 1,9 procent af BNP. Dermed lever Danmark op til EU's krav om, at underskuddet maksimalt må være 3 procent af BNP.

* Regeringen forventer, at den økonomiske vækst næste år vil blive på 1,7 procent mod 0,9 procent i år. Det vil bringe Danmark op blandt de bedste i Europa, når det gælder vækst.

* Boligpriserne ventes at stige med 2,5 procent og det private forbrug med 2,3 procent. Hvis regeringens forventning holder, kan det være med til at sætte gang i økonomien. Nogle økonomer mener dog, at regeringen er for optimistiske.

Uddannelse og unge:

* Regeringen vil afsætte 6,5 milliarder kroner over to år til renovering og nybyggeri på universiteter. Det skal give knap 7000 nye job.

* Regeringen vil bruge knap tre milliarder kroner på uddannelse og mere SU til de unge, som strømmer ind på uddannelserne.

* En milliard kroner over de kommende tre år til at styrke lærer- og pædagoguddannelserne.

* En særlig ungepakke, som skal skaffe unge uddannelse og job, koster 645 millioner kroner.

* Regeringen afsætter 500 millioner kroner til at give ufaglærte en uddannelse.

* Der bliver afsat 250 millioner kroner til at videreføre det midlertidige løft af taxametre på humaniora og samfundsvidenskab.

* Regeringen vil afsætte 800 millioner kroner til at styrke erhvervsuddannelserne og skabe flere praktikpladser.

Erhvervsliv og boligjobordning:

* Regeringen vil sanere og omprioritere erhvervsstøtteordningerne for godt to milliarder kroner. Tilskud på en halv milliard kroner til energirenovering af boliger skal forsvinde. Det blev ellers indført sidste år sammen med Enhedslisten. Højteknologifonden mister 240 millioner kroner, mens der spares også 25 millioner på hjemmeservice.

* Erhvervsskat hæves for 660 millioner kroner.

Velfærd:

* Væksten i det offentlige forbrug vil kun blive 0,1 procent. Det vil sige reel nulvækst og dermed meget få penge til velfærd.

* Der skal bruges én milliard kroner på at sikre bedre arbejdsmiljø og fastholde syges tilknytning til arbejdsmarkedet. Midlerne findes i Forebyggelsesfonden og skal således ikke finansieres.

* Regeringen har afsat 500 millioner til velfærdsforbedringer, som vil blive besluttet i forhandlingerne om finansloven. Her kan Enhedslisten formentlig sætte store fingeraftryk.

* Der afsættes 500 millioner kroner til bedre normeringer i dagtilbud.

* Der tilfalder psykiatrien 200 millioner kroner ekstra.

Trafik:

* Regeringen afsætter 3,9 milliarder kroner til en ny Storstrømsbro. Pengene kommer fra Infrastrukturfonden.

* Øget fartkontrol med fotofælder skal indbringe 490 millioner kroner fra bilisterne.

* Trafiksikkerheden skal samtidig styrkes med krydsombygninger, venstresvingsbaner, bedre skiltning og dynamisk hastighedsskiltning.

* Der bliver afsat 300 millioner kroner årligt fra 2013 til at sikre danskerne billigere bus og togbilletter uden for myldretiden.

U-landsbistand, domstole og kongehus:

* Der gives 371 millioner kroner ekstra til U-landsbistand. Dermed kommer bistanden op på 0,83 procent af bruttonationalproduktet.

* Landets domstole får tilført 171 millioner kroner ekstra i 2013 til at holde tempoet i sagsbehandlingen oppe.

* Kongehuset får 400.000 kroner mere at leve for til næste år. I alt får dronning Margrethe og resten af den kongelige familie 96,8 millioner kroner næste år.