Politik 12.11.12 kl. 23:28

Både Venstre og Konservative forlod undervejs forhandlingerne om en finanslov for 2013. Foto: Jens Dresling/Polfoto

Danskerne havde foretrukket blå finanslov

Kun hver fjerde foretrak en finanslov med EL som aftalepartner, viser ny måling.

Knap er blækket blevet tørt på den aftale, som regeringen har indgået med Enhedslisten om næste års husholdningsbudget for staten, før dommen fra vælgerkorpset er klar:

- Vi havde hellere set en aftale med Venstre.

Det viser en måling, som Gallup har lavet for Berlingske.

Lidt over halvdelen af vælgerne havde gerne set en aftale med det største oppositionsparti. Derimod er det kun en fjerdedel af vælgerne, som foretrækker en aftale mellem regeringen og Enhedslisten.

Blandt regeringens vælgere er det især dem, der støtter de Radikale, som havde foretrukket en blå finanslov. Her siger kun 24 procent, at de foretrækker den røde løsning.

EL udvandrede

Både Venstre og Konservative forlod undervejs forhandlingerne om en finanslov for 2013.

De Konservative afviste blankt at være med til at hæve personskatterne med 2,4 milliarder kroner for at finansiere afgiftslettelser. Venstre afviste også at fjerne fedt- og sukkerafgift ved at hæve bundskat og sænke personfradrag.

Finansloven blev derfor præsenteret søndag middag med Enhedslistens støtte. Ved præsentationen vækkede det opsigt, at Enhedslisten udvandrede fra det sædvanlige stående pressemøde foran glasdøren i Finansministeriet.

I stedet indkaldte Enhedslisten til sit eget pressemøde på Christiansborg. Her gentog partitoppen igen og igen, at man ikke havde fået nok ud af forhandlingerne, og at man i øvrigt også havde "fejllæst den parlamentariske situation" i dansk politik.

Et halvt år på kontanthjælp

Partiet havde nemlig sagt god for en finanslov, der ellers ifølge partiet selv overhovedet ikke løser det problem, som man i månedsvis har sat langt over alt andet: Dagpengespørgsmålet.

Det hele endte med en aftale, hvor de dagpengemodtagere, der melder sig parat til at tage en uddannelse, får et halvt år på kontanthjælp - i rede penge en ordning til 480 millioner kroner.

Undersøgelsen om, hvilken aftalepartner danskerne foretrækker, er foretaget den 12. november. Den er baseret på GallupForum webinterview med 1539 repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 år eller derover.

Ritzau

Finansminister Bjarne Corydon (S) har fremlagt regeringens finanslovforslag for 2013. Her er hovedpunkterne.

Sådan vil dansk økonomi se ud næste år:

* Regeringen forventer, at 158.000 danskere til næste år vil mangle et job. Det er 6000 flere, end regeringen oprindeligt havde forventet.

* Underskuddet på den offentlige saldo bliver halveret fra 73,5 milliarder kroner til cirka 36,5 milliarder kroner næste år. Det svarer til 1,9 procent af BNP. Dermed lever Danmark op til EU's krav om, at underskuddet maksimalt må være 3 procent af BNP.

* Regeringen forventer, at den økonomiske vækst næste år vil blive på 1,7 procent mod 0,9 procent i år. Det vil bringe Danmark op blandt de bedste i Europa, når det gælder vækst.

* Boligpriserne ventes at stige med 2,5 procent og det private forbrug med 2,3 procent. Hvis regeringens forventning holder, kan det være med til at sætte gang i økonomien. Nogle økonomer mener dog, at regeringen er for optimistiske.

Uddannelse og unge:

* Regeringen vil afsætte 6,5 milliarder kroner over to år til renovering og nybyggeri på universiteter. Det skal give knap 7000 nye job.

* Regeringen vil bruge knap tre milliarder kroner på uddannelse og mere SU til de unge, som strømmer ind på uddannelserne.

* En milliard kroner over de kommende tre år til at styrke lærer- og pædagoguddannelserne.

* En særlig ungepakke, som skal skaffe unge uddannelse og job, koster 645 millioner kroner.

* Regeringen afsætter 500 millioner kroner til at give ufaglærte en uddannelse.

* Der bliver afsat 250 millioner kroner til at videreføre det midlertidige løft af taxametre på humaniora og samfundsvidenskab.

* Regeringen vil afsætte 800 millioner kroner til at styrke erhvervsuddannelserne og skabe flere praktikpladser.

Erhvervsliv og boligjobordning:

* Regeringen vil sanere og omprioritere erhvervsstøtteordningerne for godt to milliarder kroner. Tilskud på en halv milliard kroner til energirenovering af boliger skal forsvinde. Det blev ellers indført sidste år sammen med Enhedslisten. Højteknologifonden mister 240 millioner kroner, mens der spares også 25 millioner på hjemmeservice.

* Erhvervsskat hæves for 660 millioner kroner.

Velfærd:

* Væksten i det offentlige forbrug vil kun blive 0,1 procent. Det vil sige reel nulvækst og dermed meget få penge til velfærd.

* Der skal bruges én milliard kroner på at sikre bedre arbejdsmiljø og fastholde syges tilknytning til arbejdsmarkedet. Midlerne findes i Forebyggelsesfonden og skal således ikke finansieres.

* Regeringen har afsat 500 millioner til velfærdsforbedringer, som vil blive besluttet i forhandlingerne om finansloven. Her kan Enhedslisten formentlig sætte store fingeraftryk.

* Der afsættes 500 millioner kroner til bedre normeringer i dagtilbud.

* Der tilfalder psykiatrien 200 millioner kroner ekstra.

Trafik:

* Regeringen afsætter 3,9 milliarder kroner til en ny Storstrømsbro. Pengene kommer fra Infrastrukturfonden.

* Øget fartkontrol med fotofælder skal indbringe 490 millioner kroner fra bilisterne.

* Trafiksikkerheden skal samtidig styrkes med krydsombygninger, venstresvingsbaner, bedre skiltning og dynamisk hastighedsskiltning.

* Der bliver afsat 300 millioner kroner årligt fra 2013 til at sikre danskerne billigere bus og togbilletter uden for myldretiden.

U-landsbistand, domstole og kongehus:

* Der gives 371 millioner kroner ekstra til U-landsbistand. Dermed kommer bistanden op på 0,83 procent af bruttonationalproduktet.

* Landets domstole får tilført 171 millioner kroner ekstra i 2013 til at holde tempoet i sagsbehandlingen oppe.

* Kongehuset får 400.000 kroner mere at leve for til næste år. I alt får dronning Margrethe og resten af den kongelige familie 96,8 millioner kroner næste år.