Annonce
Annonce
søndag 19. maj 2013
Jyllands-Posten Jyllands-Posten politik
Annonce
Politik 12.11.12 kl. 09:49
Jobcenter. Foto: Torben Andahl.

Kontanthjælp: Kun krav om få skoledage

Ny redningskrans til dagpengetruede uden skelen til formue og ægtefælle-indkomst.

De flere tusinde arbejdsløse danskere, som fra nytår rammes af den kendsgerning, at de ikke har et job på hånden og ikke længere har ret til at få dagpenge, har fået en redningskrans i form af den aftale, som regeringen og Enhedslisten har indgået.

Hjælpen koster 480 mio. kr. og udskyder deres problem med at få penge ind på den private konto. For den enkelte handler det om et beløb på størrelse med kontanthjælp. Men i aftalen undgår regeringen og Enhedslisten at bruge benævnelsen kontanthjælp. I stedet kaldes den økonomiske hjælp "forsørgelse."

Det er naturligvis bedre end ingenting for de, der trues af at falde ud af dagpengesystemet,
Verner Sand Kirk, direktør i A-Kassernes Samvirke

Aftalen er malet med den brede pensel. Den hjælper alle dem, der mister retten til dagpenge.

Hjælpen er ikke forbeholdt den gruppe, som dels falder ud af dagpengesystemet, dels er uden reel forsørgelse, fordi de ikke kan få kontanthjælp i stedet.

I aftalen skal man "bare" miste retten til dagpenge. Evt. indkomst og ægtefælle-indkomst er ligegyldig.

Aftalen i kort form

Her er en kort oplistning af fakta om aftalen fra week-endens afslutning af finanslovs-dramaet:

  • Ledige, hvis dagpengeperiode udløber i 1. halvår 2013, får ret til at påbegynde en uddannelse eller opkvalificering.
  • Ledige ikke-forsørgere omfattet af ordningen får ret til forsørgelse på 60 pct. af de maksimale dagpenge i 26 uger.
  • Ledige forsørgere omfattet af ordningen får ret til forsørgelse på 80 pct. af de maksimale dagpenge i 26 uger.
  • Betingelsen for uddannelse + offentlig forsørgelse er, at de ledige står til rådighed for et tilbud om arbejde eller et af de såkaldte akutjob.
  • Hvis den ledige ikke kan finde et egnet kursus, og Jobcentret heller ikke kan, får vedkommende pengene alligevel.
  • Efter endt kursus fortsætter forsørgelsen, hvis den ledige stadig ikke kan finde et job. Dog højst i 26 uger.
  • Ingen krav om uddannelses- eller kursusrelevans eller indhold.
  • Få dages kursus er nok.
  • Varer kurset under en uge, skal den ledige acceptere endnu et lille kursus senest otte uger efter.

Akutpakke-brev til 50.000

Direktør Verner Sand Kirk, A-kassernes Samvirke, siger til Jyllands-Posten, at redningspakken er en midlertidig og slet ikke en permanent løsning.

"Men det er naturligvis bedre end ingenting for de, der trues af at falde ud af dagpengesystemet, at de får et beløb svarende til kontanthjælp," siger Verner Sand Kirke.

Han fortæller, at A-kasserne løbende sender et varsel ud til arbejdsløse, der har 31 uger tilbage af dagpengeretten.

Dette antal er nu på 42.000, og han anslår, at det ved nytår vil være omkring 50.000.

"Nogle af disse mennesker vil have fået et arbejde eller være overført til sygedagpenge, men det er en kendsgerning, at vi i især i månederne januar og februar står med et meget stort antal, der er truet på deres forsørgelsesgrundlag," siger Verner Sand Kirk.

Han venter derfor, at ud af de 50.000, der har fået et akutbrev, vil der fra nytår i praksis være ca. 30.000 med en potentiel risiko for at miste dagpengeretten.

Kommer de akutjob overhovedet?

Han påpeger samtidig det usikre i den aftale, som regeringen har indgået med de private og kommunale arbejdsgivere om at skaffe 12.500 akutjob:

"Bliver disse stillinger mon overhovedet slået op, og bliver de besat med mennesker fra den truede gruppe? For det er der jo ingen garanti for," siger han.

Som et buskort

Direktøren i A-kassernes Samvirke illustrerer problemet for de langtidsledige således:

"Det svarer til, at jeg har et klippekort til 10 ture med bussen. Det koster 140 kr. Så sker der det, at klippene halveres til fem, samtidig med, at prisen fordobles til 280 kr."

Dette dobbelte slag handler for den ledige om, at han eller hun nu ikke længere kan få understøttelse i fire men kun to år.

Samtidig  kan vedkommende ikke få dagpenge igen, før de har haft, hvad der svarer til 12 måneders ustøttet fuldtidsarbejde. Hidtil har de kun skullet have, hvad der kunne beregnes til seks måneders ustøttet fuldtidsarbejde.

Disse regler træder i kraft den 1. januar 2013.

Finansminister Bjarne Corydon (S) har fremlagt regeringens finanslovforslag for 2013. Her er hovedpunkterne.

Sådan vil dansk økonomi se ud næste år:

* Regeringen forventer, at 158.000 danskere til næste år vil mangle et job. Det er 6000 flere, end regeringen oprindeligt havde forventet.

* Underskuddet på den offentlige saldo bliver halveret fra 73,5 milliarder kroner til cirka 36,5 milliarder kroner næste år. Det svarer til 1,9 procent af BNP. Dermed lever Danmark op til EU's krav om, at underskuddet maksimalt må være 3 procent af BNP.

* Regeringen forventer, at den økonomiske vækst næste år vil blive på 1,7 procent mod 0,9 procent i år. Det vil bringe Danmark op blandt de bedste i Europa, når det gælder vækst.

* Boligpriserne ventes at stige med 2,5 procent og det private forbrug med 2,3 procent. Hvis regeringens forventning holder, kan det være med til at sætte gang i økonomien. Nogle økonomer mener dog, at regeringen er for optimistiske.

Uddannelse og unge:

* Regeringen vil afsætte 6,5 milliarder kroner over to år til renovering og nybyggeri på universiteter. Det skal give knap 7000 nye job.

* Regeringen vil bruge knap tre milliarder kroner på uddannelse og mere SU til de unge, som strømmer ind på uddannelserne.

* En milliard kroner over de kommende tre år til at styrke lærer- og pædagoguddannelserne.

* En særlig ungepakke, som skal skaffe unge uddannelse og job, koster 645 millioner kroner.

* Regeringen afsætter 500 millioner kroner til at give ufaglærte en uddannelse.

* Der bliver afsat 250 millioner kroner til at videreføre det midlertidige løft af taxametre på humaniora og samfundsvidenskab.

* Regeringen vil afsætte 800 millioner kroner til at styrke erhvervsuddannelserne og skabe flere praktikpladser.

Erhvervsliv og boligjobordning:

* Regeringen vil sanere og omprioritere erhvervsstøtteordningerne for godt to milliarder kroner. Tilskud på en halv milliard kroner til energirenovering af boliger skal forsvinde. Det blev ellers indført sidste år sammen med Enhedslisten. Højteknologifonden mister 240 millioner kroner, mens der spares også 25 millioner på hjemmeservice.

* Erhvervsskat hæves for 660 millioner kroner.

Velfærd:

* Væksten i det offentlige forbrug vil kun blive 0,1 procent. Det vil sige reel nulvækst og dermed meget få penge til velfærd.

* Der skal bruges én milliard kroner på at sikre bedre arbejdsmiljø og fastholde syges tilknytning til arbejdsmarkedet. Midlerne findes i Forebyggelsesfonden og skal således ikke finansieres.

* Regeringen har afsat 500 millioner til velfærdsforbedringer, som vil blive besluttet i forhandlingerne om finansloven. Her kan Enhedslisten formentlig sætte store fingeraftryk.

* Der afsættes 500 millioner kroner til bedre normeringer i dagtilbud.

* Der tilfalder psykiatrien 200 millioner kroner ekstra.

Trafik:

* Regeringen afsætter 3,9 milliarder kroner til en ny Storstrømsbro. Pengene kommer fra Infrastrukturfonden.

* Øget fartkontrol med fotofælder skal indbringe 490 millioner kroner fra bilisterne.

* Trafiksikkerheden skal samtidig styrkes med krydsombygninger, venstresvingsbaner, bedre skiltning og dynamisk hastighedsskiltning.

* Der bliver afsat 300 millioner kroner årligt fra 2013 til at sikre danskerne billigere bus og togbilletter uden for myldretiden.

U-landsbistand, domstole og kongehus:

* Der gives 371 millioner kroner ekstra til U-landsbistand. Dermed kommer bistanden op på 0,83 procent af bruttonationalproduktet.

* Landets domstole får tilført 171 millioner kroner ekstra i 2013 til at holde tempoet i sagsbehandlingen oppe.

* Kongehuset får 400.000 kroner mere at leve for til næste år. I alt får dronning Margrethe og resten af den kongelige familie 96,8 millioner kroner næste år.

Tilmeld dig Politiks Nyhedsoverblik
Politik lige nu
Tophistorie

EL: Dagpengeaftale senest tirsdag

Regeringen og EL forhandler om dagpengeaftale. Det store spørgsmål er, hvem der skal betale regningen. Læs artikel
forsiden lige nu

Emmelie: Det er så overvældende

Interessen fra verdenspressen var massiv på pressemødet efter den danske triumf i det europæiske melodi grand prix. Læs artikel

Nato-general: Dansk millionbistand forsvinder

En tredjedel af den danske bistand til Afghanistan forsvinder i korruption, advarer general. Minister afviser Læs artikel

Venstre bakker i lægekonflikt

De praktiserende læger får uventet hjælp. Læs artikel

Ekspert: Italiens krise styrker mafiaen

Mafiaens indflydelse breder sig nordpå. Et resultat af at små virksomheder ikke kan låne penge i banken, siger ekspert. Læs artikel

Nicki P. i vanvittig præstation

Med brud på armen kørte Nicki Pedersen sig på podiet i det tjekkiske speedway-grand prix. Læs artikel

Storhold på randen af fiasko

Aalborg Håndbold er favoritter til DM-guldet efter 29-21 over KIF Kolding København i den første DM-finale. Læs artikel
Annonce
Christine Cordsen
Indland Premium
Ordet er dit
Ordet er dit: En ny musikstjerne?
Er den 20-årige Emmelie de Forest en ny komet på den danske pophimmel?.  Læs artikel
Blogs
JP TV
Annonce
Fotoredaktionen anbefaler
Søg i vejviseren
Annonce