Kontanthjælp: Kun krav om få skoledage

De flere tusinde arbejdsløse danskere, som fra nytår rammes af den kendsgerning, at de ikke har et job på hånden og ikke længere har ret til at få dagpenge, har fået en redningskrans i form af den aftale, som regeringen og Enhedslisten har indgået.

Hjælpen koster 480 mio. kr. og udskyder deres problem med at få penge ind på den private konto. For den enkelte handler det om et beløb på størrelse med kontanthjælp. Men i aftalen undgår regeringen og Enhedslisten at bruge benævnelsen kontanthjælp. I stedet kaldes den økonomiske hjælp "forsørgelse."

Aftalen er malet med den brede pensel. Den hjælper alle dem, der mister retten til dagpenge.

Hjælpen er ikke forbeholdt den gruppe, som dels falder ud af dagpengesystemet, dels er uden reel forsørgelse, fordi de ikke kan få kontanthjælp i stedet.

I aftalen skal man "bare" miste retten til dagpenge. Evt. indkomst og ægtefælle-indkomst er ligegyldig.

Aftalen i kort form

Her er en kort oplistning af fakta om aftalen fra week-endens afslutning af finanslovs-dramaet:

• Ledige, hvis dagpengeperiode udløber i 1. halvår 2013, får ret til at påbegynde en uddannelse eller opkvalificering.
• Ledige ikke-forsørgere omfattet af ordningen får ret til forsørgelse på 60 pct. af de maksimale dagpenge i 26 uger.
• Ledige forsørgere omfattet af ordningen får ret til forsørgelse på 80 pct. af de maksimale dagpenge i 26 uger.
• Betingelsen for uddannelse + offentlig forsørgelse er, at de ledige står til rådighed for et tilbud om arbejde eller et af de såkaldte akutjob.
• Hvis den ledige ikke kan finde et egnet kursus, og Jobcentret heller ikke kan, får vedkommende pengene alligevel.
• Efter endt kursus fortsætter forsørgelsen, hvis den ledige stadig ikke kan finde et job. Dog højst i 26 uger.
• Ingen krav om uddannelses- eller kursusrelevans eller indhold.
• Få dages kursus er nok.
• Varer kurset under en uge, skal den ledige acceptere endnu et lille kursus senest otte uger efter.

Akutpakke-brev til 50.000

Direktør Verner Sand Kirk, A-kassernes Samvirke, siger til Jyllands-Posten, at redningspakken er en midlertidig og slet ikke en permanent løsning.

"Men det er naturligvis bedre end ingenting for de, der trues af at falde ud af dagpengesystemet, at de får et beløb svarende til kontanthjælp," siger Verner Sand Kirke.

Han fortæller, at A-kasserne løbende sender et varsel ud til arbejdsløse, der har 31 uger tilbage af dagpengeretten.

Dette antal er nu på 42.000, og han anslår, at det ved nytår vil være omkring 50.000.

"Nogle af disse mennesker vil have fået et arbejde eller være overført til sygedagpenge, men det er en kendsgerning, at vi i især i månederne januar og februar står med et meget stort antal, der er truet på deres forsørgelsesgrundlag," siger Verner Sand Kirk.

Han venter derfor, at ud af de 50.000, der har fået et akutbrev, vil der fra nytår i praksis være ca. 30.000 med en potentiel risiko for at miste dagpengeretten.

Kommer de akutjob overhovedet?

Han påpeger samtidig det usikre i den aftale, som regeringen har indgået med de private og kommunale arbejdsgivere om at skaffe 12.500 akutjob:

"Bliver disse stillinger mon overhovedet slået op, og bliver de besat med mennesker fra den truede gruppe? For det er der jo ingen garanti for," siger han.

Som et buskort

Direktøren i A-kassernes Samvirke illustrerer problemet for de langtidsledige således:

"Det svarer til, at jeg har et klippekort til 10 ture med bussen. Det koster 140 kr. Så sker der det, at klippene halveres til fem, samtidig med, at prisen fordobles til 280 kr."

Dette dobbelte slag handler for den ledige om, at han eller hun nu ikke længere kan få understøttelse i fire men kun to år.

Samtidig  kan vedkommende ikke få dagpenge igen, før de har haft, hvad der svarer til 12 måneders ustøttet fuldtidsarbejde. Hidtil har de kun skullet have, hvad der kunne beregnes til seks måneders ustøttet fuldtidsarbejde.

Disse regler træder i kraft den 1. januar 2013.