Annonce
Annonce
mandag 20. maj 2013
Jyllands-Posten Jyllands-Posten
Gratis på SMS: Send JPBREAK til 1218 | Få nyheden på mail
Skattesagen 12.11.12 kl. 07:46
Helle Thorning-Schmidts (S) spindoktor, Noa Redington, siger at skattesagen blev tilbudt til flere journalister. Foto: Lars Krabbe

Thornings spindoktor anklager Arnfeldt i skattesag

Statsministerens spindoktor oplyser at Peter Arnfeldt tilbød skattesag til flere.

Før folketingsvalget advarede flere journalister Helle Thorning-Schmidts (S) spindoktor, Noa Redington, om, at de var blevet tilbudt at se hendes ægtemand Stephen Kinnocks fortrolige skattesag af skatteminister Troels Lund Poulsens (V) spindoktor Peter Arnfeldt.

Det skriver B.T., at Noa Redington har forklaret til Københavns Politi.

Han blev afhørt telefonisk, da han efter valget deltog i regeringsforhandlingerne mellem SF, De Radikale og Socialdemokraterne på Hotel Crowne Plaza i København.

Rejse i Afrika

Peter Arnfeldt, er på rejse i Afrika. Han siger til B.T., at Noa Redington bør fortælle skattesagskommissionen, hvilke journalister som blev tilbudt Stephen Kinnocks fortrolige skattesag.

- Jeg er træt at beskyldninger fremsat uden hold i virkeligheden, og som ikke er konkretiserede. Jeg ser frem til, at Noa Redington fortæller, hvilke journalister han henviser til, så kommissionen kan afhøre dem.

- Hvis ikke han vil give navne, så skidtsnakker han bare, siger Peter Arnfeldt til avisen.

Ingen kommentar

Politirapporten oplyser, at Noa Redington "fremkom med oplysninger om, at han gennem andre journalister var bekendt med, at en særlig rådgiver i Skatteministeriet havde tilbudt afgørelsen til journalister, uden at han ønskede at redegør nærmere for det".

Noa Redington bestrider ikke politirapportens ordlyd overfor B.T., men vil ikke kommentere sagen i avisen.

Skattesagskommissionens formand, landsdommer Lars E. Andersen, oplyser, at Noa Redington skal tale sandt, når han i foråret 2013 afhøres som det næstsidste af kommissionens 43 vidner.

- Jeg vil mene, at han har pligt til at besvare spørgsmål og til at tale sandt. Men det kommer naturligvis an på, hvad vi spørger ham om. Det må I vente med at høre, siger skattesagskommissionens formand.

Ritzau

Sådan skal skattesagskommissionen arbejde

Justitsminister Morten Bødskov (S) har formelt nedsat den kommission, som skal undersøge påstået magtmisbrug i Helle Thorning-Schmidts (S) skattesag.

Her kan du se, hvordan kommissionen skal arbejde:

  • Kommissionen består af tre medlemmer med landsdommer Lars E. Andersen som formand. Han er fritaget for sit arbejde i Vestre Landsret, mens arbejdet foregår. De to andre medlemmer er skatteadvokat Martin Simonsen, der er udpeget af Advokatsamfundet, og professor, dr.jur. Niels Fenger, Københavns Universitet, der har særlig indsigt i spørgsmål om offentlig ret.
  • Udspørger for kommissionen bliver advokat Lars Kjeldsen, der blandt andet var forsvarer for den svindeldømte Stein Bagger.
  • Kommissionen skal være færdig 11. marts 2014, men den kan bede om yderligere tid, hvis den ikke kan nå at blive færdig til tiden.
  • Kommissionen har fået frie hænder til at indkalde vidner og udvælge de papirer, som kommissionen ønsker inddraget i undersøgelsen.

Kommissionen skal undersøge to særlige forhold:
  • 1) For det første skal den undersøge, om Venstre-ministre, deres spindoktorer eller embedsmænd har forsøgt at påvirke behandlingen og afgørelsen af skattesagen med henblik på at skade Helle Thorning-Schmidt og hendes muligheder for at blive statsminister. Her skal kommissionen særligt se på møder og udveksling af notater og mails mellem Skatteministeriet og Skat København i periode fra juni 2010, hvor spørgsmålet om Stephen Kinnocks skattepligt blev rejst i medier og frem til afgørelsen af skattesagen i september 2010. I den periode var Venstres Troels Lund Poulsen skatteminister.
  • 2) For det andet skal kommissionen afklare, hvem der har videregivet fortrolige oplysninger fra Helle Thorning-Schmidts skattesag til B.T. og forsøgt at videregive dem til Ekstra Bladet. Politiet har hidtil undersøgt denne del af sagen, men stiller sin efterforskning i bero, mens kommissionen arbejder. Det skyldes blandt andet, at Ekstra Bladets chefredaktør og en journalist på avisen kun ønsker at vidne for kommissionen.

Tophistorier
forsiden lige nu

Brøndby overlevede rædselssæson

Horsens tabte gyserkampen, selvom holdet sluttede en mand i overtal. Læs artikel

Messerschmidt: Boykot vinter-OL

Ekspropriation af russiske borgere uden erstatning er et brud på retssikkerheden, mener DF's Morten Messerschmidt. Læs artikel

Regeringen og EL klar med dagpengeløsning

Regeringen og Enhedslisten har mandag høvlet den store knast i dagpengeforhandlingerne i bund. Læs artikel

Tvis skal bruge nyt mirakel

Tvis Holstebro slap nådigt fra kollaps og tabte med 23-27 til FCM i første DM-finale. Læs artikel

Israel kalder ikon-flim falsk

Et billede af en far og søn midt i en skudkamp, som blev et ikon i hele Mellemøsten, er iscenesat, påstår Israel. Læs artikel

Nakke- og skuldersmerter skal ned med nakken

Redskab fra danske forskere giver en bedre forståelse af, hvordan smerterne opstår. Læs artikel
Om temaet

Hvordan gik det til, da Skat fandt frem til, at Helle Thorning-Schmidts mand ikke er skattepligtig i Danmark?

Sagen, som startede med en diskussion om statministerparrets skattemoral, er nu genstand for en kommissionsundersøgelse:

To spørgsmål skal besvares af kommissionen:

- Forsøgte den daværende skatteminister, Venstres Troels Lund Poulsen, at påvirke sagens afgørelse?

- Hvem lækkede sagens afgørelse med private detaljer til dagbladet BT?

Skattesagens forløb

2009:

Januar: Stephen Kinnock skifter job fra British Council til tænketanken World Economic Forum i Schweiz.

14. oktober: Helle Thorning-Schmidt oplyser til Justitsministeriets civilkontor, at hendes mand, Stephen Kinnock, er i Danmark "hver weekend fra fredag til mandag året rundt".

18. oktober: Helle Thorning-Schmidt gentager i en mail til Justitsministeriet, at hendes mand har været i Danmark hver weekend - og at det har stået på siden 2004.

 

2010:

23. juni: Dagbladet BT skriver, at Stephen Kinnock ikke betaler skat i Danmark. Helle Thorning-Schmidt afviser flere skatteeksperters kritik med, at han "bor og arbejder" i Schweiz og er i Danmark færre end 180 dage årligt. Skat indleder en undersøgelse.

10. august - 13. september: Skatteministeriets daværende departementschef, Peter Loft, deltager i fem møder med Skat København om sagen. 

  • 10. august kl. 15 til 16: Peter Loft og Erling Andersen, direktør Skat København
  • 13. august kl. 11 til 12: Peter Loft, fagdirektør i Skatteministeriet Ivar Norland, Erling Andersen og leder af sagsbehandlergruppen Lisbeth Rasmussen
  • 1. september kl. 15.30 til 16: Peter Loft, produktionsdirektør i Skatteministeriet Steffen Normann Hansen, Erling Andersen og Lisbeth Rasmussen
  • 3. september kl. 12 til 13.30: Peter Loft, Steffen Normann Hansen, Erling Andersen og Lisbeth Rasmussen
  • 13. september kl. 8.30 til 9.30: Peter Loft, Steffen Normann Hansen, Erling Andersen og Lisbeth Rasmussen

16. september: Skat København udleverer agterskrivelsen (udkast til afgørelse) til Frode Holm, der samme aften beder om en endelig afgørelse.

17. september. Helle Thorning-Schmidt får udleveret afgørelsen på ni sider, der fastslår, at Stephen Kinnock ikke var skattepligtig i årene 2007-09. Hun offentliggør de to linjer, hvor afgørelsen er sammenfattet, men holder den medhørende sagsfremstilling for sig selv.

26. august: Frode Holm fortæller Erling Andersen, at Stephen Kinnock er bifil- eller homoseksuel.

 

2011:

8. september:  På baggrund af de ni siders sagsfremstilling bringer BT en historie om, at Thorning i en årrække "fik uberettiget skattefradrag." Skatteministeriet anmelder lækagen til politiet.

15. september: Ved folketingsvalget erobrer Helle Thorning-Schmidt regeringsmagten.

10. november: Skat København giver Politiken aktindsigt i kalendere, der viser, at Peter Loft deltog i fem møder om sagen.

14. november: Skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) beder Peter Loft og Erling Andersen om skriftligt at redegøre for Skatteministeriets koncerncenters rolle i sagen. 

2. december:  Regeringen vælger at nedsætte en undersøgelseskommision.

4. december: Ekstra Bladet skriver, at Peter Arnfeldt et år forinden tilbød avisen dele af den fortrolige afgørelse.

5. december: Skatteministeriet anmelder denne tilsyneladende - seneste - lækage til politiet.

6. december: Troels Lund Poulsen får bevilget orlov på ubestemt tid fra Folketinget.

 

2012:

12. marts: Troels Lund Poulsen vender tilbage til Folketinget efter sin orlov.

12. marts: Justitsminister Morten Bødskov (S) nedsætter formelt Skattesagskommissionen.  Formand er landsretsdommer Lars E. Andersen. Derudover består kommissionen af advokat Martin Simonsen og dr.jr. Niels Fenger. Udspørger  er  advokat Lars Kjeldsen.

21. marts: Skatteminister Thor Möger Pedersen fritager departementschef Peter Loft fra tjeneste. Siden er Jens Brøchner blevet ansat som departementschef.

25. august:  Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnock dementerer et rygte om, at han skulle være bi- eller homoseksuel. Rygterne dukkede op i 2010 i forbindelse med skattesagen, og ifølge Skat København stammer oplysningerne fra parrets egen revisor, Frode Holm.

Samtidig offentliggør parret den sagsfremstilling, som lå til grund for skatteafgørelsen tilbage i september 2010.

19. oktober:  Berlingske skriver, at Skat i forbindelse med behandlingen af Kinnocks skattesag sløjfede et krav  i skattereglerne om, at personer i Kinnocks situation maksimalt må have opholdt sig to til tre år i udlandet for at slippe for at betale skat i Danmark.

23. oktober: Tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen siger til Skattesagskommissionen, at han aldrig har bedt om at få Skats afgørelse i Thornings skattesag omgjort. Det bliver ellers hævdet i den redegørelse fra direktør Erling Andersen fra Skat København, der fik skattesagen til at rulle. Han  siger også, at han først fik viden om sagens endelige afgørelse på samme tidspunkt som Helle Thorning-Schmidt. Peter Loft fortæller senere til medierne, at han løbende holdt ministeren orienteret om sagen.

25. oktober: BT bringer uddrag fra  dagbogslignende notater fra skattedirektør  Lisbeth Rasmussen, der var leder af sagsbehandlergruppen. I notaterne står, at hun oplevede, at Peter Loft, Troels Lund Poulsen og Peter Arnfeldt blandede sig. Skattesagskommissionen melder lækken  af dagbogsnoterne til politiet.

28. oktober: Helle Thorning-Schmidts revisor, Frode Holm, erkender, at han bragte rygter om Kinnocks seksualitet til torvs på et møde hos Skat i København.  Erling Andersen giver oplysningen videre til Peter Loft og Steffen Normann Hansen. Loft orienterer senere Troels Lund Poulsen og Peter Arnfeldt. 

30. oktober: Fire BT-journalister, inklusiv chefredaktør Olav Skaaning Andersen , afhøres om, hvem der lækkede de fortrolige skatteoplysninger til avisen. Journalisterne nægter at afsløre deres kilder.

8. november: Skattedirektør Lisbeth Rasmussen fortæller kommissionen, at hun førte dagbog, fordi hun var betænkelig ved forløbet. Ifølge Lisbeth Rasmussen fik sagsbehandlerne i Skat København en "fornemmelse af", at "ministeren stiller en masse spørgsmål".   

Annonce
Annonce
Gik du glip af...?
Aktuelle temaer