Medlemmerne siger farvel til Venstre
Venstre har på et år mistet flere end 2.000 medlemmer.
Trods en rekordhøj vælgertilslutning i meningsmålingerne må Venstre notere et markant fald i sit medlemstal.
På bare et år har partiet mistet fem procent af sine medlemmer, svarende til godt 2.000, skriver netavisen Altinget.dk.
Ved udgangen af 2011 havde Venstre 42.132 medlemmer mod 44.361 året før. Medlemstallet offentliggøres ved partiets landsmøde i næste weekend. Tallet er det seneste led i en lang årrække med konstant V-medlemstilbagegang.
Ærgrer sig
Venstres partisekretær Claus Søgaard-Richter ærgrer sig over udviklingen, som han mener har to hovedforklaringer:
- Vi mister naturligvis en del medlemmer som følge af, at vi har siddet i regering i ti år. Det slider, siger han til Altinget.dk.
Han peger på kommunalreformen som den anden forklaring.
- Større kommuner har mange steder rundt om i landet ført til, at Venstres lokale foreninger har lagt sig sammen for at skabe en stærk forening i kommunen. Det er en naturlig vej at gå. Men det har en konsekvens, påpeger han.
- Derfor er der nu behov for en ekstra indsats, så vi i hvert fald kan fastholde de medlemmer, vi har. Og vi ved jo, at i 2013 er der med kommunalvalget en særlig god chance for at gøre det, siger Claus Søgaard-Richter.

Søges: 5.000 nyttejob

Øretæverne sidder løs i London
Bayern er Europas kejsere
Dortmund kæmpede flot og længe, men i sidste minut af Champions Leagues finale brød Arjen Robben alle forbandelser og sendte guldet til München. Læs artikel
Soldat stukket med kniv i Paris
En uniformeret fransk soldat er lørdag blevet angrebet med en kniv i Paris. Læs artikel
Søges: 5.000 nyttejob
20 personer er anholdt ved karneval i Aalborg
En person har tildelt en betjent en skalle, og flere andre er anholdt for gadeuorden og vold under karneval. Læs artikel













