Finanslov åbner opgør i Enhedslisten

9 af Enhedslistens 25 hovedbestyrelsesmedlemmer stemte nej til finanslovaftalen med regeringen.

Finanslovaftalen mellem regeringen og Enhedslisten fører nu til et usædvanlig hårdt internt opgør i Enhedslistens ledelse.

En række medlemmer af partiets hovedbestyrelse er ifølge Politiken så utilfredse med det resultatet, som partiets forhandlere opnåede, at de kræver et opgør med hovedbestyrelsens sammensætning på næste årsmøde.

- Jeg opfatter det som et stort svigt i forhold til vores idealer. Man må få valgt en ny hovedbestyrelse, der lever op til sit ansvar og partiets beslutninger, siger hovedbestyrelsesmedlem Bjarne Thyregod til Politiken mandag.

Stor fejl

Han bakkes op af hovedbestyrelsesmedlemmerne Mikael Hertoft og Hans Jørgen Vad.

Ni ud hovedbestyrelsens 25 medlemmer i Enhedslisten stemte nej til finanslovaftalen. Én af dem er Katrine Toft Mikkelsen.

- Vi har ikke levet op til det, vi står for. Og det er en meget stor fejl, siger Katrine Toft Mikkelsen til Politiken.

Betingelse

Frustrationen deles af en lang række HB-medlemmer, som Politiken har talt med.

Vreden skyldes blandt andet, at finansloven ikke medfører de markante ændringer for truede dagpengemodtagere, som Enhedslistens top i månedsvis har stillet som betingelse for at medvirke.

Ifølge Robin T. Pettitt, der forsker i den danske venstrefløj ved Kingston University i London, markerer finanslovaftalen et vendepunkt for Enhedslisten.

- Opgøret har været undervejs et stykke tid, og nu har finansloven så virkelig udstillet splittelsen i partiet. Med denne finanslov har Enhedslisten i høj grad mistet sin uskyld. De er ikke længere 'rene' socialister, siger Robin T. Pettitt.

Stod i et dilemma

Næstformand i folketingsgruppen Pernille Skipper mener ikke, at partiets finanslovforhandlere har svigtet.

- Der er ikke nogen tvivl om, at Enhedslisten har stået i et dilemma. Regeringen har været ekstremt stejl, og problemet er ikke løst. Det skaber selvfølgelig uenighed i vores parti, siger Pernille Skipper til Politiken.

Ritzau

Finansminister Bjarne Corydon (S) har fremlagt regeringens finanslovforslag for 2013. Her er hovedpunkterne.

Sådan vil dansk økonomi se ud næste år:

* Regeringen forventer, at 158.000 danskere til næste år vil mangle et job. Det er 6000 flere, end regeringen oprindeligt havde forventet.

* Underskuddet på den offentlige saldo bliver halveret fra 73,5 milliarder kroner til cirka 36,5 milliarder kroner næste år. Det svarer til 1,9 procent af BNP. Dermed lever Danmark op til EU's krav om, at underskuddet maksimalt må være 3 procent af BNP.

* Regeringen forventer, at den økonomiske vækst næste år vil blive på 1,7 procent mod 0,9 procent i år. Det vil bringe Danmark op blandt de bedste i Europa, når det gælder vækst.

* Boligpriserne ventes at stige med 2,5 procent og det private forbrug med 2,3 procent. Hvis regeringens forventning holder, kan det være med til at sætte gang i økonomien. Nogle økonomer mener dog, at regeringen er for optimistiske.

Uddannelse og unge:

* Regeringen vil afsætte 6,5 milliarder kroner over to år til renovering og nybyggeri på universiteter. Det skal give knap 7000 nye job.

* Regeringen vil bruge knap tre milliarder kroner på uddannelse og mere SU til de unge, som strømmer ind på uddannelserne.

* En milliard kroner over de kommende tre år til at styrke lærer- og pædagoguddannelserne.

* En særlig ungepakke, som skal skaffe unge uddannelse og job, koster 645 millioner kroner.

* Regeringen afsætter 500 millioner kroner til at give ufaglærte en uddannelse.

* Der bliver afsat 250 millioner kroner til at videreføre det midlertidige løft af taxametre på humaniora og samfundsvidenskab.

* Regeringen vil afsætte 800 millioner kroner til at styrke erhvervsuddannelserne og skabe flere praktikpladser.

Erhvervsliv og boligjobordning:

* Regeringen vil sanere og omprioritere erhvervsstøtteordningerne for godt to milliarder kroner. Tilskud på en halv milliard kroner til energirenovering af boliger skal forsvinde. Det blev ellers indført sidste år sammen med Enhedslisten. Højteknologifonden mister 240 millioner kroner, mens der spares også 25 millioner på hjemmeservice.

* Erhvervsskat hæves for 660 millioner kroner.

Velfærd:

* Væksten i det offentlige forbrug vil kun blive 0,1 procent. Det vil sige reel nulvækst og dermed meget få penge til velfærd.

* Der skal bruges én milliard kroner på at sikre bedre arbejdsmiljø og fastholde syges tilknytning til arbejdsmarkedet. Midlerne findes i Forebyggelsesfonden og skal således ikke finansieres.

* Regeringen har afsat 500 millioner til velfærdsforbedringer, som vil blive besluttet i forhandlingerne om finansloven. Her kan Enhedslisten formentlig sætte store fingeraftryk.

* Der afsættes 500 millioner kroner til bedre normeringer i dagtilbud.

* Der tilfalder psykiatrien 200 millioner kroner ekstra.

Trafik:

* Regeringen afsætter 3,9 milliarder kroner til en ny Storstrømsbro. Pengene kommer fra Infrastrukturfonden.

* Øget fartkontrol med fotofælder skal indbringe 490 millioner kroner fra bilisterne.

* Trafiksikkerheden skal samtidig styrkes med krydsombygninger, venstresvingsbaner, bedre skiltning og dynamisk hastighedsskiltning.

* Der bliver afsat 300 millioner kroner årligt fra 2013 til at sikre danskerne billigere bus og togbilletter uden for myldretiden.

U-landsbistand, domstole og kongehus:

* Der gives 371 millioner kroner ekstra til U-landsbistand. Dermed kommer bistanden op på 0,83 procent af bruttonationalproduktet.

* Landets domstole får tilført 171 millioner kroner ekstra i 2013 til at holde tempoet i sagsbehandlingen oppe.

* Kongehuset får 400.000 kroner mere at leve for til næste år. I alt får dronning Margrethe og resten af den kongelige familie 96,8 millioner kroner næste år.