Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

Privacy Policy Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her
torsdag 24. april 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten politik
Politik 11.11.12 kl. 15:02
Frank Aaen, Johanne Schmidt-Nielsen og Per Clausen holdt et separat pressemøde. Foto: Mikkel Tariq Khan/Polfoto

EL retter kritik mod fagbevægelsen

Enhedslisten mener, at store dele af fagbevægelsens top var for passiv i slagsmålet om dagpengemodtagere.

Store dele af toppen af den danske fagbevægelse var for passiv, da forhandlingerne om at sikre indtægt til de dagpengemodtagere, som står til at falde ud af systemet, for alvor spidsede til.

Akutpakken gjorde det ikke

Sådan lyder kritikken fra Enhedslisten på dagen, hvor partiet sagde ja til at indgå en finanslov med regeringen med den klare begrundelse, at man "ikke kunne forsvare et nej".

- Jeg vil sige, at fagbevægelsen - ikke alle, men en stor del af toppen - var for hurtig til at sige, at akutpakkerne løste problemet, siger partiets finansordfører, Frank Aaen.

- Og dermed var de i virkeligheden med til at dæmpe presset på regeringen, og det synes jeg var forkert af dem, tilføjer han.

Læren af forløbet

Enhedslisten har undervejs gjort netop dagpengespørgsmålet til sit altoverskyggende krav under finanslovforhandlingerne.

Til at begynde med var det et ultimativt krav for partiet, at alle dagpengemodtagere skulle sikres indtægt hele næste år.

Men finanslovaftalen er endt med at sikre kontanthjælp i et halvt år til dem, der melder sig parat til at tage en uddannelse.

- Måske har toppen af dansk fagbevægelse også lært noget. At den bør være meget mere aktiv, end den har været i den seneste periode, siger han.

- Vi så jo desværre, at store dele af fagbevægelsen accepterede akutpakkerne som en løsning, hvad de jo åbenlyst ikke er. Og derfor kunne vi godt have ønsket os lidt mere opbakning fra deres side, siger han.

Måske var fagbevægelsen bare tilfreds med aftalerne?

- Jamen, det tror jeg ikke, de var, da de fik nærlæst teksten. Jeg tror bare, at de gik ud og roste regeringen på et overoptimistisk grundlag. Og det er jo også derfor, at vi er kommet et stykke vej i forhandlingerne, siger finansordføreren.

LÆS OGSÅ Engell om Enhedslisten: Aldrig set før

LÆS OGSÅ Se her hvad finansloven indeholder

LÆS OGSÅ Det siger de om finanslovaftalen

Ritzau

Finansminister Bjarne Corydon (S) har fremlagt regeringens finanslovforslag for 2013. Her er hovedpunkterne.

Sådan vil dansk økonomi se ud næste år:

* Regeringen forventer, at 158.000 danskere til næste år vil mangle et job. Det er 6000 flere, end regeringen oprindeligt havde forventet.

* Underskuddet på den offentlige saldo bliver halveret fra 73,5 milliarder kroner til cirka 36,5 milliarder kroner næste år. Det svarer til 1,9 procent af BNP. Dermed lever Danmark op til EU's krav om, at underskuddet maksimalt må være 3 procent af BNP.

* Regeringen forventer, at den økonomiske vækst næste år vil blive på 1,7 procent mod 0,9 procent i år. Det vil bringe Danmark op blandt de bedste i Europa, når det gælder vækst.

* Boligpriserne ventes at stige med 2,5 procent og det private forbrug med 2,3 procent. Hvis regeringens forventning holder, kan det være med til at sætte gang i økonomien. Nogle økonomer mener dog, at regeringen er for optimistiske.

Uddannelse og unge:

* Regeringen vil afsætte 6,5 milliarder kroner over to år til renovering og nybyggeri på universiteter. Det skal give knap 7000 nye job.

* Regeringen vil bruge knap tre milliarder kroner på uddannelse og mere SU til de unge, som strømmer ind på uddannelserne.

* En milliard kroner over de kommende tre år til at styrke lærer- og pædagoguddannelserne.

* En særlig ungepakke, som skal skaffe unge uddannelse og job, koster 645 millioner kroner.

* Regeringen afsætter 500 millioner kroner til at give ufaglærte en uddannelse.

* Der bliver afsat 250 millioner kroner til at videreføre det midlertidige løft af taxametre på humaniora og samfundsvidenskab.

* Regeringen vil afsætte 800 millioner kroner til at styrke erhvervsuddannelserne og skabe flere praktikpladser.

Erhvervsliv og boligjobordning:

* Regeringen vil sanere og omprioritere erhvervsstøtteordningerne for godt to milliarder kroner. Tilskud på en halv milliard kroner til energirenovering af boliger skal forsvinde. Det blev ellers indført sidste år sammen med Enhedslisten. Højteknologifonden mister 240 millioner kroner, mens der spares også 25 millioner på hjemmeservice.

* Erhvervsskat hæves for 660 millioner kroner.

Velfærd:

* Væksten i det offentlige forbrug vil kun blive 0,1 procent. Det vil sige reel nulvækst og dermed meget få penge til velfærd.

* Der skal bruges én milliard kroner på at sikre bedre arbejdsmiljø og fastholde syges tilknytning til arbejdsmarkedet. Midlerne findes i Forebyggelsesfonden og skal således ikke finansieres.

* Regeringen har afsat 500 millioner til velfærdsforbedringer, som vil blive besluttet i forhandlingerne om finansloven. Her kan Enhedslisten formentlig sætte store fingeraftryk.

* Der afsættes 500 millioner kroner til bedre normeringer i dagtilbud.

* Der tilfalder psykiatrien 200 millioner kroner ekstra.

Trafik:

* Regeringen afsætter 3,9 milliarder kroner til en ny Storstrømsbro. Pengene kommer fra Infrastrukturfonden.

* Øget fartkontrol med fotofælder skal indbringe 490 millioner kroner fra bilisterne.

* Trafiksikkerheden skal samtidig styrkes med krydsombygninger, venstresvingsbaner, bedre skiltning og dynamisk hastighedsskiltning.

* Der bliver afsat 300 millioner kroner årligt fra 2013 til at sikre danskerne billigere bus og togbilletter uden for myldretiden.

U-landsbistand, domstole og kongehus:

* Der gives 371 millioner kroner ekstra til U-landsbistand. Dermed kommer bistanden op på 0,83 procent af bruttonationalproduktet.

* Landets domstole får tilført 171 millioner kroner ekstra i 2013 til at holde tempoet i sagsbehandlingen oppe.

* Kongehuset får 400.000 kroner mere at leve for til næste år. I alt får dronning Margrethe og resten af den kongelige familie 96,8 millioner kroner næste år.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Politik lige nu
Tophistorie

Ritt: Mette F.'s udtalelser er udramatiske

- Når man læser interviewet, så synes jeg, det er et meget fredeligt interview, der handler om Mette Frederiksens eget ansvarsområde, nemlig beskæftigelsespolitikken.
Tilmeld dig Politiks Nyhedsoverblik
forsiden lige nu

Nøgne unge skal skabe flere elevpladser

HK-reklame er useriøs, nedsættende og halvsexistisk, mener en kommunikationsekspert.

Ekspert: Militæraktion rykker nærmere

Hændelserne i Østukraine, hvor separatister meldes dræbt, bringer russisk intervention tæt på, mener ekspert.

Dronning Margrethe hyldes i Kina

Danmarks dronning står i spidsen for den store flok af ministre og erhvervsfolk, der netop nu er i Kina.

Finland sætter bøsser på kuverten

Tom of Finlands erotiske, homoseksuelle motiver kommer til september som frimærker i kunstnerens hjemland.

Novozymes skal i år entre nyt grønt marked

I år skal Novozymes bevise, at det kan slå døren ind til markedet for næste generation af grønt brændstof, der skal sikre væksten.
Annonce
Annonce
Indland
Christine Cordsen
Blogs
Annonce