*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

Privacy Policy Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her
onsdag 20. august 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten politik
Politik 11.11.2012 kl. 13:53
LO's formand Harald Børsting. Foto: Lars Krabbe

Det siger de om finanslovaftalen

OPDATERET 11.11.2012 KL. 19:00

Læs 10 interesseorganisationers reaktioner på regeringen og Enhedslistens finanslovaftale for 2013.

* Dansk Metal:

- Uddannelse af ledige blev beskåret voldsomt under VK-regeringen, og det var uheldigt. Øget uddannelse - også af de ledige - er en af de bedste måder vi kan forbedre vores produktivitet og konkurrenceevne, siger Claus Jensen.

* HK:

- Det er overordentlig positivt, at der nu bliver taget yderligere skridt for at sikre langtidsledige mod at miste dagpengeretten, siger formand Kim Simonsen og fortsætter:

- Men tiden frem til sommer 2013 skal bruges til at reformere hele dagpengesystemet og beskæftigelsespolitikken. Gør vi ikke det, vil vi stå med endnu et akut problem til den tid.

* Horesta:

- Det får afgjort betydning for restauranterhvervet, at forligspartierne har valgt at afskaffe fedtafgiften og droppe indførelsen af sukkerafgiften, siger administrerende direktør, Katia K. Østergaard.

- Men vi savner nogle tiltag, der er offensive og rummer potentiale til at skabe mere varig vækst og beskæftigelse, fortsætter hun.

* LO:

- Vigtigst af alt er, at regeringen og Enhedslistens aftale bidrager til at øge væksten og hermed at skabe flere job til de arbejdsløse til næste år. Økonomien er fortsat stram, men aftalen er et skridt i den rigtige retning, siger LO’s formand Harald Børsting.

* FTF:

- Aftalen sikrer et forsørgelsesgrundlag til ledige, der falder ud af dagpengesystemet, og det er vi glade for, siger formand Bente Sorgenfrey og fortsætter:

- Men alle disse gode tiltag ophører jo allerede den 1. juli 2013, så det er helt afgørende at alle nu arbejder sammen så vi ikke risikere at mange i risikogruppen vil stå uden job og forsørgelse, når vi kommer frem til midten af 2013, herunder flere nyuddannede.

* Dansk Erhverv:

- Selvom finanslovforliget indeholder en positiv tilbagerulning af eksisterende tåbelig lovgivning på en række områder, må man alligevel spørge, om alvoren i Danmarks økonomiske situation er gået op for forligspartierne, siger administrerende direktør Jens Klarskov.

* Gigtforeningen:

- Man forsøger at foregive, at det er en finanslov med et socialt ansigt. Men i givet fald er man blind på det ene øje og lukker det andet, siger Lene Witte og fortsætter:

- Regeringen og Enhedslisten har undladt at fjerne varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Heller ikke på anden måde har man gjort en indsats for de mennesker, der som følge af sygdom mister enhver indkomst.

* DA:

- Danmarks position er så udfordret, at det er en stor skuffelse, at regeringen og Folketinget har brugt tiden på delforlig, der på ingen måde skaber forudsætninger for fremtidens velstand og vækst, siger administrerende direktør Jørn Neergaard Larsen.

- Bundlinjen er, at den samlede finanslov ikke forholder sig til, at danske virksomheder dag for dag mister markedsandele og at Danmark er ved at miste grebet om fremtidens værdiskabelse.

* Lægeforeningen:

Lægeforeningen kritiserer, at der på finansloven for 2013 ikke er afsat tilstrækkelige midler til at styrke psykiatrien.

Formand Mads Koch Hansen siger:

- Hvis vi skal have rettet op på de mange års efterslæb, som det psykiatriske område har i forhold til det øvrige sundhedsvæsen, skal der penge på bordet. De 200 millioner kroner, som er afsat i økonomiaftalen for 2013, er langt fra nok.

* Finansrådet:

- Det er positivt, at finansloven for næste år sigter mod strukturel balance i de offentlige finanser, siger direktør i Finansrådet Jørgen A. Horwitz.

- Men vi havde gerne set, at der også var taget et større hensyn tilerhvervslivets konkurrencedygtighed, så der var skabt rum for mere vækst og flere arbejdspladser, siger han.

* Dansk Byggeri:

Dansk Byggeri beklager dybt, at regeringen har fastholdt sin blinde modstand mod den såkaldte boligjobplan.

- Her havde vi job i hånden, en populær ordning, der nød bred anerkendelse - senest fra vismændene - som effektivt middel til at skabe job gennem blandt andet energiforbedringer af danskernes boliger, siger administrerende direktør Lars Storr-Hansen.

* Dansk Industri:

- Vi har verdens højeste skattetryk i Danmark, og næste års finanslov påfører nu danskerne højere personskatter, siger administrerende direktør Karsten Dybvad.

- Når danskerne skal betale mere i skat, hæmmer det konkurrenceevnen og folks lyst til at arbejde. Derfor burde regeringen gå efter reelt at sænke skatterne i stedet for at omlægge dem, fortsætter han.

* Dansk Håndværk:

- Med finanslovforliget er der erklæret krig mod de små og mellemstore virksomheder i byggesektoren. Det siger direktør Erik Møbius fra arbejdsgiverforeningen Dansk Håndværk, der repræsenterer små og mellemstore virksomheder i byggesektoren.

Han henviser til, at tusinder af job er i farezonen for at forsvinde med solcelleordningen og ikke mindst boligjobordningen.

Ritzau

Finansminister Bjarne Corydon (S) har fremlagt regeringens finanslovforslag for 2013. Her er hovedpunkterne.

Sådan vil dansk økonomi se ud næste år:

* Regeringen forventer, at 158.000 danskere til næste år vil mangle et job. Det er 6000 flere, end regeringen oprindeligt havde forventet.

* Underskuddet på den offentlige saldo bliver halveret fra 73,5 milliarder kroner til cirka 36,5 milliarder kroner næste år. Det svarer til 1,9 procent af BNP. Dermed lever Danmark op til EU's krav om, at underskuddet maksimalt må være 3 procent af BNP.

* Regeringen forventer, at den økonomiske vækst næste år vil blive på 1,7 procent mod 0,9 procent i år. Det vil bringe Danmark op blandt de bedste i Europa, når det gælder vækst.

* Boligpriserne ventes at stige med 2,5 procent og det private forbrug med 2,3 procent. Hvis regeringens forventning holder, kan det være med til at sætte gang i økonomien. Nogle økonomer mener dog, at regeringen er for optimistiske.

Uddannelse og unge:

* Regeringen vil afsætte 6,5 milliarder kroner over to år til renovering og nybyggeri på universiteter. Det skal give knap 7000 nye job.

* Regeringen vil bruge knap tre milliarder kroner på uddannelse og mere SU til de unge, som strømmer ind på uddannelserne.

* En milliard kroner over de kommende tre år til at styrke lærer- og pædagoguddannelserne.

* En særlig ungepakke, som skal skaffe unge uddannelse og job, koster 645 millioner kroner.

* Regeringen afsætter 500 millioner kroner til at give ufaglærte en uddannelse.

* Der bliver afsat 250 millioner kroner til at videreføre det midlertidige løft af taxametre på humaniora og samfundsvidenskab.

* Regeringen vil afsætte 800 millioner kroner til at styrke erhvervsuddannelserne og skabe flere praktikpladser.

Erhvervsliv og boligjobordning:

* Regeringen vil sanere og omprioritere erhvervsstøtteordningerne for godt to milliarder kroner. Tilskud på en halv milliard kroner til energirenovering af boliger skal forsvinde. Det blev ellers indført sidste år sammen med Enhedslisten. Højteknologifonden mister 240 millioner kroner, mens der spares også 25 millioner på hjemmeservice.

* Erhvervsskat hæves for 660 millioner kroner.

Velfærd:

* Væksten i det offentlige forbrug vil kun blive 0,1 procent. Det vil sige reel nulvækst og dermed meget få penge til velfærd.

* Der skal bruges én milliard kroner på at sikre bedre arbejdsmiljø og fastholde syges tilknytning til arbejdsmarkedet. Midlerne findes i Forebyggelsesfonden og skal således ikke finansieres.

* Regeringen har afsat 500 millioner til velfærdsforbedringer, som vil blive besluttet i forhandlingerne om finansloven. Her kan Enhedslisten formentlig sætte store fingeraftryk.

* Der afsættes 500 millioner kroner til bedre normeringer i dagtilbud.

* Der tilfalder psykiatrien 200 millioner kroner ekstra.

Trafik:

* Regeringen afsætter 3,9 milliarder kroner til en ny Storstrømsbro. Pengene kommer fra Infrastrukturfonden.

* Øget fartkontrol med fotofælder skal indbringe 490 millioner kroner fra bilisterne.

* Trafiksikkerheden skal samtidig styrkes med krydsombygninger, venstresvingsbaner, bedre skiltning og dynamisk hastighedsskiltning.

* Der bliver afsat 300 millioner kroner årligt fra 2013 til at sikre danskerne billigere bus og togbilletter uden for myldretiden.

U-landsbistand, domstole og kongehus:

* Der gives 371 millioner kroner ekstra til U-landsbistand. Dermed kommer bistanden op på 0,83 procent af bruttonationalproduktet.

* Landets domstole får tilført 171 millioner kroner ekstra i 2013 til at holde tempoet i sagsbehandlingen oppe.

* Kongehuset får 400.000 kroner mere at leve for til næste år. I alt får dronning Margrethe og resten af den kongelige familie 96,8 millioner kroner næste år.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Politik lige nu
Tophistorie

Venstre giver DF-krav en kold skulder

Dansk Folkeparti kan godt glemme ideen om at tvinge Løkke til dagpengelettelser.
Tilmeld dig Politiks Nyhedsoverblik
forsiden lige nu

James Foleys bøddel kan være brite

Den britiske efterretningstjeneste undersøger, om gerningsmanden kan være fra Storbritannien.

Evakueret metronabo: Det var et chok

Beboere på Nørrebro blev vækket midt om natten og kørt på hotel - i Hillerød.

Flere Sydbank-kunder får længere til banken

Flere Sydbank-filialer kommer til at lukke, og flere medarbejdere skal forlade banken.

Juice-konge bag årets dyreste lejlighedskøb

Lejlighedspriserne er stukket godt og grundigt af i København. Her er de 10 dyreste.

Flyselskaber river din returbillet over

En returbillet er ikke altid en returbillet. Dansk initiativ i opgør med dunkle aftalevilkår.

Mærsks gigantskib satte verdensrekord

Se Triple-E-skibet stævne ud med den største last nogensinde.
Annonce
Annonce
Indland
Blogs
Annonce