*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

fredag 31. oktober 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten politik
Politik 11.11.2012 kl. 13:26
Johanne Schmidt-Nielsen (EL) raser over store dele af den netop vedtagede finanslov. Foto: Mogens Flindt/Polfoto

EL: Finanslov efterlader gigantisk problem

Der var kun én årsag til, at Enhedslisten gik med i finanslovsaftalen, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

"Lad mig sige det helt ærligt og lige ud: Finansloven løser ikke dagpengeproblemet."

Det var med et klart budskab, at Enhedslisten søndag kl. 12.30 holdt sit eget pressemøde om den finanslovsaftale, som tidligere på dagen blev skrevet under sammen med regeringen.

For selv om Enhedslistens forhandlere satte deres signatur på aftalen, er partiet langt fra tilfredse med resultatet - og specielt med den udeblivende hjælp til tusindvis af borgere, som står til at ryge ud af dagpengesystemet.

Vi risikerer at stå i en situation, hvor tusindvis af mennesker kommer til at rasle ud og få 0 kr. at leve for til sommer.
Johanne Schmidt-Nielsen, politisk ordfører, Enhedslisten.

"De problemer, som dagpengereformen har skabt, er ikke løst, og på den måde efterlader finansloven regeringen med et gigantisk uløst problem til sommer, når aftalen udløber," sagde Johanne Schmidt-Nielsen, politisk ordfører for Enhedslisten, ved partiets pressemøde.

Risikerer at stå med 0 kr.

Tidligere på dagen præsenterede finansminister Bjarne Corydon (S) sammen med økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) og skatteminister Holger K. Nielsen (SF) den aftale, som parterne sammen med Enhedslisten var nået frem til.

LÆS OGSÅ EL gik fra præsentation af finanslovaftale

Enhedslisten ønskede dog ikke at være en del af præsentationen, og det skyldes først og fremmest, at partiet mener, at tusindvis af mennesker lades i stikken.

"Vi risikerer at stå i en situation, hvor tusindvis af mennesker kommer til at rasle ud og få 0 kr. at leve for til sommer," sagde Johanne Schmidt-Nielsen.

"Op ad bakke"

Hun hæfter sig ved, at forhandlingerne med regeringen "i den grad har været op ad bakke".

Når Enhedslisten alligevel har valgt at indgå en aftale med Socialdemokraterne, De Radikale og SF skyldes det ifølge Johanne Schmidt-Nielsen én ting:

"Selv om den her aftale fuldstændig åbenlyst ikke gør det, der er behov for og ikke løser problemet, så kunne vi ikke få os selv til at sige nej. Det var ikke af hensyn til regeringen, men af hensyn til de mange tusind mennesker, som ikke havde haft noget at leve for allerede fra 1. januar," sagde Johanne Schmidt-Nielsen med henvisning til, at Enhedslisten har sikret ledige, hvis dagpengeperiode udløber i første halvår af 2013, ret til et halvt års kontanthjælp, når dagpengene slipper op.

"Dermed har vi også købt tid til at fortsætte presset på regeringen," tilføjede den politiske ordfører.

Overrasket over situationen

Johanne Schmidt-Nielsen forklarede videre, at hun var meget skuffet over regeringen og dens måde at anskue de borgere, som har det sværest.

På spørgsmålet om, hvorfor Enhedslisten så alligevel i sin tid valgte at bakke op om regeringen, svarede hun:

"Vi er blevet meget overraskede over den parlamentariske situation, som den ser ud nu. Det er kommet bag på os, hvor villige regeringen og højrefløjen er til at samarbejde med hinanden," sagde hun.

Grønne penge

Enhedslisten ser dog trods alt også positive tegn i finanslovsaftalen.

"Vi er meget, meget glade for, at der er blevet afsat penge til, at der bliver oprettet flere fleksjob. Den sociale pakke, der bl.a. betyder, at vi har fået brugerbetalingen nedsat på tandpleje for nogle af de borgere, som har mindst, er også vigtig," sagde Johanne Schmidt-Nielsen.

"Og så er vi selvfølgelig også glade for, at der bruges 700 nye mio. kr. på det grønne område, bl.a. til at styrke kollektiv transport og grøn omstilling, og for at en opgradering af bekæmpelsen af social dumping fortsættes," tilføjede hun.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig Politiks Nyhedsoverblik
forsiden lige nu

Bankdirektør dømt for kursfusk

Vestjysk Bank er blevet idømt en bøde på en million kroner i en straffesag om kursmanipulation.

32.000 patienter går glip af kronikertilskud

Fire ud af ti storforbrugere af medicin søger ikke om berettiget tilskud.

TDC har mistet 220.000 kunder på et år

Omsætningen falder hos den danske telegigant.

Taxachauffør i livsfare efter groft overfald

To mænd bestilte natten til fredag en taxa, men overfaldt chaufføren.

Lesbisk par chikaneret ud af jysk provinsby

Efter tre måneder med ubehagelige beskeder, affald og og hundelorte i haven giver lesbisk par op og flytter fra byen.

Danskere betaler for billig strøm til udlandet

I perioder er overskuddet af vindstrøm så stort, at strømmen sælges billigt til udlandet.
Annonce
Annonce
Indland
  • Pennefører på Irak-notat afviser politisk pression

    Centrale kilder i Udenrigsministeriet kan ikke genkende beskrivelsen i Mørkelygten af politisk pression og bestilt arbejde.

    Minister vil undersøge asyl-prognose

    Regeringen vil stramme asylreglerne, fordi den forventer 20.000 flygtninge i år. Men Justitsministeriet har ikke fremlagt noget grundlag for skønnet.

    Borgerlige takker nej til reform af folkekirken

    Regeringens løfte om reform af folkekirken er på vej i skraldespanden, for V og K trækker sig af frygt for en mere »politiseret kirke«.

    »Jeg er ikke drevet af jura«

    Justitsminister Mette Frederiksen (S) vil skærpe straffen for folk på tålt ophold, der ikke overholder meldepligten, med længere fængselsstraffe og fodlænker. Men det er langt fra sikkert, at det overhovedet kan gøres uden at være i strid med international ret, siger organisationer.

Blogs
Annonce