Minister: Mange skal sænke priserne
Fødevareministeren vil have flere butikker til at love, at de sænker priserne, når fedtafgiften forsvinder.
Fødevareminister Mette Gjerskov (S) og alle os andre kan fra næste år med garanti putte billigere varer i vognen i Coops og Dansk Supermarkeds butikker, når fedt- og sukkerafgiften tages af hylderne.
- Det er jeg rigtig glad for. Forbrugerne skal også mærke forskellen nu - denne gang på den gode måde, siger Mette Gjerskov.
Hun har jævnligt haft besøg af utilfredse virksomheder og brancheorganisationer, der har forbandet fedtafgiften langt væk og beklaget sig i forhold til deres mulighed for at føre forretning.
Skal selvfølgelig sænke priser
Derfor vil det også ifølge Mette Gjerskov kun være hul i hovedet, hvis ikke flere virksomheder nu vælger at følge trop og barberer toppen af priserne.
- Selvfølgelig skal de det. Priserne steg, da der kom en fedtafgift, så nu skal de selvfølgelig falde igen. Alt andet vil være helt utroværdigt, siger hun.
Og de førnævnte butikker, virksomheder og brancheorganisationer, der har siddet på Gjerskovs kontor og skældt ud og forlangt fedtafgiften fjernet, kan godt indstille sig på at blive holdt i ørerne.
- Næste gang, jeg ser dem, vil jeg selvfølge spørge dem, om de nu rent faktisk også har sænket priserne, nu hvor afgiften er væk, fastslår Mette Gjerskov.
Hensigten
Fedt- og sukkerafgiften blev, ud over at sikre flere penge til statskassen, indført ud fra et ønske om at gøre danskernes indkøbsvaner sundere og grønnere.
- Der er mange diskussioner om, hvordan vi sikrer folkesundheden i Danmark, siger Mette Gjerskov, men:
- Fedtafgiften er noget af det mest udskældte, vi længe har haft. Så nu må vi prøve at få gjort noget ved folkesundheden på en anden måde, siger hun uden dog at konkretisere yderligere.
Fedtafgiften blev indført under den daværende VK-regering i 2009, og sidste år besluttede Enhedslisten og S-SF-R-regeringen at indføre en højere afgift på tilsat sukker.
Begge afgifter afskaffes med dette års finanslov.
LÆS OGSÅ Eksminister: Regeringen forspilder en mulighed
href="http://jyllands-posten.dk/politik/ECE4904052/eksminister-regeringen-forspilder-en-mulighed" id="a7674d34-ca45-4005-85cb-ae2fc95f15ab">

Politikere hylder Emmelies sejr

Yahoo køber populært blogging-site
Minister er klar med ny sundhedsplan
Sundhedsministeren vil øge hospitalers fokus på kvalitet og sammenhæng i behandlingen. Læs artikel
Lindegaard sender penge til OB
Med sin kamp nummer 25 for Manchester United har dansk keeper sørget for penge til to klubber. Læs artikel
Det fløj med flag og komplimenter
Seks rengøringsfolk er eftersøgt i Maddie-sagen
Scotland Yard mistænker nu 12 personer i forbindelse med Madeleine McCanns forsvinden. Læs artikel












