Landbruget jubler: Dyre afgifter er væk

Det er en glædelig nyhed, at de danske afgifter på fedt og sukker fjernes, mener Landbrug & Fødevarer.

Det vækker ikke overraskende stor jubel hos Landbrug & Fødevarer, at regeringen og Enhedslisten har besluttet at droppe fedt- og sukkerafgifterne.

- Det har overordentlig stor betydning for de danske fødevarevirksomheders konkurrenceevne, at de ikke skal betale afgifter i milliardklassen, som konkurrenterne vel at mærke ikke slås med.

Den stærkeste kritiker

- Nu er de væk, og fødevarevirksomhederne står med væsentligt bedre forudsætninger for at komme videre og skabe vækst og beskæftigelse, siger Søren Gade, direktør i Landbrug & Fødevarer.

Landbrug & Fødevarer har været den måske stærkeste kritiker af afgifterne, som erhvervsorganisationen i flere år har arbejdet indædt for at få afskaffet.

Ifølge analyser fra Landbrug & Fødevarer koster fedt- og sukkerafgiften 2400 danske job, mere end 200 millioner kroner i administrative omkostninger, og samtidig har afgifterne øget grænsehandlen og slået fødevarer fast som en grænsehandelsvare.

Meget stor lettelse

- Vi har igen og igen over for politikere og i medierne påpeget de mange uheldige konsekvenser for virksomhederne og samfundet, som fedtafgiften medførte.

- Det er en meget stor lettelse, at vores kritik er blevet omsat til handling, og at afgifterne nu er fortid, siger Søren Gade.

Landbrug & Fødevarer er også positive over, at afskaffelsen - ifølge organisationen - giver virksomhederne incitament og råderum til at skabe nye og sundere fødevarer og forbedre sundheden ad frivillighedens vej.

Fedtafgiften blev indført under den daværende VK-regering i 2009, og sidste år besluttede Enhedslisten og S-SF-R-regeringen at indføre en højere afgift på tilsat sukker.

Afgifterne fjernes, samtidig med at afgiften på elvarme sænkes, og udsendte danskere slipper for skat. Aftalen koster knap fire milliarder kroner og regningen sendes til skatteyderne.

Ritzau

Finansminister Bjarne Corydon (S) har fremlagt regeringens finanslovforslag for 2013. Her er hovedpunkterne.

Sådan vil dansk økonomi se ud næste år:

* Regeringen forventer, at 158.000 danskere til næste år vil mangle et job. Det er 6000 flere, end regeringen oprindeligt havde forventet.

* Underskuddet på den offentlige saldo bliver halveret fra 73,5 milliarder kroner til cirka 36,5 milliarder kroner næste år. Det svarer til 1,9 procent af BNP. Dermed lever Danmark op til EU's krav om, at underskuddet maksimalt må være 3 procent af BNP.

* Regeringen forventer, at den økonomiske vækst næste år vil blive på 1,7 procent mod 0,9 procent i år. Det vil bringe Danmark op blandt de bedste i Europa, når det gælder vækst.

* Boligpriserne ventes at stige med 2,5 procent og det private forbrug med 2,3 procent. Hvis regeringens forventning holder, kan det være med til at sætte gang i økonomien. Nogle økonomer mener dog, at regeringen er for optimistiske.

Uddannelse og unge:

* Regeringen vil afsætte 6,5 milliarder kroner over to år til renovering og nybyggeri på universiteter. Det skal give knap 7000 nye job.

* Regeringen vil bruge knap tre milliarder kroner på uddannelse og mere SU til de unge, som strømmer ind på uddannelserne.

* En milliard kroner over de kommende tre år til at styrke lærer- og pædagoguddannelserne.

* En særlig ungepakke, som skal skaffe unge uddannelse og job, koster 645 millioner kroner.

* Regeringen afsætter 500 millioner kroner til at give ufaglærte en uddannelse.

* Der bliver afsat 250 millioner kroner til at videreføre det midlertidige løft af taxametre på humaniora og samfundsvidenskab.

* Regeringen vil afsætte 800 millioner kroner til at styrke erhvervsuddannelserne og skabe flere praktikpladser.

Erhvervsliv og boligjobordning:

* Regeringen vil sanere og omprioritere erhvervsstøtteordningerne for godt to milliarder kroner. Tilskud på en halv milliard kroner til energirenovering af boliger skal forsvinde. Det blev ellers indført sidste år sammen med Enhedslisten. Højteknologifonden mister 240 millioner kroner, mens der spares også 25 millioner på hjemmeservice.

* Erhvervsskat hæves for 660 millioner kroner.

Velfærd:

* Væksten i det offentlige forbrug vil kun blive 0,1 procent. Det vil sige reel nulvækst og dermed meget få penge til velfærd.

* Der skal bruges én milliard kroner på at sikre bedre arbejdsmiljø og fastholde syges tilknytning til arbejdsmarkedet. Midlerne findes i Forebyggelsesfonden og skal således ikke finansieres.

* Regeringen har afsat 500 millioner til velfærdsforbedringer, som vil blive besluttet i forhandlingerne om finansloven. Her kan Enhedslisten formentlig sætte store fingeraftryk.

* Der afsættes 500 millioner kroner til bedre normeringer i dagtilbud.

* Der tilfalder psykiatrien 200 millioner kroner ekstra.

Trafik:

* Regeringen afsætter 3,9 milliarder kroner til en ny Storstrømsbro. Pengene kommer fra Infrastrukturfonden.

* Øget fartkontrol med fotofælder skal indbringe 490 millioner kroner fra bilisterne.

* Trafiksikkerheden skal samtidig styrkes med krydsombygninger, venstresvingsbaner, bedre skiltning og dynamisk hastighedsskiltning.

* Der bliver afsat 300 millioner kroner årligt fra 2013 til at sikre danskerne billigere bus og togbilletter uden for myldretiden.

U-landsbistand, domstole og kongehus:

* Der gives 371 millioner kroner ekstra til U-landsbistand. Dermed kommer bistanden op på 0,83 procent af bruttonationalproduktet.

* Landets domstole får tilført 171 millioner kroner ekstra i 2013 til at holde tempoet i sagsbehandlingen oppe.

* Kongehuset får 400.000 kroner mere at leve for til næste år. I alt får dronning Margrethe og resten af den kongelige familie 96,8 millioner kroner næste år.