*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

Privacy Policy Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her
fredag 25. juli 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten politik
Politik 10.11.2012 kl. 08:27
Enhedslistens forhandlere på vej ud af Finansministeriet. Foto: Lars Krabbe

Se her hvad finansloven indeholder

OPDATERET 11.11.2012 KL. 17:50

Regeringen og Enhedslisten er enige om hovedpunkterne i finanslovaftalen for næste år.

* Dagpengemodtagere: Ledige, hvis dagpengeperiode udløber i første halvår af 2013, får ret til et halvt års kontanthjælp, når dagpengene slipper op. Det kræver dog, at dagpengemodtageren siger ja til et uddannelsesforløb. Der er afsat 480 millioner kroner til den nye ordning. Samtidig afsættes 250 millioner kroner til at udvide jobgarantien for seniorer over 55 år, der opbruger dagpengeretten.

* Fleksjob: Der skal skabes 13.500 ekstra fleksjob frem mod 2016 - blandt andet ved at give virksomheder en kontant bonus på 25.000 kroner for at ansætte en person i fleksjob. Der afsættes 465 millioner kroner over de næste tre år.

* Ungepakke: Der afsættes 645 millioner kroner frem til 2017 på at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed. Pengene skal bruges på at få unge uden uddannelse ind i uddannelsessystemet og sikre nyuddannede unge fodfæste op arbejdsmarkedet.

* Grøn pakke: Bedre miljø og flere grønne arbejdspladser er hovedmålsætningerne i en ny grøn pakke på 1,5 milliarder kroner i perioden 2013-2018. Der er blandt andet penge til elektrificering af jernbanestrækningen mellem Køge og Næstved. Der skal også etableres et grønt iværksætterhus, og fødevareindustrien får støtte til grøn omstilling.

* Afgifter: En ny afgifts- og konkurrencepakke afliver de upopulære fedt- og sukkerafgifter. Desuden genindføres de særlige skattevilkår for udstationerede medarbejdere, og afgiften på elvarme nedsættes. Pengene skal komme fra en højere bundskatteprocent (sættes op med 0,19 procentpoint) og et lavere personfradrag (sænkes med 900 kroner).

* Socialområdet: Der afsættes 1,1 milliarder kroner over de næste fire år til at styrke social- og integrationsområdet. Pengene skal blandt andet gå til at betale en stor del af tandlægeregningen for svage grupper, give børnecheck til flygtninge og gennemføre hurtigere sagsbehandling på familiesammenføringsområdet.

* Social dumping: Der afsættes 100 millioner kroner over de næste fire år til at bekæmpe social dumping. Blandt andet får Skat yderligere ressourcer til at kontrollere udenlandske tjenesteyderes momsforhold, ligesom Arbejdstilsynet får lov til at udskrive administrative straksbøder.

* Økonomisk kriminalitet: Indsatsen mod økonomisk kriminalitet skærpes. Over de næste fire år afsættes 57 millioner kroner til at indføre karantæne for konkursryttere, som starter et nyt selskab, så snart det gamle er tømt for værdier. Aftalen omfatter også strengere straffe for insiderhandel og kursmanipulation.

* Kultur: Der skal fortsat være gratis adgang til de faste udstillinger på Statens Museum for Kunst i København. Det er en del af en kulturaftale til 20 millioner kroner årligt over de næste fire år. Aftalen sikrer også højere tilskud til blandt andet Fregatten Jylland og Den Gamle By i Aarhus.

* Lægehelikoptere: Akutberedskabet styrkes med tre døgnbemandede lægehelikoptere, der har base i henholdsvis Skive, Billund og Ringsted. Ordningen indebærer en merudgift på 41 millioner kroner næste år og 126 kroner årligt fra 2014. Derudover afsættes 50 millioner kroner over de næste tre år til at forbedre lægehjælpen i yderområderne.

Foruden finanslovaftalen har regeringen indgået en række delaftaler med forskellige samarbejdspartnere:

* Kriminalforsorgen: Regeringen, Enhedslisten, Liberal Alliance og De Konservative har indgået en aftale, som skal sikre 200 nye fængselspladser. Venstre og Dansk Folkeparti står uden for aftalen, der skal finansieres ved blandt andet at skære i offentlige tilskud til tandrensninger og en reduktion af offentlige løntilskudsjob.

* Forskningsreserven: Regeringen, Enhedslisten og Liberal Alliance har indgået en aftale om fordelingen af 770 millioner kroner fra den såkaldte forskningsreserve. Pengene skal blandt andet komme fra en nedskæring i tilskuddet til private høreapparater, og stop for at alle pensionister får tilskud til håndkøbsmedicin.

* Praktikpladser: Alle partier med undtagelse af Liberal Alliance har indgået en aftale, der skal sikre flere praktikpladser til elever på erhvervsuddannelserne. Der bliver blandt andet oprettet permanente praktikpladscentre, som skal hjælpe unge gennem deres uddannelse.

* Statsforvaltningerne: Som en del af en ny aftale om statsforvaltningernes struktur har Regeringen, Enhedslisten og Liberal Alliance blandt andet aftalt, at det skal blive lettere, men dyrere for et ægtepar at blive skilt.

* Socialtilsyn: Alle Folketingets partier står bag en aftale om at styrke tilsynet med anbringelsessteder, botilbud og andre sociale døgntilbud for udsatte børn og voksne. Aftalen medfører, at tilsynet med de sociale tilbud flyttes fra de 98 kommuner til 5 store tilsynsenheder. De nye socialtilsyn finansieres med 140 millioner kroner i perioden 2013-2016.

* Telemidler: Regeringen, Venstre og De Konservative har lavet en aftale om at fordele 184 millioner kroner årligt i 2013-2015 fra den såkaldte UMTS-reserve, der stammer fra indtægterne af 3.-generations mobilnettet. Pengene går blandt andet til digitalisering af kulturarven, bedre it-sikkerhed i det offentlige og en ny markedsmodningsfond, der skal hjælpe innovative produkter ud på markedet.

* Satspulje: Alle Folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten har indgået en aftale om fordelingen af mere end 700 millioner kroner fra satspuljen - der også kaldes de svages finanslov. Pengene fordeles over de næste fire år.

Ritzau

Finansminister Bjarne Corydon (S) har fremlagt regeringens finanslovforslag for 2013. Her er hovedpunkterne.

Sådan vil dansk økonomi se ud næste år:

* Regeringen forventer, at 158.000 danskere til næste år vil mangle et job. Det er 6000 flere, end regeringen oprindeligt havde forventet.

* Underskuddet på den offentlige saldo bliver halveret fra 73,5 milliarder kroner til cirka 36,5 milliarder kroner næste år. Det svarer til 1,9 procent af BNP. Dermed lever Danmark op til EU's krav om, at underskuddet maksimalt må være 3 procent af BNP.

* Regeringen forventer, at den økonomiske vækst næste år vil blive på 1,7 procent mod 0,9 procent i år. Det vil bringe Danmark op blandt de bedste i Europa, når det gælder vækst.

* Boligpriserne ventes at stige med 2,5 procent og det private forbrug med 2,3 procent. Hvis regeringens forventning holder, kan det være med til at sætte gang i økonomien. Nogle økonomer mener dog, at regeringen er for optimistiske.

Uddannelse og unge:

* Regeringen vil afsætte 6,5 milliarder kroner over to år til renovering og nybyggeri på universiteter. Det skal give knap 7000 nye job.

* Regeringen vil bruge knap tre milliarder kroner på uddannelse og mere SU til de unge, som strømmer ind på uddannelserne.

* En milliard kroner over de kommende tre år til at styrke lærer- og pædagoguddannelserne.

* En særlig ungepakke, som skal skaffe unge uddannelse og job, koster 645 millioner kroner.

* Regeringen afsætter 500 millioner kroner til at give ufaglærte en uddannelse.

* Der bliver afsat 250 millioner kroner til at videreføre det midlertidige løft af taxametre på humaniora og samfundsvidenskab.

* Regeringen vil afsætte 800 millioner kroner til at styrke erhvervsuddannelserne og skabe flere praktikpladser.

Erhvervsliv og boligjobordning:

* Regeringen vil sanere og omprioritere erhvervsstøtteordningerne for godt to milliarder kroner. Tilskud på en halv milliard kroner til energirenovering af boliger skal forsvinde. Det blev ellers indført sidste år sammen med Enhedslisten. Højteknologifonden mister 240 millioner kroner, mens der spares også 25 millioner på hjemmeservice.

* Erhvervsskat hæves for 660 millioner kroner.

Velfærd:

* Væksten i det offentlige forbrug vil kun blive 0,1 procent. Det vil sige reel nulvækst og dermed meget få penge til velfærd.

* Der skal bruges én milliard kroner på at sikre bedre arbejdsmiljø og fastholde syges tilknytning til arbejdsmarkedet. Midlerne findes i Forebyggelsesfonden og skal således ikke finansieres.

* Regeringen har afsat 500 millioner til velfærdsforbedringer, som vil blive besluttet i forhandlingerne om finansloven. Her kan Enhedslisten formentlig sætte store fingeraftryk.

* Der afsættes 500 millioner kroner til bedre normeringer i dagtilbud.

* Der tilfalder psykiatrien 200 millioner kroner ekstra.

Trafik:

* Regeringen afsætter 3,9 milliarder kroner til en ny Storstrømsbro. Pengene kommer fra Infrastrukturfonden.

* Øget fartkontrol med fotofælder skal indbringe 490 millioner kroner fra bilisterne.

* Trafiksikkerheden skal samtidig styrkes med krydsombygninger, venstresvingsbaner, bedre skiltning og dynamisk hastighedsskiltning.

* Der bliver afsat 300 millioner kroner årligt fra 2013 til at sikre danskerne billigere bus og togbilletter uden for myldretiden.

U-landsbistand, domstole og kongehus:

* Der gives 371 millioner kroner ekstra til U-landsbistand. Dermed kommer bistanden op på 0,83 procent af bruttonationalproduktet.

* Landets domstole får tilført 171 millioner kroner ekstra i 2013 til at holde tempoet i sagsbehandlingen oppe.

* Kongehuset får 400.000 kroner mere at leve for til næste år. I alt får dronning Margrethe og resten af den kongelige familie 96,8 millioner kroner næste år.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Politik lige nu
Tophistorie

Eksspindoktor kræver tiltalefrist i lækagesag

Tidligere spindoktor Peter Arnfeldt kræver, at Københavns Politi højst får tre måneder til at afgøre hans sag.
Tilmeld dig Politiks Nyhedsoverblik
forsiden lige nu

Norsk politi: Vi ved ikke hvornår terroren kan ramme

Politiet i Norge har ingen oplysninger om, hvornår det formodede terrorangreb er planlagt til.

Sommertilbud: Billige fastrentelån

Den lave rente gør de fastforrentede lån mere attraktive.

Hamas: Raketter affyret mod israelsk lufthavn

Hamas meddeler fredag formiddag, at man har affyret tre raketter mod lufthavnen i Tel Aviv.

"Rytterne kan sagtens være dopede"

Ifølge Michael Rasmussen kan cykelrytterne omgå det biologiske pas. "Han har ret," siger Anti Doping Danmark.

70 European Tour-vindere stiller til start i Himmerland

Made in Denmark får et stærkt felt om få uger, når European Tour vender retur til Danmark efter 11 års fravær.

Forskere: Neymar slår hjernen fra når han tryller

Japanske forskere har målt Neymars hjerne og fundet frem til, at aktiviteten er minimal, når han dribler.
Annonce
Annonce
Indland
Christine Cordsen
Blogs
Annonce