*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

søndag 26. oktober 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten politik
Politik 09.11.2012 kl. 06:26
Foto: Gray D. Landsman/AP

Har regeringen lavet tandbrøler?

Finansministeriets tal for besparelser på tandrensning er helt forkerte, mener Danske Regioner.

Det er skudt 220 millioner kroner over mål, når regeringen påstår, at man vil kunne spare 720 millioner over fire år ved kun at give offentligt tilskud til en årlig tandrensning.

Det fremgår af en beregning, som Danske Regioner har foretaget for metroXpress.

- Det er Danske Regioners vurdering, at der kan opnås en besparelse på cirka 125 millioner ved at reducere tilskudsmuligheden for tandrensninger til en gang årligt, lyder det fra regionerne.

Imod Finansministeriet

Dermed går Danske Regioner stik imod de beregninger, som Finansministeriet har foretaget for regeringen. Regeringens bud på en årlig besparelse ligger 55 millioner over regionernes - altså 220 millioner over fire år.

Besparelsen indgår i aftalen om kriminalforsorgen mellem regeringen, Enhedslisten, Konservative og Liberal Alliance.

Men der kommer til at mangle penge, for beregningen bygger på forkerte forudsætninger, anfægter Danske Regioner.

- Årsagen til forskellen mellem vores og Finansministeriets besparelsespotentiale, skyldes angiveligt, at de har beregnet de 180 millioner på baggrund af Sundhedsstyrelsens rapport fra 2007, som forudsætter, at patienterne får to tandrensninger per år.

- Vores data viser, at det faktiske tal er 1,5 gange årligt, påpeger regionerne.

Står ved beregninger

De nye oplysninger får dog ikke finansminister Bjarne Corydon (S) til at ryste:

- Vi står naturligvis ved de beregninger, vi har lavet, skriver Bjarne Corydon i et skriftligt svar til metroXpress.

Dansk Folkeparti, der forlod forhandlingerne om kriminalforsorgen på grund af besparelsen på tandrensninger, vil have afklaret, hvem der har ret.

- Det er et kæmpe problem. Det er regeringens ansvar, at tallene er rigtige.

- Nu får regeringen et kæmpe problem, for enten kan de ikke finansiere de fængselspladser, de har lovet befolkningen, eller også skal de finde pengene andre steder, siger DF-formand Kristian Thulesen Dahl til metroXpress.

Han vil nu tage sagen op i Finansudvalget.

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig Politiks Nyhedsoverblik
forsiden lige nu

Folketingspolitikere har mistet tilliden til Justitsministeriet

Manglende svar og nødløgne er årsagen til, at der er opstået kold luft mellem partiernes retsordførere og Justitsministeriet.

Kræftramte mister deres fynske slot

RehabiliteringsCenter Dallund lukker – genoptræning af kræftpatienter skal ligge ude i kommunerne.

Tobaksgigant forbyder rygning

Snart må medarbejderne hos producenten bag cigaretmærket Camel ikke ryge, mens de arbejder.

18-årig kvinde voldtaget under højskolefest

Politiet har anholdt en 22-årig mand for voldtægt på Vrå Højskole.

JP-læsere: Aarhus, vend tilbage til ”Smilets by”

JPs læsere er kommet med en række mere eller mindre seriøse bud på slogans til Aarhus.

Asyllejre i udlandet kan koste millioner per næse

Det koster Australien gennemsnitligt 2,7 millioner kroner at have en asylansøger i lejr i udlandet
Annonce
Annonce
Indland
Blogs
Annonce