Annonce
Annonce
søndag 26. maj 2013
Jyllands-Posten Jyllands-Posten politik
Annonce
Politik 08.11.12 kl. 21:59
- Den politiske kampagne, som vi jo ellers havde afblæst, vil vi selvfølgelig tage op igen nu, siger Dansk Folkepartis integrationsordfører Martin Henriksen. Foto: Bo Svane

DF genoptager kampagne mod boligforening

Boligforenings afvisning af gratis juletræ får Dansk Folkeparti til at genoptage kampagne mod bestyrelsen.

Da det torsdag kom frem, at boligforeningen Egedalsvænge i Kokkedal har fået doneret et juletræ, afblæste Dansk Folkeparti kampen mod de muslimske bestyrelsesmedlemmer i foreningen, der havde stemt imod at afsætte 7000 kroner til et træ til boligforeningen.

Bestyrelsen havde tidligere på året afsat 60.000 kroner til den muslimske eidfest.

Men torsdag aften meddelte boligforeningen, at der var uenighed i bestyrelsen om, hvorvidt man skulle tage imod juletræet fra en gavmild giver.

Vil stille spørgsmål

Og den uenighed får nu Dansk Folkeparti til at genstarte sin kampagne, hvor partiet vil kalde en minister i samråd hver uge, indtil Egedalsvænge har fået et juletræ.

- Den politiske kampagne, som vi jo ellers havde afblæst, vil vi selvfølgelig tage op igen nu, siger Dansk Folkepartis integrationsordfører Martin Henriksen.

- Vi vil blive ved med at stille spørgsmål til ministre i folketingssalen.

- Og vi vil blive ved med at kræve, at regeringen banker i bordet over for den pågældende boligbestyrelse og sørger for, at vi ikke har nogen steder i Danmark, hvor danske traditioner er bandlyst, siger Martin Henriksen.

Han mener, at de pågældende bestyrelsesmedlemmer med muslimsk baggrund træder på danskerne:

Regulær svinestreg

- Det er jo en regulær svinestreg over for samfundet.

Boligforeningen holder i næste uge endnu et møde om sagen.

- Uanset hvad der kommer ud af det møde, så vil vi fastholde vores kampagne i et godt stykke tid frem, for de skifter jo holdning derude lige så tit, som de fleste skifter underbukser, siger ordføreren, der er rystet over de muslimske bestyrelsesmedlemmer.

- Efter min opfattelse er de i det forkerte land. De hører slet ikke til i Danmark. Deres værdisæt er milevidt fra, hvad man må opfatte som normal dansk tankegang, lyder det fra Martin Henriksen.

Dansk Folkeparti vil i næste uge bede kulturminister Uffe Elbæk (R) forholde sig til sagen i Folketinget.

Ritzau
Tilmeld dig Politiks Nyhedsoverblik
Politik lige nu
Tophistorie

Søges: 5.000 nyttejob

For første gang sætter regeringen tal på, hvor mange mennesker der skal sendes ud i nyttejob. Læs artikel
forsiden lige nu

Kessler vs. Froch

Følg direkte med i opdateringerne fra VM-kampen mellem Mikkel Kessler og Carl Froch. Læs artikel

Bayern er Europas kejsere

Dortmund kæmpede flot og længe, men i sidste minut af Champions Leagues finale brød Arjen Robben alle forbandelser og sendte guldet til München. Læs artikel

Soldat stukket med kniv i Paris

En uniformeret fransk soldat er lørdag blevet angrebet med en kniv i Paris. Læs artikel

Søges: 5.000 nyttejob

For første gang sætter regeringen tal på, hvor mange mennesker der skal sendes ud i nyttejob. Læs artikel

20 personer er anholdt ved karneval i Aalborg

En person har tildelt en betjent en skalle, og flere andre er anholdt for gadeuorden og vold under karneval. Læs artikel

Danmark har EU-rekord i indbrud

Der er brug for bedre forebyggelse mod indbrud, mener bl.a. Det Kriminalpræventive Råd. Læs artikel
Annonce
Christine Cordsen
Indland Premium
Ordet er dit
Søges: 5.000 nyttejob
For første gang sætter regeringen tal på, hvor mange mennesker der skal sendes ud i nyttejob.  Læs artikel
Blogs
JP TV
Annonce
Fotoredaktionen anbefaler
Søg i vejviseren
Annonce