PET: Sass kunne ikke politi-godkendes
PET ville ikke have sikkerhedsgodkendt Henrik Sass-Larsen, hvis han skulle ansættes i politiet, oplyser PET-chef Jakob Scharf.
Chefen for Politiets Efterretningstjeneste, Jakob Scharf, kommer nu for første gang med en offentlig redegørelse om forløbet i sagen om socialdemokraten Henrik Sass Larsen, der måtte opgive at blive minister på grund af kontakt til en rocker i Køge.
Redegørelsen besvarer langt fra alle spørgsmål i sagen, men nogle af dem.
Det fremgår således, at da PET videregav oplysningerne om Henrik Sass Larsens kontakt til en rocker i Køge, var det som led i efterretningstjenestens ”underretningsforpligtelse i forhold til” Justitsministeriet.
Rutinemæssig orientering
Der var med andre ord tale om en rutinemæssig orientering og ikke et særligt opdrag fra det konservativt styrede ministeriums side.
Hvornår PET orienterede Justitsministeriet, oplyser PET-chefen dog ikke.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) sagde i et samråd for nylig i Folketingets retsudvalg, at ministre ikke sikkerhedsgodkendes, og at det er en misforståelse, at PET sikkerhedsgodkender ministeremner. PET foretager alene et sikkerhedstjek, sagde hun.
Ingen forskelsbehandling
Det gentager Jakob Scharf i redegørelsen, hvor han oplyser, at PET alene foretager sikkerhedsgodkendelser, hvis der er tale om personer, der skal ansættes i politiet. Ellers er det op til den enkelte myndigheds styrelseschef på baggrund af PET’s undersøgelser at foretage sikkerhedsgodkendelsen.
Men Henrik Sass Larsen er hverken blevet bedømt hårdere eller mildere end f.eks. en person, der skulle ansættes i politiet, fremgår det af PET-chefens redegørelse.
”Det bemærkes imidlertid samtid, at de oplysninger vedrørende Henrik Sass Larsen, som omtales neden for, som udgangspunkt ville have ført til afslag på sikkerhedsgodkendelse, hvis der havde været tale om en ansat i politiet eller en person, der skulle udføre arbejde for politiet,” skriver Jakob Scharf.
Det har været kritiseret, at PET ikke tog en forebyggende samtale med Henrik Sass Larsen, hvor man gjorde ham klart, at han var i dårligt selskab.
Jakob Scharf skriver, at PET ikke har fundet grundlag for at foretage en sådan forebyggende samtale med Henrik Sass Larsen, dels fordi oplysningerne om hans rockerkontakt ikke var led i en PET-efterforskning, men fra en verserende efterforskning hos det almindelige politi mod fremtrædende personer i rockermiljøet. En forebyggende samtale ”ville kunne skade efterforskningen af rockermiljøet,” skriver Jakob Scharf.
Desuden var en forebyggende samtale ikke påkrævet for at afværge ”konkrete trusler mod statens sikkerhed”, som er en af de opgaver, PET skal varetage.