Sass: Enhedslisten undergraver os

EL undergraver regeringens mulighed for at fastholde magten, siger Sass Larsen.

Efter ni måneders regeringsførelse lancerer Socialdemokraterne nu ifølge Politiken mandag det hidtil hårdeste opgør med det parlamentariske grundlag, Enhedslisten.

Socialdemokraternes gruppeformand, Henrik Sass Larsen (S), mener, at Enhedslisten med sin "hadske" retorik er ved at undergrave regeringens muligheder for at fastholde magten.

- Der er blevet råbt "pis", "klaphatte" og "forrædere" efter os. Det er jo et sprogbrug, som er ganske, ganske voldsomt.

Regeringen vil tabe

- Måske vil Enhedslisten få en vælgermæssig fordel ud af det. Men de vil ikke få den fordel, at der er en S-ledet regering bagefter, siger Henrik Sass Larsen til Politiken.

Gennem hele forløbet omkring skattereformen afviste Enhedslisten regeringens planer om at skære i overførselsindkomsterne.

I stedet vurderede regeringen, at den fik mest af sin politik igennem ved et forlig med de borgerlige. Og det er der en god forklaring på, mener Sass:

Ekstremt parti

- Enhedslisten er et ekstremt, venstreorienteret parti, der ønsker sig et klasseløst kommunistisk samfund. Vi kan ikke få al vores politik igennem med dem, for de vil jo ikke skrive under, når det begynder at gøre ondt.

- Og det er jo problemet: Man kan ikke få det danske samfund til at hænge sammen med fantasilliarder, siger Henrik Sass Larsen til Politiken.

Han afviser, at regeringen kan give vetoret over sin politik til Enhedslistens 25 mand store hovedbestyrelse, der reelt sidder med magten over partiets politik.

EL: Fejlfortolkning

Enhedslistens fungerende ordfører, Pernille Skipper, afviser over for Politiken, at partiets stil er skadelig for regeringen:

- Det er at fejlfortolke situationen, hvis Henrik Sass Larsen mener, at den krise, regeringen står i, skulle være Enhedslistens ansvar, siger hun til Politiken.

Ifølge professor i statskundskab Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet er krisen i regeringsblokken nu så dyb, at efterårets finanslov hænger i en tynd tråd.

Ritzau

Skattereformen er indgået mellem regeringen, Venstre og Konservative. Den indebærer følgende:

* Skatten på arbejde sættes ned med i alt lidt over 14 milliarder kroner frem mod 2022.

* Topskattegrænsen hæves med 57.900 til 467.000 kroner, når den er fuldt indfaset i 2022. Folkepensionister får samme forøgelse af topskattegrænsen som andre.

* Beskæftigelsesfradraget forhøjes fra de nuværende 5,6 procent til 10,65 procent i 2022, og det maksimale beskæftigelsesfradrag øges fra 17.900 kroner til 34.100 kroner.

Højere ældrechek

* Der indføres et ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere ud over det almindelige beskæftigelsesfradrag. Det maksimale ekstra fradrag udgør 20.000 kroner.

* Ældrechecken forhøjes med 4500 kroner årligt for folkepensionister med lave indkomster.

* Overførselsindkomster (kontanthjælp, dagpenge og førtidspension) reguleres med en lavere procentsats end hidtil i 2016-2023. Det betyder, at de ikke stiger med lønudviklingen i resten af samfundet, men kun reguleres efter prisudviklingen. Besparelse: Tre milliarder kroner.

* Der skal findes besparelser for 2,7 milliarder kroner i forsvaret og en milliard kroner fra EU-bidraget.

* Øget beskatning af danskere der arbejder i udlandet.

* Fradrag for rejseudgifter og dobbelt husførelse sænkes fra maksimalt 50.000 kroner til maksimalt 25.000 kroner.

* Ejendomsværdiskatten og skatteværdien af rentefradraget fastholdes frem til 2020.

Arbejder på løsning

* Afgifterne på blandt andet fedt, sukker og kaffe reguleres, så de fremover følger prisudviklingen. Samlet set bidrager det med 2,6 milliarder kroner.

* Børnechecken for velhavende forældre nedtrappes, men det gælder indtil videre kun for par, der er gift. Hvis en af forældrene tjener mere end 700.000 kroner om året, nedtrappes børnechecken med to procent af den indkomst, der ligger over 700.000. Skatteministeriet arbejder på at finde en løsning, der gør det teknisk muligt også at nedtrappe børnechecken for forældrepar, der ikke er gift.

* Den såkaldte iværksætterskat fra 2009 ophæves. Til gengæld øges beskatningen af bankerne ved den såkaldte lønsumsafgift.

* Beskatningen af dieselbiler og fri bil øges.