*

Politik

Opgør med EU-forbehold forsvandt i finanskrisen

Regeringen får stærk kritik for ikke at overholde løftet om at bruge EU-formandskabet til et opgør med forbeholdene.

Venstres EU-ordfører, Lykke Friis, mener, at regeringen lagde stærkt ud med at vise konsekvenser af retsforbeholdet, men siden har alt handlet om euro-krise. Arkivfoto: Ole Lind

København/Bruxelles EU-formandskabet skulle aflive forbeholdene, men nu tyder meget på, at det modsatte er sket, og at Danmark risikerer at ende i en situation, hvor EU-samarbejdet integreres endnu mere, uden at Danmark er med.

Det får blandt andre tidligere generalsekretær for Ministerrådet i EU, ambassadør Niels Ersbøll til at kritisere regeringen for at gemme sig:

»Hvorfor tør man ikke sige til danskerne, at vi snart befinder os i en situation, hvor Danmark skal vælge. Hvis regeringen oprigtigt mener, at Danmark skal af med undtagelserne, så har den forspildt en lejlighed til at fortælle, at fremover kommer vi ikke bare til at sidde på sidelinjen, men efter alt at dømme vil vi få endnu mindre indflydelse,« siger han med henvisning til, at euro-landene anført af Tyskland er langt fremme med debatten om en ny EU-traktat.

Kort før Danmark overtog formandskabet ved årsskiftet, sagde europaminister Nicolai Wammen (S), at »det vil stå klart for danskerne, at der er ting, som vi ikke kan deltage i. Det vil jeg bruge til at overbevise danskerne om, at vi skal ophæve forsvarsforbeholdet og retsforbeholdet«.

Men den oplevelse har hverken oppositionen eller centrale aktører haft.

En tom fornemmelse

»Jeg oplever ikke, at det har haft nogen stor plads i debatten i det halve år,« siger Karsten Dybvad, adm. direktør for Dansk Industri.

Oppositionen er hård ved regeringen:

»Forbeholdsdiskussionen er endt som en total katastrofe, den er ikke løftet hverken på forsvarsområdet eller på det retslige område. Der har ikke været nogen bred europapolitisk debat i Danmark, og jeg sidder tilbage med en ret tom fornemmelse af formandskabet,« siger den konservative EU-ordfører, Lene Espersen.

Venstres EU-ordfører, Lykke Friis, mener, at regeringen lagde stærkt ud med at vise konsekvenser af retsforbeholdet, men siden har alt handlet om euro-krise:

»Og den har man slet ikke brugt til at vise, at Danmark på grund af euroforbeholdet er fuldstændig uden for indflydelse, når de store beslutninger træffes,« siger hun.

Den radikale EU-ordfører, Sofie Carsten Nielsen, er enig i, at debatten druknede i finanskrisen. Hun afviser, at en afstemning er lagt i graven:

»Jeg arbejder for det, men i forhold til euroen er det ikke realistisk. Der skal vi længere frem, fordi vi ikke ved, hvilket økonomisk samarbejde vi ender med,« siger hun.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Coop har lavet selvmål

Hvad er mon den dybere mening med at lade sig spænde for den løbende kampagne mod dansk landbrug?
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Skadelig symbolpolitik sætter integrationen tilbage

Gitte Seeberg
Symbolpolitik er betegnelsen på politiske initiativer, der skal illustrere handlekraft, men som i virkeligheden er blottet for indhold

Blog: En liste af dårskab fra Nye Borgerlige

Jens Kindberg
Man prøvede at være et bredt borgerligt parti, men er endt som et yderligtgående populistisk projekt med kun én sag på dagsordenen: At være mere negative overfor folk, der ikke ligner Pernille Vermund
Annonce
Tydeligt ironisk BBC-vært læste gammel nyhed på direkte tv
BBC-værten kunne i denne uge afsløre, at det britiske kongehus får en ny baby til april - men det er en gammel nyhed, bemærkede værten lettere ironisk. 
Se flere
Det bobler i garager og kældre
Fredag afholder Godsbanen ølmarked med smagsprøver fra omkring 20 mikrobryggerier. Et af dem er Brew42 i Lisbjerg, der er et nyt kontraktbryggeri for byens efterhånden mange små håndbryggere. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her