"Skattereform er bygget på legetøjspenge"

Det er usandsynligt, at Danmark kan spare 1 mia. på EU, mener ekspert.

Blot få timer efter, at regeringen, Venstre og De Konservative indgik en skatteaftale, bliver der sået tvivl om finansieringen.

Skattereformen, som blandt andet sænker topskattegrænsen og forhøjer beskæftigelsesfradraget, er blandt andet finansieret ved et mindre dansk bidrag til EU på 1 mia. kr.

Men Danmark skal ikke regne med at kunne få en rabat fra EU. Det mener EU-ekspert og professor på Københavns Universitet, Marlene Wind.

"Det er fugle på taget. Det er risikabelt af regeringen at sige, at man vil spare 1 mia. kr. på EU," siger Marlene Wind.

Legetøjspenge

Også VK-regeringen lagde i sin 2020-plan budget efter at få en EU-rabat.

Dengang mødte punktet med EU-rabatten stor kritik fra Socialdemokraterne.

"Kommissionens fremlæggelse af budgettet viser, at det er højst usikkert, om regeringen kan få sin rabat. Så Hjort (daværende finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), red.) må erkende, at der er endnu et hul i regeringens plan," sagde Morten Bødskov til Ritzau i juni 2011.

Og rabatten er stadig usandsynlig, mener Marlene Wind.

"Skattereformen er bygget på legetøjspenge. Det er meget højt spil at kalkulere med en rabat i en skatteaftale," siger hun.

Ballade i EU

Marlene Wind kan godt sætte sig ind i, at danske politiker ønsker sig en rabat, da andre EU-lande får det.

Men tiden er ikke til, at ønsket bliver indfriet, mener hun.

"Der er en kæmpe ballade i øjeblikket om strukturfondsmidlerne, og så er det svært at se, hvordan rige bidragsydere som Danmark skal kunne slippe billigere. Jeg tror ikke, at Danmark får rabatten," siger hun.

Skattereformen er indgået mellem regeringen, Venstre og Konservative. Den indebærer følgende:

* Skatten på arbejde sættes ned med i alt lidt over 14 milliarder kroner frem mod 2022.

* Topskattegrænsen hæves med 57.900 til 467.000 kroner, når den er fuldt indfaset i 2022. Folkepensionister får samme forøgelse af topskattegrænsen som andre.

* Beskæftigelsesfradraget forhøjes fra de nuværende 5,6 procent til 10,65 procent i 2022, og det maksimale beskæftigelsesfradrag øges fra 17.900 kroner til 34.100 kroner.

Højere ældrechek

* Der indføres et ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere ud over det almindelige beskæftigelsesfradrag. Det maksimale ekstra fradrag udgør 20.000 kroner.

* Ældrechecken forhøjes med 4500 kroner årligt for folkepensionister med lave indkomster.

* Overførselsindkomster (kontanthjælp, dagpenge og førtidspension) reguleres med en lavere procentsats end hidtil i 2016-2023. Det betyder, at de ikke stiger med lønudviklingen i resten af samfundet, men kun reguleres efter prisudviklingen. Besparelse: Tre milliarder kroner.

* Der skal findes besparelser for 2,7 milliarder kroner i forsvaret og en milliard kroner fra EU-bidraget.

* Øget beskatning af danskere der arbejder i udlandet.

* Fradrag for rejseudgifter og dobbelt husførelse sænkes fra maksimalt 50.000 kroner til maksimalt 25.000 kroner.

* Ejendomsværdiskatten og skatteværdien af rentefradraget fastholdes frem til 2020.

Arbejder på løsning

* Afgifterne på blandt andet fedt, sukker og kaffe reguleres, så de fremover følger prisudviklingen. Samlet set bidrager det med 2,6 milliarder kroner.

* Børnechecken for velhavende forældre nedtrappes, men det gælder indtil videre kun for par, der er gift. Hvis en af forældrene tjener mere end 700.000 kroner om året, nedtrappes børnechecken med to procent af den indkomst, der ligger over 700.000. Skatteministeriet arbejder på at finde en løsning, der gør det teknisk muligt også at nedtrappe børnechecken for forældrepar, der ikke er gift.

* Den såkaldte iværksætterskat fra 2009 ophæves. Til gengæld øges beskatningen af bankerne ved den såkaldte lønsumsafgift.

* Beskatningen af dieselbiler og fri bil øges.