Flere end ventet får skattesmæk

Ifølge beregninger fra Finansministeriet vil hver femte boligejer blive ramt.

Det er ikke kun hver 10. boligejer, der vil blive ramt af regeringens skattereform, som sænker værdien af rentefradraget. Beregninger fra Finansministeriet viser, at hver femte ejer får nedsat fradraget, når reformen er indfaset.

Regeringen vil sænke fradraget for alle med renteudgifter over 50.000 kr. om året for enlige og 100.000 kr. for ægtepar. Hidtil har regeringen hævdet, at indgrebet vil ramme hver 10. boligejer. Men det tal viser kun, hvor mange der rammes i 2013.

Når reformen er indfaset i 2022, vil langt flere have krydset beløbsgrænserne som følge af den generelle prisudvikling, der vil gøre boliglån og renteudgifter højere i kroner og øre.

Hver femte rammes

»På den baggrund kan det skønnes, at det i 2022 er godt hver femte boligejer, der vil blive berørt,« konkluderer Finansministeriet i en beregning, som regeringen ikke har offentliggjort.

Økonomi- og erhvervsminister Margrethe Vestager (R) har gentagne gange retfærdiggjort angrebet på boligejernes økonomi med, at det kun vil ramme hver 10. boligejer. Hun erkender nu, at indgrebet reelt vil ramme dobbelt så mange i 2022, men hun afviser, at hun skulle have sagt det fra starten:

»Jeg siger det, som er regeringens linje i den kommunikation, vi har fastlagt. Og der er fem års varsel. Jeg tror, det går alt sammen,« siger hun.

Regnestykket

Regnestykket med hver femte boligejer er baseret på det nuværende, lave renteniveau. Tallet for berørte vil vokse endnu mere, hvis renten stiger.

»Renten er historisk lav, og alle forventer, at den vil blive højere. Det gælder også i regeringen, tror jeg. Derfor er det ikke retvisende at lave beregninger ud fra det nuværende niveau, som er exceptionelt lavt,« siger Morten Skak, ekspert i boligøkonomi ved Syddansk Universitet.

Flere ting tyder på, at regeringen ender med en skatteaftale med Enhedslisten, og så vil boligindgrebet med stor sandsynlighed blive gennemført.

Læs i Morgenavisen Jyllands-Posten lørdag mere om skattereformen og begrænsningen af boligejernes rentefradrag.
Få digital adgang til artiklerne. Find det abonnement, der passer dig bedst: Klik her

Synes du, at regeringen har spillet med åbne kort?

Skattereformen er indgået mellem regeringen, Venstre og Konservative. Den indebærer følgende:

* Skatten på arbejde sættes ned med i alt lidt over 14 milliarder kroner frem mod 2022.

* Topskattegrænsen hæves med 57.900 til 467.000 kroner, når den er fuldt indfaset i 2022. Folkepensionister får samme forøgelse af topskattegrænsen som andre.

* Beskæftigelsesfradraget forhøjes fra de nuværende 5,6 procent til 10,65 procent i 2022, og det maksimale beskæftigelsesfradrag øges fra 17.900 kroner til 34.100 kroner.

Højere ældrechek

* Der indføres et ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere ud over det almindelige beskæftigelsesfradrag. Det maksimale ekstra fradrag udgør 20.000 kroner.

* Ældrechecken forhøjes med 4500 kroner årligt for folkepensionister med lave indkomster.

* Overførselsindkomster (kontanthjælp, dagpenge og førtidspension) reguleres med en lavere procentsats end hidtil i 2016-2023. Det betyder, at de ikke stiger med lønudviklingen i resten af samfundet, men kun reguleres efter prisudviklingen. Besparelse: Tre milliarder kroner.

* Der skal findes besparelser for 2,7 milliarder kroner i forsvaret og en milliard kroner fra EU-bidraget.

* Øget beskatning af danskere der arbejder i udlandet.

* Fradrag for rejseudgifter og dobbelt husførelse sænkes fra maksimalt 50.000 kroner til maksimalt 25.000 kroner.

* Ejendomsværdiskatten og skatteværdien af rentefradraget fastholdes frem til 2020.

Arbejder på løsning

* Afgifterne på blandt andet fedt, sukker og kaffe reguleres, så de fremover følger prisudviklingen. Samlet set bidrager det med 2,6 milliarder kroner.

* Børnechecken for velhavende forældre nedtrappes, men det gælder indtil videre kun for par, der er gift. Hvis en af forældrene tjener mere end 700.000 kroner om året, nedtrappes børnechecken med to procent af den indkomst, der ligger over 700.000. Skatteministeriet arbejder på at finde en løsning, der gør det teknisk muligt også at nedtrappe børnechecken for forældrepar, der ikke er gift.

* Den såkaldte iværksætterskat fra 2009 ophæves. Til gengæld øges beskatningen af bankerne ved den såkaldte lønsumsafgift.

* Beskatningen af dieselbiler og fri bil øges.