*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

lørdag 20. december 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten politik
Politik 07.06.2012 kl. 14:19

Homoseksuelle fik ja til ægteskab

Barsk debat i Folketinget før historisk afstemning. »Er I hashrygende borgerlige?« lød det opgivende fra Dansk Folkeparti.

Homoseksuelle kan nu blive gift i den danske folkekirke.

Det har et bredt flertal netop besluttet efter en barsk og timelang debat i Folketinget.

Afstemning
Er det en god beslutning, at homoseksuelle nu kan blive gift i den danske folkekirke?
0% Ja
0% Nej
0% Ved ikke
Stemmer i alt: 0
 

85 stemte for, mens 24 stemte imod. To stemte hverken for eller imod.

De første homoseksuelle ægteskaber kan formentlig indgås allerede fra om otte dage.

Med den nye lovgivning kan de enkelte præster dog takke nej, hvis de af »samvittighedsgrunde« ikke ønsker at vie homoseksuelle.

DF sammenlignet med imamer

Dansk Folkeparti havde på forhånd som eneste parti meldt ud, at de ville stemme imod lovgivningen.

Og det fik SF’s socialordfører Özlem Sara Cekic til at sammenligne Dansk Folkepartis holdninger med »saudi-arabiske imamer« fra »etnisk tv,« når det galt homoseksuelle.

Homoseksuelle
  • Danmark var det første land til at acceptere registret partnerskab mellem homoseksuelle partnere
  • Den 1. oktober 1989 blev Eigil og Axel Axgil registreret på Københavns Rådhus, som de første i verden
  • Folketinget vedtog torsdag en ny lov, der giver homoseksuelle ret til at blive viet i Folkekirken. De første skulle kunne blive gift den 15. juni.
  • Lovgivningen har mødt en del modstand fra Folkekirken, men otte ud af ti biskopper står bag nyt ritual

»Jeg vil altså ikke sammenlignes med en imam, der går ind for, at homoseksuelle skal stenes eller andet. Det vil jeg simpelthen ikke. Det hører ingen steder hjemme,« sagde Dansk Folkepartis Christian Langballe.

Også andre i Folketingssalen rystede på hovedet af kommentaren.

»Uværdigt,« sagde Venstres Peter Christensen.

Liberal Alliances Simon Emil Ammitzbøll tog ordet og skældte direkte ud på Özlem.

»SF’s ordfører var under enhver form for anstændighed. Det hører ingen steder hjemme at tale til hinanden på denne måde i dette ting. SF kan ikke være bekendt at ødelægge denne dag med et Özlem-show,« sagde Simon Emil Ammitzbøll.

SF's gruppeformand Pernille Vigsø Bagge erklærede, at man skal »tale pænt i den her sal«.

Løkke vil ikke risikere signal

Venstre og De Konservative var splittet - og lod sine medlemmer stemmer efter egen overbevisning.

Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen sagde således inden afstemningen, at han ville stemme ja, men dukkede i personligt op i salen.

Også selvom han egentlig havde ønsket en anden løsning.

»Hvis du ikke kan få den ideelt set rigtige løsning, så må du vælge mellem dem, der er. Og jeg vil ikke med med til at sende et signal, som risikerer at blive misforstået. Og det ville en rød knap risikere at blive,« sagde Lars Løkke Rasmussen, ifølge Berlingske.

Løkke var dog ikke tilstede i salen.

Pind: Ikke mening

Venstres udenrigspolitiske ordfører Søren Pind var dog på nej-siden.

Han kaldte homoseksuelle ægteskaber for »et spil om ord, og det bærer præg af en komplet ligegyldighed overfor ord«.

»Jeg er imod den stigende kønsneutralitet. Den forvolder skade på vores børn. Den siger ikke tingene, som tingene er. Og jeg er imod den, fordi der kommer et skær af forløjethed over det. Så enkelt kan det siges,« sagde Søren Pind.

Da det kom til selve stemmeafgivelsen var Pind dog "fraværende," ifølge Folketingets officielle referat.

Fra Venstre var der nej-stemmer fra Anne-Mette Winther Christiansen, Anni Matthiesen, Birthe Rønn Hornbech, Hans Andersen, Jane Heitmann, Lars Christian Lilleholt, Peter Juel Jensen og Troels Lund Poulsen

Hos De Konservative var der også uenighed: Den tidligere partiformand Lene Espersen beklagede, at hun ville stemme nej, mens den nuværende Lars Barfoed inden afstemningen sagde, at han ville stemme ja.

Hashrygende borgerlige

Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti erklærede sig »skuffet« over de borgerlige.

»Hvad er det, I laver? Er I borgerlige eller venstreorienteret i denne sag? Er I hashrygende borgerlige?« sagde han fra talerstolen.

Senere trak han dog ordene tilbage med meldingen »nu har jeg jo fået opmærksomheden«.

Han fastholdt dog, at »det er en kendt sag, at der er mange venstreorienterede, der ryger hash. Men hvis folk er blevet gale over det, så trækker jeg det gerne tilbage«.

Kirkeminister Manu Sareen (R) valgte i stedet at glæde sig over »store dele af V og K også stemmer for,« som han skrev på sin Facebook-profil.

Nyt ritual mandag

Med den nye lovgivning får homoseksuelle ret til at blive gift i kirken på lige fod med heteroseksuelle.

Otte ud af landets ti biskopper vil mandag afleverer det nye ritual for vielser af homoseksuelle til kirkeminister Manu Sareen (R).

Der bliver ét ritual for homoseksuelle og ét ritual for heteroseksuelle. Begge får dog samme juridiske virkning.

LÆS OGSÅ DF sammenlignet med imamer

LÆS OGSÅ Kristne vil have retssag om homovielser

LÆS OGSÅ Løkke siger ja til homoægteskaber

LÆS OGSÅ Historisk lov om homovielser får ja i dag

LÆS OGSÅ Venstre fritstilles til homoafstemning

 P

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig Politiks Nyhedsoverblik
forsiden lige nu

Derfor er det godt at have firma i Danmark

Det amerikanske erhvervsmedie Forbes har netop udråbt Danmark som det bedste land at drive virksomhed i.

Israelske fly bomber i Gaza som svar på raketnedslag

Angrebet er det første siden konflikten i sommer, der kostede over 2000 mennesker livet.

Sony vil offentliggøre omstridt film uden om biografer

Efter kritik fra Barack Obama vil Sony nu lede efter "andre platforme".

Lav oliepris slår hul i Norges budget

Finansminister Siv Jensen siger, at landet skal forberede sig på en fremtid med en mindre oliesektor.

Mor er anholdt for at dræbe syv af sine børn

Politiet leder ikke efter flere mistænkte i tragisk sag fra det nordlige Australien.

Minister stoppede alvorlig lægekritik

Lægeforening opfordrede sine medlemmer til at arbejde mindre. Det er ulovligt, konkluderede Konkurrencestyrelsen, men afgørelsen blev stoppet.
Annonce
Annonce
Christine Cordsen
Blogs
Annonce
Annonce