Hvordan lyder din 1. maj-tale?
Thorning og Søvndal taler om vækst og job, men hvordan skal din 1. maj-tale lyde?
Røde faner, øl og taler.
1. maj er for mange forbundet med fest og en lille smule arbejderpolitik. Traditionen tro leverer venstrefløjen taler til folket om hvordan det er, og hvordan det skal blive.
Dagen blev for første gang fejret som arbejdernes internationale kampdag i Danmark og resten af verden i 1890.
Thorning og væksten
I år brugte statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) sin tale til at tale om de hårde økonomiske tider.
"Den velstand, vi nu har tabt, betyder, at der er mindre råd til velfærd," lød det bl.a. og:
"Derfor står vi med en fælles opgave. Vi må og skal skabe flere private arbejdspladser i Danmark. Vi må og skal have væksten tilbage. Vi må og skal sikre, at vi bliver flere der arbejder og færre der holdes uden for fællesskabet".
SF's formand Villy Søvndal fokuserede ligeledes på at få gang i væksten.
Han forventer, at den energiaftale, som regeringen har indgået med næsten alle partier vil skabe tusinder af nye arbejdspladser til smede, teknikere og 3F'ere.
Men hvad synes du er det vigtigste budskab i årets 1. maj-tale?
Kom med et kort bud på din 1. maj-tale her