*

Politik

Politikere føler sig snydt af lobby-læger

Læger arbejder som skjulte lobbyister over for landets folkevalgte. Flere af Folketingets sundhedsordførere tager afstand fra metoderne og opfordrer lægerne til at tone rent flag.

Danske læger optræder for ofte som lobbyister over for landets politikere uden at afsløre deres reelle økonomiske interesser. Flere sundhedsordførere på Christiansborg lægger nu afstand til de uærlige lægers metoder.

Folketingets sundhedsordførere bliver dagligt udsat for lobbyisme fra medicinalindustrien, interesseorganisationer og patientforeninger, som gerne vil fortælle om deres produkter. Men lægerne glemmer at fortælle, at de ikke kun præsenterer lægefaglige vurderinger, men også er på lønningslisten hos det firma, som producerer de omtalte præparater.

»Det er et stort problem. Jeg oplever desværre, at mange læger ikke er i stand til at skille tingene ad. Ofte stiller de sig op som fagpersoner med en faglig viden. Først senere fremgår det, at de har en økonomisk interesse,« siger SF's sundhedsordfører, Jonas Dahl.

Samme oplevelse har sundhedsordfører Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti.

»Én ting er, når man får besøg af et medicinalfirma, som fortæller om deres produkt. Men når de får tidligere politikere, der er blevet lobbyister, eller læger til at ringe for at lobby for deres produkt, bliver det for meget,« siger Liselott Blixt.

Sundhedsordførerne forklarer, at lobbyismen på sundhedsområdet har været stærkt stigende de seneste år. Medicinalfirmaer hyrer ofte professionelle lobbybureauer og allierer sig med læger, når de vil fremme et bestemt produkt over for lovgiverne.

»De præsenterer sig som læger, der har en særlig viden på området. Når man - senere i forløbet - modtager en mail fra dem, kan man se, at de arbejder for et firma,« siger sundhedsordfører Sophie Hæstorp Andersen (S).

Brancheforening beklager

I Lægemiddelindustriforeningen (Lif), brancheforeningen for lægemiddelvirksomheder, beklager man politikernes oplevelser.

»Jeg kan kun sige, at jeg er ked af at høre de historier. De er et udtryk for, at vi er en stor gruppe interessevaretagere, heriblandt læger, og at der er brug for at tale om, hvad god lobbyisme er,« siger Ida Sofie Jensen, adm. direktør i Lægemiddelindustriforeningen.

Hun henviser til, at Lægemiddelindustriforeningen for et år siden udgav et kodeks for god lobbyisme. Kodekset blev ikke lavet, fordi branchen oplevede problemer, men fordi lobbyismen var i vækst, tilføjer Ida Sofie Jensen.

»En af de gyldne regler i lobbykodekset er at sige, præcist hvem man er, og hvad mødet handler om. Vores budskaber skal kunne klare, at man præsenterer sig, som den man er. Det er også kortsigtet ikke at gøre det, for resultatet er, at budskabet ikke kommer igennem,« siger Ida Sofie Jensen.

Lægemiddelindustrien har ikke tal over, hvor mange læger der bedriver lobbyvirksomhed.

null

  • Hollande på ferie (2012): Franskmændenes indtryk af deres præsident lider det første store knæk, da de ser ham holde afslapningsferie i Sydfrankrig. Han kritiseres for ikke at tage embedet alvorligt nok.
  • Budgetminister taget for skattefusk (2013): Jérôme Cahuzac, præsidentens budgetminister, træder tilbage efter afsløringer om, at han har haft en hemmelig bankkonto i skattely i ca. 20 år.
  • Krigen i Mali (2013): Francois Hollande sender franske militærstyrker til det vestafrikanske land Mali for at bekæmpe islamistiske oprørere. Den franske præsident viser for første gang, at han tør tage store militære beslutninger.
  • Den utro præsident (2014): Sladdermagasinet Closer afslører, at Hollande tager på natlige scooterbesøg hos den franske skuespiller Julie Gayet. Affæren får hans samlever, Valérie Trierweller, til at forlade Elysée-palæet. Hun skriver en bog om ydmygelsen.
  • Terrorangreb (2015-): Frankrig har i Hollandes regeringstid været ramt af en stribe blodige terrorangreb. Hver gang har præsidenten haft til opgave at berolige befolkningen, og her er han blevet rost for at holde den samlet.
  • Arbejdsmarkedsreformer (2016): Hollande og hans regering gennemtrumfer omfattende og omstridte arbejdsmarkedsreformer, som tusindvis af franskmænd demonstrerer imod.
  • ”En præsident burde ikke sige det her…” (2016): To journalister fra Le Monde udgiver en omstridt bog om præsidenten. Han kritiseres for at tale mere med journalister end at gøre noget godt for befolkningen.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her