*

Politik

Danskerne vil bevare racismeparagraf

En meningsmåling viser massiv opbakning til racismeparagraffen - også hos Dansk Folkepartis vælgere.

Racistiske bemærkninger skal ikke være tilladt i det offentlige rum, mener et stort flertal af danskerne.

I en meningsmåling fra Rambøll/Analyse Danmark svarer 69 pct., at racismeparagraffen skal bevares. 21 pct. vil afskaffe den, mens 10 pct. er uafklarede.

Racismeparagraffen, som straffelovens paragraf 266 b sædvanligvis omtales, giver bøde eller op til to års fængsel, hvis man ytrer sig forhånende, nedladende eller truende om andre personer på grund af bl.a. deres race, køn eller seksualitet.

DF ønsker paragraf afskaffet

Dansk Folkeparti har i årevis presset på for at få afskaffet paragraffen, ikke mindst efter at rigsadvokaten i sommer besluttede at retsforfølge folketingsmedlem Jesper Langballe (DF) for racisme.

»Grundlæggende mener vi, at man skal have lov til at sige, hvad man mener,« forklarer retsordfører Peter Skaarup.

Partiets vælgere bakker imidlertid i stort tal op om racismeparagraffen. Kun 26 pct. vil afskaffe den.

»Jeg tror, at det hænger sammen med, at en del ikke er klar over, at der findes en injurielovgivning, som netop skal dæmme op for de fuldstændigt vanvittige udtalelser mod enkeltpersoner,« siger Peter Skaarup om modstanden fra sine egne og andres vælgere.

K: Nødvendig for sober debat

Den konservative retsordfører, Tom Behnke, vil bevare paragraffen, fordi »det er nødvendigt, at der er en stopklods, så vi får en sober debat«, mens Socialdemokratiets ordfører, Karen Hækkerup, siger:

»Vi skal have ytringsfrihed, men der er visse begrænsninger. Man skal undgå at opildne til had og sætte skel mellem mennesker.«

Ifølge jurist Jacob Mchangama fra det tværpolitiske netværk Fri Debat er spørgsmålet om racisme til debat over alt i Europa. Han kalder racismeparagraffen for en del af »en international udvikling, hvor rammerne for ytringsfriheden hele tiden bliver strammet«.

null
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Naser Khaders facebookvanvid virker - desværre

Christian Rabjerg Madsen
Naser Khader har lagt sine indsigtsfulde analyser af situationen i Mellemøsten på hylden og i stedet transformeret sin politiske kommunikation til usaglige personangreb og perfide latterliggørelser. Det virker desværre super godt på Facebook.
Annonce
Vores lærere fortjener den bedste uddannelse
Fremtidens læreruddannelse skal være forskningsbaseret og praksisnær. Og den bør udvikles i tæt samarbejde mellem professionshøjskolerne og universiteterne. Institutionskamp bør afløses af ambitionskamp. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her