*

Politik

Opbakningen til EU i bakgear

Danskerne siger atter nej til euroen, og det tidligere flertal for at afskaffe forsvarsforbeholdet og det retlige forbehold er stort set udraderet.

Tegning: Rasmus Sand Høyer

Befolkningens opbakning til EU er på tilbagetog, mens modstanderne vinder terræn på alle felter.

Der er nu igen flere danskere, der siger nej til at indføre euroen i Danmark, end ja-sigere, og den tidligere stabile opbakning til at afskaffe forsvarsforbeholdet og det retlige forbehold er nærmest smuldret.

Det viser en ny meningsmåling udført af Rambøll for Morgenavisen Jyllands- Posten.

Målingen viser, at 45,2 pct. af danskerne vil bevare kronen, mens 43,7 pct. er parate til EU's fælles mønt. Så sent som i januar i år ville 49,8 pct. stemme ja til dansk eurodeltagelse, mens 44,6 pct. sagde nej.

Mindst lige så iøjnefaldende er tilbagegangen i støtten til at ophæve det retlige forbehold, hvilket kan hænge sammen med det seneste års diskussion om Metock-dommen fra EF-domstolen og dens konsekvenser for den danske udlændingepolitik.

Lars Løkkes plan

Også når det gælder dansk deltagelse i EU's militære samarbejde, er danskerne gået i bakgear og deler sig nu i to lige store grupper.

Trods den vigende euro-opbakning fastslår statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) for første gang, at »målet stadig er en afstemning om euroen i denne valgperiode,« men kun hvis to grundlæggende forudsætninger falder på plads.

»For det første skal det traktatmæssige grundlag i EU være helt afklaret. For det andet skal der være en stærk parlamentarisk opbakning og en afklaret situation i Folketinget, og den er der ikke nu,« siger han.

Socialdemokratiets EU-ordfører, Svend Auken, mener, at den nybagte statsminister bærer en stor del af ansvaret for den dalende EU-begejstring, fordi VK-regeringen ikke tager EU- spørgsmålet alvorligt.

»Tværtimod har den nye statsminister stort set aflyst debatten,« siger Auken.

  • Hollande på ferie (2012): Franskmændenes indtryk af deres præsident lider det første store knæk, da de ser ham holde afslapningsferie i Sydfrankrig. Han kritiseres for ikke at tage embedet alvorligt nok.
  • Budgetminister taget for skattefusk (2013): Jérôme Cahuzac, præsidentens budgetminister, træder tilbage efter afsløringer om, at han har haft en hemmelig bankkonto i skattely i ca. 20 år.
  • Krigen i Mali (2013): Francois Hollande sender franske militærstyrker til det vestafrikanske land Mali for at bekæmpe islamistiske oprørere. Den franske præsident viser for første gang, at han tør tage store militære beslutninger.
  • Den utro præsident (2014): Sladdermagasinet Closer afslører, at Hollande tager på natlige scooterbesøg hos den franske skuespiller Julie Gayet. Affæren får hans samlever, Valérie Trierweller, til at forlade Elysée-palæet. Hun skriver en bog om ydmygelsen.
  • Terrorangreb (2015-): Frankrig har i Hollandes regeringstid været ramt af en stribe blodige terrorangreb. Hver gang har præsidenten haft til opgave at berolige befolkningen, og her er han blevet rost for at holde den samlet.
  • Arbejdsmarkedsreformer (2016): Hollande og hans regering gennemtrumfer omfattende og omstridte arbejdsmarkedsreformer, som tusindvis af franskmænd demonstrerer imod.
  • ”En præsident burde ikke sige det her…” (2016): To journalister fra Le Monde udgiver en omstridt bog om præsidenten. Han kritiseres for at tale mere med journalister end at gøre noget godt for befolkningen.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her